Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Onkel Bill viser vejen ud af klimakrisen

Den grønne omstilling skal gennemføres, samtidig med at vi skal tredoble den globale klimaproduktion – og den opgave er større end noget, menneskeheden hidtil har løst. Men Gates forklarer overbevisende, at det både er helt nødvendigt og faktisk muligt
Let forenklet skal vi – for både at bekæmpe fattigdom og undgå klimakatastrofen – tredoble den globale energiproduktion, samtidig med at vi inden 2050 holder op med at bruge fossile brændstoffer. Den opgave er større end noget, menneskeheden hidtil har løst. Men Bill Gates forklarer i bogen overbevisende, at det både er helt nødvendigt og faktisk muligt.

Let forenklet skal vi – for både at bekæmpe fattigdom og undgå klimakatastrofen – tredoble den globale energiproduktion, samtidig med at vi inden 2050 holder op med at bruge fossile brændstoffer. Den opgave er større end noget, menneskeheden hidtil har løst. Men Bill Gates forklarer i bogen overbevisende, at det både er helt nødvendigt og faktisk muligt.

PR-foto

Kultur
5. marts 2021

Bill Gates er nok den af verdens multimilliardærer, der bruger sin formue mest målrettet til at forstå og imødegå de udfordringer, menneskeheden står over for. Han har satset snesevis af milliarder dollar på at forbedre sundhed for verdens fattige. Mens Trump trak USA ud af Verdenssundhedsorganisationen, var de private bidrag fra Gates-fonden større end noget enkelt andet lands!

Konspirationsteoretikere på den ekstreme højrefløj lægger Gates for had og påstår, at han vil plante en chip i os, der kan styre vores adfærd. Det nærmeste, disse vilde påstande kommer virkeligheden, er, at Gates nu har sammenfattet sin forståelse af klimakrisen i en letlæst, meget pædagogisk bog på 250 sider om, hvordan katastrofen undgås. Den vil han helt sikkert gerne have, vi indprenter os.

Gates beretter, hvordan han blev bevidst om den truende klimakatastrofe, da han forstod modstriden mellem det svimlende behov for at levere meget mere strøm for at skabe udvikling i de fattige dele af verden og konsekvenserne af at løse problemet ved at anvende fossile brændstoffer.

Erkendelsen nu er endnu mere radikal: Vi skal ned til nul tilførsel af drivhusgasser til atmosfæren. Ellers bliver vi ikke i stand til at bremse den globale opvarmning, før livsvigtige ferskvandsressourcer smelter bort, vandstanden i verdenshavene stiger, og tørke og ørkener breder sig over en meget større del af kloden: Sker alt dette, vil sygdomme spredes, og infrastruktur blive ødelagt.

De fattigste, der udleder langt mindst klimagas, vil så igen blive hårdest ramt. Ukontrollerede folkevandringer og flere konflikter vil blive udløst, fordi hele civilisationer vil gå under.

Vi har hidtil kun hævet klodens gennemsnitstemperatur med godt én grad i forhold til for 200 år siden, men det har allerede dramatiske konsekvenser i form af mere vildt vejr, især i de varme lande. To eller tre grader er ikke bare to eller tre gange så skadeligt; det vil ramme mange gange hårdere – ja uopretteligt.

Og det varer ikke 200-400 år, men kun få årtier, før vi er på to og tre grader, hvis vi fortsætter, som vi plejer. Vi har kun et meget kort tidsrum til at bremse op ved de 1,5 grad, der var målet med FN’s klimaaftale i Paris i 2015. Og selv om vi mirakuløst når at stoppe opvarmningen ved 1,5 grad, er en kæmpe investering allerede nu nødvendig for at afbøde virkningen heraf.

Let forenklet skal vi – for både at bekæmpe fattigdom og undgå klimakatastrofen – tredoble den globale energiproduktion, samtidig med at vi inden 2050 holder op med at bruge kul, olie og naturgas, uanset hvor meget af det vi har fundet!

Den opgave er større end noget, menneskeheden hidtil har løst.

Men Gates forklarer overbevisende, at det både er helt nødvendigt og faktisk muligt:

Accelererende klimaforandring vil være en langt større og mere uoprettelig katastrofe for vore børn og børnebørn, end den aktuelle pandemi er nu.

Ligesom med pandemien handler det om – internationalt og nationalt – i høj hastighed og med stor konsekvens at træffe politiske beslutninger, hvor vi lader videnskaben råde, og hvor vi hjælper de mest udsatte først – de fattigste, de, som skal finde anden beskæftigelse, og de virksomheder, for hvem det koster mest at omstille sig fra sort økonomi til grøn.

Der skal skabes et tæt samspil mellem ny lovgivning, ny teknologi og ny markedsstruktur. Der skal via fælles statslig-privat forskningsindsats hurtigt leveres massive teknologiske gennembrud. Det vil ifølge Gates kræve en femdobling af investeringen i at opfinde de klimarigtige løsninger.

De fossile brændstoffers nuværende pris afspejler ikke deres enorme skadevirkninger for klima, miljø og folkesundhed, og derfor skal alle tilskyndes til at holde op med at anvende dem: Der er ingen chance for at nå målene for 2050 uden at afskaffe eksisterende tilskud til fossile brændsler og frem mod 2030 gradvist at lægge høj afgift på udledning af CO2. I øvrigt skal man samtidig udfase andre endnu mere farlige klimagasser.

Samtidig skal de CO2-neutrale energikilder gøres billigere. Det er godt på vej. Solceller og vindkraft styrtdykker i pris i disse år, og derfor er der god vækst i deres udbredelse. Den store skala i deres anvendelse vil gøre dem endnu billigere.

Stat og kommuner – ikke mindst verdens største byer – kan fremme de klimarigtige løsninger som storindkøbere af varer og investorer i om- og nybygning af ejendomme og ved grøn byplanlægning.

Fokus skal især være på det sværeste: omstillingen af mest energiintensive produktioner som cement og stål og måden kunstgødning anvendes på.

Gates har den vigtige pointe, at nulmålet for 2050 er det afgørende. Alt, hvad vi udretter frem til 2030, skal direkte og præcist understøtte dette slutmål.

Han brækker indsatsen for at komme i nul op i fem stykker:

For det første: 27 procent af vejen til nul er at fjerne fossile brændstoffer fra elproduktionen. Der er i princippet ubegrænsede muligheder for at høste sol- og vindenergi, men det er dyrt og svært at lagre, så der i elnettet er balance mellem leverance og efterspørgsel af strøm.

Noget løses ved i langt højere grad at sende strøm frem og tilbage over grænserne. Havvind er måske det allermest lovende. Gates roser Danmark for tidligt at understøtte udviklingen af vindmølleindustrien.

For at balancere udbud og efterspørgsel, når der kommer særligt megen og derfor billig vindstrøm, skal den kunne afsætte til virksomheder, der ved elektrolyse forvandler vand til brint. Brint kan lagres og indgå som grundstof i forskellige flydende grønne brændstoffer, der skal udvikles for at drive tunge køretøjer, skibe og fly uden CO2-udledning. Det, der kaldes Power to X.

Men Gates er også overbevist om, at nye former for kernekraft bliver en vigtig del af ligningen, fordi det kan leveres stabilt døgnet rundt, og de gamle risici kan mindskes afgørende ved ny teknologi. Han investerer selv i forsøg på området. I en fjernere fremtid tror han på såkaldt fusionsenergi.

For det andet: 31 procent af vejen til nul handler om i produktionen at elektrificere alle de processer, der er mulige. Meget, der ikke direkte kan elektrificeres, kan indirekte blive det via Power to X-processen. Der må desuden satses på at indfange og lagre, hvad der er tilovers af CO2 fra produktionsprocesserne – og måske indfange mere end det direkte fra luften for at være sikre på at nå nul i 2050.

For det tredje: 19 procent af vejen til nul handler om dyrkningsmetoder og om stop for skovødelæggelse især i troperne, hvor træerne gør allermest gavn for kloden. Kobøvs og svinegødning er massive leverandører af klimagas. Det kan delvis imødegås ved at fremkalde genetiske forandringer hos husdyrene.

Ny teknologi kan bidrage til langt bedre dyrkningsmetoder, herunder udnyttelse af gødning – især den kunstgødning, der er forudsætningen for at levere tilstrækkeligt med fødevarer til mange flere mennesker. Delløsninger er også at gå over cellebaseret eller plantebaseret føde, der smager som kød – eller simpelthen ved at efterspørge mindre kødsmag. Endelig er der et vældigt potentiale i at undgå madspild.

For det fjerde: 16 procent af vejen til nul er at elektrificere brændstof til transportmidler. Elbiler til persontransport er vigtige, men udgør overraskende nok mindre end otte procent af den samlede løsning. Power to X er langsigtet løsningen til den tunge transport på langfart ad landeveje, søveje og i luften. Og – tilføjer Gates – atomdrevne tankskibe.

For det femte: Syv procent af vejen til nul handler om alt, hvad der har med opvarmning og nedkøling at gøre. Det handler om grøn el – ikke mindst varmepumper til at erstatte olie- og gasdrevne fyr. Det handler også om at erstatte de klimafarlige gasser, der indgår i køleteknik.

Det hele forudsætter, at vi inden for meget få år etablerer et langt mere forpligtende internationalt samarbejde, omfattende national lovgivning og investering – og at ansvarlige politikere i samvirke med et aktivt civilsamfund skaber en langt bredere folkelig forståelse og medvirken.

Bill Gates: ’Sådan undgår vi klimakatastrofen – De løsninger vi har, og de gennembrud vi behøver’. Gyldendal. 272 sider. 300 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Gjeddebæk

Jeg så ikke i Bill Gates bog nogen beskrivelse af, hvor det radioaktive affald skal hen. Heller ikke mængden af arbejde med at bryde uranmalmen og deraf følgende ulemper.
Heller ikke gør Bill Gates rede for at også uranmalm brugt i termiske reaktorer er en begrænset ressource på linje med olie. Brugt i formeringsreaktorer kan kernekraft holde længe, men hvordan kan man sikre reaktorer nedgravet i jorden mod terrorisme og fjendtlig indtrængen?
Halveringstiden for plutonium-239 er 24.110 år og Plutonium-239 er velegnet til atombomber og er i øvrigt giftigt. Bill Gates giver flere tekniske "løsninger" end han foreslår samfundsmæssige strukturer af mennesker. Man fjerner ikke olie i indtægtsgivende hurtig transport og kampkraft i F35 og kampvogne uden, at "de andre" også gør det.
I 2019 var den samlede udledning af CO2 på 42 milliarder tons, mens Bill Gates anslår den til 51 milliarder tons og det er den, som skal ned på nul.
Heri er jeg enig, for mennesker har anbragt ca. 1100 milliarder tons CO2 i atmosfæren ud over de ca. 2200 milliarder tons CO2, der var der i forvejen før industrialiseringen. Og det er den ekstra mængde luftart, som i højere grad bremser udstråling af energi fra jorden og får temperaturen til at stige.
Godt at nogen foreslår en helhedsløsning, men helst uden a-kraft, som Bill Gates har aktier i og støtter i https://www.terrapower.com/

Jørgen Larsen, Karen Grue, Alvin Jensen, Bent Gregersen og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Lad nu være med, at være benovet over Gates bare fordi han har penge. Han er *ikke* ekspert!
Gates har gennem sit liv været en ubønhørlig "forretningsmand", som bevidst har kørt mindre firmaer ud af markedet, for selv at kunne dominere det.
Kändiseffekt, penge og en opskruet mening om sit eget værd er en farlig blanding - det er set før.
De nemme "løsningers" regering her til lands skulle nødigt blive solgt til blålys som thorium reaktorer eller lignende nukleart fantasteri.

Arne Albatros Olsen, Jørgen Larsen, Karen Grue, Alvin Jensen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Tak til onkel Bill for de faderlige ord. Men resten af verden forstod klimafaren langt før Bill Gates kom i tanke om dem i sin bjælkehytte ved Hood Canal, hvor han flyver hen i sin vandflyver, når han skal tænke sine store tanker. Desværre for onkel Bill kom tankerne til ham alt alt for sent. For grundlaget, udledningen af drivhusgasser, til de skader på klimaet, som vi kan bevidne nu blev skabt for mere end 25 år siden. Siden er der bare blevet fyldt oven i et i forvejen fyldt badekar.

Så onkel Bill's bog omhandler ikke, hvad vi skal gøre. Men hvad vi skulle have gjort for 40 år siden. Hvis ikke før - Det kan du, Bill, jo så tænke videre over i din bjælkehytte.

Hvis Bill Gates havde taget kampen op mod klimaforandriger for 40 år siden sammen med f.eks. Greenpeace med alle sine milliarder i ryggen ville jeg have klappet i mine små hænder. Nu kan jeg bare trække på mine skuldre med et skævt smil.

Jeppe Lindholm

Men Bill. Noget kan du nå at gøre. Stødt Bernie Sanders bevægelse for et Socialdemokratisk USA med alle dine milliarder.

Det ville da altid være noget.

