Anmeldelse
Læsetid: 9 min.

Hvis jeg må tage en ballet med i himlen, så bliver det Neumeiers ’Romeo og Julie’

Når Julie løber frem på bare tæer med håndklæde om sig, åbnes tilskuerens sanser for ’Romeo og Julie’ og dens storladne tåspidsdans og actionagtige gadekampe. John Neumeiers ballet er lige fyldt 50 år. Men den føles stadig jublende ung – og kan ses på Det Kongelige Teaters hjemmeside
Julie løber frem mod publikum i al sin uskyld og leg. Her i Ida Praetorius' skikkelse.

Julie løber frem mod publikum i al sin uskyld og leg. Her i Ida Praetorius' skikkelse.

Costin Radu

Kultur
5. marts 2021

En tommelfingerregel siger, at en ballet skal være 50 år gammel, før man kan kalde den en klassiker. Derfor er der naturligvis ikke ret mange koreografer, der selv når at opleve et af deres egne værker blive kaldt det.

Den nu 82-årige amerikansk-tyske koreograf John Neumeier ved dog antagelig godt, at hans ballet over Shakespeares Romeo og Julie til Prokofievs musik er blevet en klassiker. Selv tør jeg godt kalde den for verdens bedste Shakespeare-ballet. Jeg har simpelthen aldrig set en ballet, der formåede at transformere Shakespeares replikker til kropslige bevægelser så begavet og fængende – og så flabet og sørgeligt – som Neumeiers version. Den er så fysisk medrivende, at man vitterlig kan glemme tid og sted omkring sig. Og man kan sagtens under applausen opdage, at man faktisk sidder og hulker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det er også min absolutte favorit.
Du skriver : 'Man får lyst til at se den igen og igen'!
Det er netop det jeg gør - hver gang (lige siden 1974) den bliver sat op på Det Kgl. Teater.