Vi er vilde med ...
Læsetid: 5 min.

Ugens anbefalinger: Hvem fanden er Martin Jensen, masser af standup og fem grunde til at elske Ted Lasso

Ved du heller ikke rigtig, hvem den nye X-factor-dommer Martin Jensen er? Vil du gerne have et par hurtige humøropløftende faner til din bogmærkelinje? Kulturredaktionen har din ryg
Martin Jensen er den nye dommer i X Factor, men hvorfor er han så begejstret for det ukantede? Få svaret i en dokumentar om ham.

Martin Jensen er den nye dommer i X Factor, men hvorfor er han så begejstret for det ukantede? Få svaret i en dokumentar om ham.

Ken Hermann/ TV 2

Kultur
19. marts 2021

Der findes så mange spændende kulturoplevelser derude. Hver uge anbefaler Informations kulturskribenter noget af det, som de synes, flere burde kende til.

Derfor er Martin Jensen Martin Jensen

Dokumentarserie: ’Hvem fanden er Martin Jensen?’ Alle 4 afsnit kan ses på dr.dk

Måske har andre trofaste X Factor-seere fredag efter fredag skiftevis råbt, himlet og måbet over den nyest tilkomne dommer, den danske dj-sensation Martin Jensen. Spørgsmålene hober sig op: Hvem er han? Hvorfor er han så optaget af salgstal? Hvorfor taler han uafladeligt om visuals, lys og effekter? Og hvorfor griner han hele tiden? En DR3-dokumentar fra 2019, der nu igen kan ses på DR.dk, svarer på det hele.

Her følger vi den på det tidspunkt verdenshittende, men i Danmark totalt ukendte dj Martin Jensen. Vi er med ham til interview på en lokalradio klokken lort om morgenen, til en prisuddeling for dj’s i København – hvor han må mase sig forbi den røde løbers pressefotografer, fordi ingen genkender ham – og på tour i Asien.

Vi lærer, at playlister og salgstal er en dj’s valuta, og at sceneshow er hans kunst. Og vi lærer – blandt andet hjemme hos hans forældre – at denne 29-årige midtjyske dj har galopperende mindreværdskompleks. Han vil bare gerne gøre sin far stolt. Den far, som aldrig rigtig har accepteret, at sønnike kvittede jobbet som sælger i farmands landbrugsmaskinforretning for at blive superstar.

I hvert fald er det, hvad Martin Jensen omkring ti gange siger til kameraet, men som aldrig rigtig bliver forløst og konfronteret i dokumentaren. Til det er både han og faren for konfliktsky og for dårlige til at tale om følelser. De vil helst bare have god stemning og godt humør. 

Dokumentaren kunne måske godt have gået lidt mere kritisk til dem begge, men den demaskerer elegant popstjernen Martin Jensen og afslører, hvorfor det, han vægter allerhøjst, er det ukantede, det flot indpakkede og det, der ligger nummer ET på hitlisterne. Og så er den et genialt indblik i en for mig dybt eksotisk verden: dj’ens.

Rasmus Elmelund

Selma Judith vrister sig fri

Musik: Selma Judiths ’Some Folklores’

Danske 25-årige Selma Judith har begået en forrygende, ny single med »Some Folklores«. Stemmen synes at komme fra et skjult sted i kroppen, hvorfra den både genert, stolt, snigende, rasende og overgivende bryder ud gennem brystbenet. Hør hendes tindrende sorg, når hun synger »you don’t love me anymore« eller vreden vredet ud af ordene »all the guilt and shame you are to blame for«.

Selma Judith, der er Lars von Triers datter, kan så også minde om Björk – islændingen, der som bekendt spillede hovedrollen i mesterens Dancer in The Dark. Der er nogle af de samme knurrende og gjaldende fraseringer, men samtidig så transcenderer Selma Judith Björk med sin mangfoldige sangkunst.

Der lever mange væsener i hendes krop. Og med »Some Folklores« vrister hun sig også fri af den danske r&b-tradition, hun tog sine første skridt i. Det her er nyt land. For os alle.

»Some Folklores« er et forunderligt solbeskinnet prisme, der sitrer og blænder også instrumentalt. Selma Judith bygger også den smukkeste bølgende melodi på sin harpe. Den modarbejdes konstruktivt af sitrende trommer og synkoperet perkussion og bas og beats, der hele tiden stopper tøvende op. Og da en folkloristisk råt strøget bratsch skærer igennem alle mønstrene som en rustent blødende sav ... ja, så er der ikke mere at sige.

