Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Skylder du banken en million, ejer den dig. Skylder du den 100 millioner, ejer du banken

Hvad sker der, hvis mange små skyldnere går sammen og siger: Nu bestemmer vi! Aktivistgruppen Debt Collective kalder til gældskamp i ny bog
Amerikanske studerende gældsætter sig mere og mere for at få en uddannelse. Haley Walter (billedet), læser jura og kan imødese en studiegæld på over 100.000 dollar, inden hun får sit eksamensbevis.

Amerikanske studerende gældsætter sig mere og mere for at få en uddannelse. Haley Walter (billedet), læser jura og kan imødese en studiegæld på over 100.000 dollar, inden hun får sit eksamensbevis.

Robyn Beck

Kultur
5. marts 2021

Studiegæld er blevet et vigtigt tema i den politiske debat i USA. Demokraterne Elizabeth Warren og Bernie Sanders har foreslået at eftergive store dele af studiegælden.

Og præsident Joe Biden er p.t. under pres for at gøre noget ved det faktum, at stadigt færre har råd til at tage en længerevarende videregående uddannelse, og at den samlede studiegæld er på 1,7 billioner dollar (næsten en fordobling på otte år).

I USA er det nu sådan, at mange nyuddannede aldrig vil få et job, der vil gøre dem i stand til at betale deres studiegæld på gennemsnitligt 32.000 dollar tilbage. Den amerikanske drøm er blevet et gældsmareridt for mange.

Samtidig er der stor forskel på, hvor forgældede de enkelte etniske grupper bliver, hvilket kun øger den finansielle ulighed grupperne imellem. Sorte studerende har i gennemsnit 7.400 dollar større gæld, når de er færdige med deres uddannelse, end deres hvide medstuderende.

Forgældethed er en dynamisk accelerator af allerede eksisterende forskelle. Som med finanskrisen i 2008 har også pandemien i 2020 afdækket, hvor stor uligheden er i det amerikanske samfund, når det kommer til finansiel udsathed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Gældens konfliktlinje går også gennem vore samfund."

Lige præcis.

Fin anmeldelse af Mikkel Thorup.
Endnu en inspiration :-)

Hvad sker der hvis de 134 mia. kr. som danskerne skylder staten fjernes, ville det påvirke finanserne? Hvad er de årlige renter? Hvilke samfundsgrupper handler det om, og hvilken slags gæld drejer det sig om? Hvor meget er i virkeligheden håbløs gæld? Hvordan ville det påvirke samfundet, hvis disse mennesker sættes fri? Ville samfundet som helhed over tid blive rigere hvis denne gældsbyrde lettes? Har gældsbyrden tynget menneskerne ned, og fået dem til at gøre en mindre indsats i fortiden? Er gæld som opretholdes i årtier dyrere for staten end en eftergivelse? Er der en øvre grænse for hvor mange årtier en gæld bør opretholdes?