Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Peter Løhrs debutroman portrætterer lidenskabeligt guldaldermaleren Lundbye som Gollum-figur

Debutant skriver overdådigt og indlevet om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbyes studieophold i Rom og alt for tidlige, mystiske død under Treårskrigen i 1848. Men tempoet og ikke mindst navneopråbet af 1800-talspinger løber af med skriften
Lundbye var evigheder om at færdiggøre sine værker. Måske kærren, der mangler et hjul, symboliserer den stilstående proces? Kitnæs Klint, som Lundbye blev berømt for at male (herover) var betydeligt mindre storslået i virkeligheden. Men sådan var guldaldermalerne; de ’photoshoppede’ gerne i nationalstatens tjeneste.

Lundbye var evigheder om at færdiggøre sine værker. Måske kærren, der mangler et hjul, symboliserer den stilstående proces? Kitnæs Klint, som Lundbye blev berømt for at male (herover) var betydeligt mindre storslået i virkeligheden. Men sådan var guldaldermalerne; de ’photoshoppede’ gerne i nationalstatens tjeneste.

Johan Thomas Lundbye, ’En dansk kyst’, 1843/SMK

Kultur
19. marts 2021

Noget af det bedste ved Peter Løhrs debutroman er slutscenen. En lærke hænger højt over himlen og ser tre menneskeskikkelser på den jyske hede i færd med et skuddrama. Året er 1848, den første slesvigske krig er endnu ikke i gang, men et vådeskud går løs, og maleren Johan Thomas Lundbye er død. Eller var det selvmord?

Det er en perfekt perspektivmanøvre, Løhr laver, når han flytter blikket på de uniformsklædte mænd op i himlen. Lærken triller og overvejer, hvad »menneskedyrene« iført deres »rødbrystede forårsdragt« mon laver:

»De to, der bevæger sig, rører ved den, der ligger stille. Først står den varme ånde ud af deres munde, så brækket, den ene stråle dybblå, den anden hindbærrød. De slår på hinanden. Så sprøjter det igen ud af dem begge med det farvede opkast, som lærken stadig ikke kan afgøre spiseligheden af.«

Læseren ved, at det er to soldater, der slæber afsted med deres ven, men lærken ser farver og orme i en glimrede, sørgelig forskydning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her