Ralf Christensen

Fem ting, jeg elsker ved ’Ted Lasso’

TV-serie: Første sæson af ’Ted Lasso’ kan ses på Apple TV+. Anden sæson er på vej

Hvis man ikke allerede har set komedieserien Ted Lasso på Apple TV+, skal man gøre det straks. Den gjorde mig i ustyrligt godt humør, og her er fem grunde til hvorfor:

  1. Hovedpersonen, Ted Lasso (Jason Sudeikis), er en american football-træner, der af uransaglige årsager hentes til England for at stå i spidsen for et nedrykningstruet Premier League-hold. Det resulterer i et utroligt underholdende kultursammenstød.
  2. Ted besidder en ukuelig optimisme og tager al modgang i stiv arm. Han er ikke dum eller naiv – det er sådan, han har valgt at leve sit liv, og det er inspirerende. Sagt med en kliché: Vi griner ikke ad ham, vi griner med ham.
  3. De verbale spilfægterier mellem Ted og hans assistent, Beard, der kender hinanden ud og ind, er vittige og fulde af populærkulturelle referencer.
  4. Hannah Waddinghams frustrerede, nyskilte klubejer, Rebecca – der måske, måske ikke vil Ted det godt – er på alle måder vidunderlig.
  5. Serien er befolket af en lang række mere eller mindre excentriske bifigurer, der til at begynde med ikke fatter Ted, men som ligesom alle os andre kommer til at elske ham betingelsesløst.

Christian Monggaard

Griner du ikke, er du muligvis død

Standup: Gary Gulman: ’On How The States Got Their Abbreviations’, Maria Bamford: ’Maria Bamford explains global conflict’ og Demetri Martin: Comedy Gold

Der kan være de dage, hvor der virkelig ikke er noget at grine ad, og det tunge youtubeskyts skal køres i stilling. Til det formål har jeg en lille pakke, som har fulgt mig i årevis: Tre små standupklip, der i alt tager omkring 15 minutter, og så er jeg kørende. Ovenikøbet beviser alle tre, at man sagtens kan være sjov, mens man står op, uden at være et røvhul.

For det første er der klassikeren over alle klassikere inden for den subgenre, som man kan betegne finurlig fjol: Gary Gulmans udlægning af, hvordan de amerikanske stater fik deres forkortelser, hvor han refererer en fiktiv dokumentar, der følger en fantasiarbejdsgruppe, der går til opgaven med krum hals men ender med at ædes op af stridigheder. For »’AL for Alaska. Nemt!’ ’Alabama?’ ’Damn ...’« Søg på: ’On How The States Got Their Abbreviations’.

Den anden er af det absolut mest rørende væsen inden for standup. En kvinde, der bærer sin sårbarhed som en superwomandragt: Maria Bamford. Dette klip fra hende, som altid får mig, handler om verdenssituationen og stammer fra den fremragende special, som hun under en af sine depressioner, lavede fra sine forældres kælder. International politics fortalt med Bamfords hænder og knirkende sprogparodier. Snyd ikke dig selv for den kælne latino-hånd i ’Maria Bamford explains global conflict’.

Sidst men ikke mindst virker Demetri Martin, manden med de kortest jokes muligt, altid på mig. I min hjælpepakke er en lille sang om en hel masse små hverdagsobjekter, som han har tænkt grundigt over såsom batterier, husholdningens mest dramatiske genstand, for mens alle andre holder op med at virke, så DØR de.  (Søg på Demetri Martin, Comedy Gold)

Anna von Sperling

Serie

Vi er vilde med ...

Der findes så mange spændende kulturoplevelser derude. Hver uge anbefaler Informations kulturskribenter noget af det, som de synes, flere burde kende til.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

"Kulturredaktionen har din ryg"
Hva'ba?
Nej det kan jeg da lige love for, at Kulturredaktionen ikke har!
Min ryg sidder lige her på bagsiden af min mave, som får det skidt, når engelske udtryk oversættes direkte og fuldstændigt hovedløst til dansk, hvor det slet ikke giver mening at udtrykke sig på den måde.

Kulturredaktion: Stram jer op!

Jan Damskier, Maj-Britt Kent Hansen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar