Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’All-In’ får en skøn historie om menneskelige vilkår og temperamenter ud af at skildre et turistresort

En af perlerne i årets CPH:DOX-program er det stilfærdigt komiske portræt af et tyrkisk turistresort og to af dets ansatte. ’All-In’ er en usædvanligt velfortalt historie fra den allermest banale virkelighed og ligner noget, Ulrich Seidl og Jacques Tati kunne have fundet på sammen
Volkan Üces vellykkede ’All-In’ følger to unge tyrkiske sæsonansatte mænd på et gigantisk all inclusive-ferieresort ved Middelhavet.

Volkan Üces vellykkede ’All-In’ følger to unge tyrkiske sæsonansatte mænd på et gigantisk all inclusive-ferieresort ved Middelhavet.

CPH:DOX

Kultur
3. maj 2021

Ved siden af de dagsordensættende dokumentarer på CPH:DOX, der direkte går efter at skildre  verdenshistoriske begivenheder og sætte aktuelle emner til debat, findes der et væld af absolut seværdige film, der stille og roligt skildrer almindelige mennesker i almindelige situationer og får det til at fungere som fortællinger om, hvordan verden p.t. er indrettet, og om forskellige måder at være i den på. Sådan en film er All-In af Volkan Üce, der følger to unge tyrkiske sæsonansatte mænd på et gigantisk all inclusive-ferieresort ved Middelhavet henover en turistsæson.

Persongalleriet i All-In er decideret vidunderligt og præsenteres passende nok gennem ansættelsessamtalerne forud for åbningen. Her på personalechefen Alpers kontor får den 18-årige Ismael, der egentlig vil være frisør, titel som kokkemedhjælper og ansvar for suppen. Ismael skal tjene nogle penge til familien, men han drømmer også om den store vide verden og opfatter turistresortet som en tærskel til den. Det samme gør filmens anden hovedperson, Hakan på 25, der på mange måder er Ismaels modsætning og også ender med at blive hans ven.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her