Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

’Zack Snyder’s Justice League’ er et svulstigt og selvhøjtideligt superhelteepos

Filmredaktøren har svært ved at finde ud af, hvilken version af superheltefilmen ’Justice League’ han bedst kan lide: Den to timer lange biografversion eller det fire timer lange Snyder-cut, der nu kan ses på HBO. Historien bag filmen er dog spændende
Cyborg, Flash, Batman, Superman, Wonder Woman og Aquaman forsøger at redde verden i den fire timer lange superheltefilm, ’Zack Snyder’s Justice League’.

Cyborg, Flash, Batman, Superman, Wonder Woman og Aquaman forsøger at redde verden i den fire timer lange superheltefilm, ’Zack Snyder’s Justice League’.

HBO Nordic

Kultur
18. marts 2021

Et utilfreds filmselskab, en udskældt instruktør, de største superhelte, millioner af dollar, en dedikeret fanskare og et tragisk selvmord. Det er noget af en historie, der gemmer sig bag Zack Snyder’s Justice League, som nu kan ses på HBO, også i Danmark.

Og det er en historie, der begynder for cirka fem år siden, hvor filminstruktøren Zack Snyder – 300, Watchmen, Superman Lives, Batman v Superman – var i fuld gang med den tredje film i sin Superman og Batman-saga, Justice League.

Hvor Kevin Feige er arkitekten bag det succesfulde Marvel Cinematic Universe, MCU, der indtil videre består af 23 storsælgende spillefilm, har man hos det konkurrerende tegneserieforlag, DC, der ejer rettighederne til Superman og Batman, sværere ved at finde kunstneriske og kommercielle ben at stå på.

Det er dog Snyder, der til en vis grad har tegnet de temmelig mørke og dystre DC-film, enten som instruktør eller producer, og kan tage æren for for at have gjort Henry Cavill til Superman, Ben Affleck til Batman, Jason Momoa til Atlantis-boeren Aquaman og Gal Gadot til amazonen Wonder Woman. Hvad man end mener om filmene, de optræder i, må man rose castingen af de fire skuespillere til rollerne som de ikoniske superhelte.

Bagage af patos

Men bortset fra Wonder Woman, instrueret med overskud og energi af Patty Jenkins, har det været tungt at slæbe sig igennem de nyere DC-film – fra Superman Lives og Suicide Squad til Aquaman og Batman v Superman. Den selvhøjtidelighed, der præger Zack Snyders egne film, kan også mærkes i de øvrige, og det har ikke mindst noget at gøre med, hvad DC-superheltene er for nogle størrelser.

Lidt forenklet kan man sige, at hvor Marvel-filmene – og tegneserierne bag – handler om helt almindelige mennesker, der kæmper med at have fået superkræfter, så handler DC-filmene om superhelte – noget nær guder – der kæmper med deres menneskelighed. DC-filmene slæber rundt på en bagage af patos og alvor, som stiller sig i vejen for det mere legende, lette og humoristiske, som er en af Marvel-filmenes mange styrker.

Justice League havde premiere i 2017, men da havde Snyder og hans kone, Deborah Snyder, der også er filmens producer, forladt projektet. Den officielle, tragiske forklaring var, at ægteparrets 20-årige datter havde begået selvmord, og at de havde brug for at tage sig af familien. Det er dog ikke hele forklaringen, afslørede Snyder selv for nylig i en stor artikel i Vanity Fair.

Konflikt med Warner Bros.

Warner Bros., der producerer DC-filmene, var ikke tilfredse med Zack Snyders første version af Justice League. Den var fire timer lang, og selskabet ville have den ned på to timer. Det mente instruktøren ikke selv var muligt, fordi der var så mange superhelte i historien. Warner hyrede en anden superhelteveteran, Joss Whedon – som blandt andet har instrueret de to første Avengers-film for Marvel – til at skrive nye scener til Justice League og gøre den mere humoristisk. Og så var det, at Snyder-ægteparret erkendte, at de ikke havde kræfter til både at skulle slås med Warner Bros. og holde sammen på familien.

Whedon færdiggjorde Justice League efter en del nye, kostbare optagelser, men den blev ikke nogen succes ved billetlugerne. Filmen, der kostede 300 millioner dollar at producere og noget nær det samme i markedsføringsudgifter, solgte ’kun’ billetter for 657 millioner dollar – og fik tilmed dårlige anmeldelser.

