Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ágnes Heller fortætter et langt livs visdom i tæt vævede sætninger om utopier og dystopier

Utopierne får en kold skulder, hvorimod dystopierne bliver tydet som anledninger til selvstændig tænkning, seismografisk kulturkritik og politisk besindelse
Ágnes Hellers livserfaringer med totalitær ideologi og statsmagt i det 20. århundrede har i dén grad vaccineret hende mod at tro på virkeliggjorte utopier og forrådte revolutioner. Her er hun fotograferet i 2006.

Ágnes Hellers livserfaringer med totalitær ideologi og statsmagt i det 20. århundrede har i dén grad vaccineret hende mod at tro på virkeliggjorte utopier og forrådte revolutioner. Her er hun fotograferet i 2006.

Khan Tariq Mikkel

Kultur
16. april 2021

Ágnes Heller (1929-2019) var ungarskfødt filosof, der i mange år virkede som professor ved New School for Social Research i New York. I 2006 fik hun som 77-årig tildelt Sonningprisen på Københavns Universitet. Tre år før sin død skrev hun den lille bog Fra utopi til dystopi. Hvad kan vi ønske os? Et langt livs visdom fortættes i tæt vævede sætninger med historisk schwung.

I bogens første kapitel »Om indbildningskraftens historicitet« filosoferes der på den store klinge om de kulturelle dagdrømmes historie, udspændt som de kommer til verden mellem to lidenskaber: håb og frygt. Det er Hellers grundopfattelse, at de sociale utopiers historie er vævet tæt sammen med den uomgængelige menneskelige indbildningskraft, der igennem årtusinder har formået at fremmane både vidunderlige og skrækkelige scenarier for menneskeheden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her