Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Peter Handke bruger jukeboksen til kulturanalyse og personlig fortælling

Modsat hvad forlaget påstår, handler Peter Handkes bog om jukeboksen
Jukeboksen fungerer som en slags kortnåle sat i de landskaber, hovedpersonen har gennemrejst og igen forladt. Det er ikke så få.

Jukeboksen fungerer som en slags kortnåle sat i de landskaber, hovedpersonen har gennemrejst og igen forladt. Det er ikke så få.

Christian Hartmann

Kultur
19. marts 2021

Bagsidetekster er tekståbnere og appetitvækkere. For nu at undgå ordet varedeklarationer. Det må også gælde for den tekst, som forlaget har anbragt på bagsiden af Peter Handkes lille bog Forsøg over jukeboksen fra 1990.

I teksten hedder det, at bogens fortæller har planer om at skrive om jukebokse, men at »forventningen om den proklamerede tekst« i stedet »bliver springbrættet for en undersøgelse af skriftens tilstand af evig begyndelse«. Man kan også læse, at fortællerens sprog »umærkeligt mimer landskabets og erindringsnuets nostalgiske bevidsthed – alt imens spørgsmålet om jukeboksen fortoner sig«. Til slut hedder det, at forfatterhovedpersonen i bogen aldrig får begyndt på teksten, vi lige nu sidder og læser, men at teksten derimod »fortætter sig« som »en lang drømmende meditation over en forfatters skrivekrise«.

Jeg ved ikke, om det er Peter Handke selv eller hans tyske eller danske redaktør, der har skrevet teksten. Den er tæt på uforståelig. Om den med sine besjælinger og akademismer er dækkende for bogen, må læseren afgøre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her