Fans af Snyder og hans udgave af DC-universet ville dog gerne se hans version af filmen. Det udviklede sig til en regulær bevægelse, som Snyder støttede, og en dag fik han en opringning fra Warner: Lav din version af filmen. Og det gjorde han så, formedelst 70 millioner dollar – blandt andet fordi han nægtede at bruge noget af Whedons materiale.

Veritabelt helteepos

Men hvad er Zack Snyder’s Justice League så for en film, og hvordan adskiller den sig fra Joss Whedons version – ud over at den er dobbelt så lang? Det har alt med tone at gøre. Hvor Whedon forsøgte at levere en forholdsvis letløbende, underholdende og vittig superheltefilm, har Snyder lavet et veritabelt helteepos fuld af patos.

Handlingen i de to film er den samme – og begynder lige efter afslutningen på Batman v Superman: Superman (Henry Cavill) er død, og Batman (Ben Affleck), der frygter en invasion fra rummet, forsøger at samle en gruppe superhelte, titlens Justice League, til at bekæmpe rumvæsenerne, når de kommer. Og det gør de i skikkelse af den sølvglinsende, djævlelignende Steppenwolf (Ciarán Hinds), der sammen med sine bevingede dæmoner er på jagt efter de såkaldte Mother Boxes, der rummer utrolige kosmiske kræfter.

Wonder Woman (Gal Gadot) hjælper selvfølgelig gerne, og Flash (Ezra Miller), en ung, socialt udfordret mand ved navn Barry Allen, siger også ja med det samme. Men Aquaman (Jason Momoa) har egentlig ikke lyst til at hjælpe menneskeheden, og Cyborg (Ray Fisher), der er en lille smule menneske og en masse robot, mener ikke, at han har brug for andre. De to bliver dog overtalt alligevel, og samtidig får Batman den gode idé at bruge den ene Mother Box til at vække Superman til live igen. Hans kræfter kan de godt bruge. Men er det nu også klogt? Det er et af de centrale spørgsmål i begge versioner af Justice League: Kan og skal man vække en død gud til live igen? 

Plads til figurerne

Jeg har svært ved at finde ud af, hvilken af de to versioner af Justice League, jeg bedst kan lide. Men det er trods alt nok Zack Snyders. Han får fyldt en del af de plothuller, Joss Whedons stramme klipning af materialet skabte. Der sker ting i Whedons version, som man først forstår nu – takket være Snyder.

Snyder lader os også virkelig føle den sorg og det tomrum, som Supermans død har medført, og han giver de øvrige figurer og deres psykologi plads, ikke mindst Cyborg og Flash, der begge blev sjoflet af Whedon. Alene det gør Zack Snyder’s Justice League til en mere tilfredsstillende oplevelse. Omvendt dyrker han hæmningsløst sine heltes mytologi og, ja, heltestatus i endeløse slowmotion-sekvenser, akkompagneret af højstemte violiner og følelsesfuld kormusik. Det er svært ikke at beundre instruktørens insisteren på at gå hele vejen, men det bliver (alt for) svulstigt og selvhøjtideligt, også fordi filmen er nærmest humorforladt og fotograferet med noget, der ligner et filter af gråt i gråt.

Spilletiden på fire timer gør dog ikke noget godt for Zack Snyder’s Justice League – det bliver lidt trættende undervejs. Jeg vil anbefale, at man knækker den over i flere dele – og måske endda helt springer den flerdelte slutning over. Filmen er et godt eksempel på, hvad der kan ske, når en filmskaber – takket være ivrige fans – får frie hænder og ikke helt formår at begrænse sig. Omvendt er det også det, der gør Zack Snyder’s Justice League så fascinerende: Det er ikke tit, man får mulighed for at studere, hvordan to vidt forskellige kunstneriske temperamenter – Snyder og Whedon – tackler det samme materiale.

Fans af DC-universet er naturligvis nødt til at se begge film. Alle andre behøver ikke at se nogen af dem, men insisterer man, bør man vælge den nye, lange version. Det er jo den oprindelige instruktørs egentlige vision.

’Zack Snyder’s Justice League’. Instruktion: Zack Snyder. Manuskript: Chris Terrio. Fotografi: Fabian Wagner. Længde: 242 minutter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

- og alligevel bruges det spalteplads på jukset. Er det fordi det er et Hollywood-produkt, så SKAL det anmeldes - uanset hvad?

Hans Houmøller

Hvorfor er det kun kvinder på billederne, der viser hud, mens mændene er pansrede i rigelige mængder?