Jens Ole Mortensen

Og skal det hele finansieres af short-selling ?
Økonomien fungerede, i sin begyndelse og renhed, sådan. Driver man handel . F.eks. kvæg. Skaber det job. Slagtere får arbejde Distributører, kvægfarme skal bruge redskaber osv.
Det skaber dynamik. Er et råstof knapt. Vil det stige i pris. Driver man rovdrift vil det forplante sig i økonomien. I dårlige tider vil der være negativ vækst og mindre dynamik. Bliver en aktie overvurderet vil boblen springe. Tulipanerne i Holland var slet ikke så meget værd. Krige, naturkatastrofer ol. vil altid brede sig i økonomien. Og man vil prøve at opnå balance.
Men man opfinder , omkring midt 90erne, short-selling. Så i krisetider - låner man, køber og når aktien falder. Betaler man lånet tilbage.
Disse head-fonde er eksklusive klubber. Hvor kun meget rige, instutioner og politikkere (sandsynligvis) optages. Var golfkrigen blevet indledt, hvis der ikke blev shortet i olie umiddelbart inden krigen blev erklæret. Der blev shortet af foreninger som Bush familien var involveret i.
På den måde kan den vestlige verden holde sig skadesløs og økonomien , endda, vokse. Men nu er vores økonomi så overvurderet at man kan sammenligne det med tulipanerne i Holland. Og nu rammer short kulturen også de vestlige lande. Virksomheder lukker, arbejdsløsheden stiger. Små forretninger går ned og kulturen lider og statskasser drænes. Uden at det har den store effekt på aktier. Klimakrise og biodiversitets krise er måske ikke så påtrængende en katastrofe som et kollaps af økonomien. Det er jo stadig en boble, selvom den bredes ud over hele aktiehandlen. Der må opstå et tipping-point for hele økonomien. Det enes der skal til, er at folk ikke længere tror på det er reelle penge. Jeg kan ikke se , hvorfor der ikke kan opstå lange køer for at omsætte sine penge til f. eks. kryptovaluta eller varer. Som i Tyskland før krigen. Men nu , især, i hele den vestlige verden.
Vil Bill Gates redde klimaet og økosystemet. Kunne han starte at oprette en head-fond med sloganet- Shorting for alle. Har du en virksomhed, butik eller bare kan undvære et par hundrede kr. om måneden. Kan du shorte. Pengende og midlerne kan bruges på at støtte de udsatte katastrofe, sult og krigsområder.
Ja man behøves jo slet ikke spørge det politiske system om lov. Alle kan vel starte head-fonde . Det kaldes konkurrence.

Ingen tvivl om, at Bill Gates er en kynisk forretningsmand, at han har samarbejdet med Monsanto om genmodificerede afgrøder i u-landene mm.
Og at han hiver atomkraft op af hatten uden på nogen måde at have styr på affaldsproblemet.
Det konstruktive i hans tiltag kunne være, at han måske når ud til dem, der ikke lige støtter Greenpeace m fl.
Mogens Lykketofts ærinde kunne være at dæmme lidt op for de omsiggribende konspirationsteorier., som optager lidt for mange mennesker.

Nils Lauritzen

Det er som om, der holdes fast i illusioner.
1,5˚ målet er historie.

Den globale gennemsnitstemperatur er steget 1,1˚ (mindst) og med de allerede udledte klimagasser ved vi, at temperaturen vil stige yderligere ca. 0,5˚
Dvs. at stopper vi al udledning af klimagasser i dag, vil temperaturen fortsat stige til minimum 1,6˚ over førindustrielt niveau.
Heri er ikke indregnet feed-back fra f.eks. reduceret albedo pga. smeltende og mørke iskalotter eller reduceret co2 optag pga. fældning af skove.

Klimakampen er vigtig og ressourcerne skal sættes ind, men målene skal også være realistiske. 2,5˚ over førindustrielt niveau kan måske nåes, hvis vi lægger os hårdt i selen. Nu!

John Jørgensen

Både jordbrug og forskning har vist at der kan trækkes mængder af CO2 ned i jorden. Vores herlige klima blev skabt af plantevækst der bredte sig ud og landmasserne globalt. Samtidig har disse teknikker en lang række bivirkninger, alle positive. For samfund, sundhed og natur. Plus det er løsninger der virker for rig og fattig. EU har fattet det med projekt 4p1000. Dansk og udenlandsk landbrug er begyndt at se det. Forbruget af gødning, diesel,sprøjtemidler og vanding falder gradvist. Win-Win. Hvorfor forskes der ikke massivt i den side af arbejdet?

John Jørgensen

Kommentar fortsat: Man ser heller ikke Information eller andre progressive omtale disse naturlige mekanismer?