Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Det er børnelærdom, at folket skal styre i et demokrati. Hvad det konkret betyder, er sværere at sige

Lucia Rubinellis nye bog aftvinger mellem linjerne en refleksion over, hvordan demokrati bør praktiseres i dag
At flertallet af amerikanerne stemte på Hillary Clinton ved valget i 2016, og Donald Trump alligevel blev præsident, er et godt eksempel på, at folkets magt og rolle i demokratier stadig er en kilde til konflikt. Her skuffede Clinton-supportere.

At flertallet af amerikanerne stemte på Hillary Clinton ved valget i 2016, og Donald Trump alligevel blev præsident, er et godt eksempel på, at folkets magt og rolle i demokratier stadig er en kilde til konflikt. Her skuffede Clinton-supportere.

Angela Weiss

Kultur
16. april 2021

Lucia Rubinellis bog Constituent Power – A History tegner et billede af, hvordan forståelsen af folkets rolle og magt har ændret sig fra Den Franske Revolution til i dag. Bogen går historisk til værks, men dens eksempler og refleksioner har stadig relevans. Indførelsen af for eksempel borgerforslag og diskussioner af folkeafstemningers rolle vis-a-vis Folketinget er eksempler på, hvordan vi i dag stadig gentolker folkets rolle i demokratiet.

Lucia Rubinelli, der er research fellow ved Cambridge Universitet og beskæftiger sig med idéhistorie og demokratisk teori, tager afsæt i ideen om konstituerende magt, altså ideen om, at folket skaber og udvikler det politiske system. Hun viser, hvordan ideen fænger an under Den Franske Revolution og udvikles over tid, oftest som et alternativ til suverænitetsbegrebet. Lærebogseksemplet på et konstituerende øjeblik er Philadelphia-konventet, hvor den amerikanske forfatning blev til. Men mindre kan også gøre det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her