CPH:DOX
Læsetid: 3 min.

Dansk film fortæller helt overlegent om den højspændte konflikt, valget i Zimbabwe var

Camilla Nielsson, der i ’Democrats’ fra 2014 fulgte tilblivelsen af Zimbabwes nye forfatning, skildrer i efterfølgeren ’Præsidenten’ det absurde og ulykkelige forløb omkring valget i Zimbabwe i 2018. Det gør hun helt igennem overlegent
Man er med hele vejen, når Nelson Chamisa og hans stab rejser rundt til valgmøder, når de holder krisemøder om den meget uigennemsigtigt arbejdende valgkommission, og når de forsøger at krisehåndtere under det, man mener er et valgkup.

Man er med hele vejen, når Nelson Chamisa og hans stab rejser rundt til valgmøder, når de holder krisemøder om den meget uigennemsigtigt arbejdende valgkommission, og når de forsøger at krisehåndtere under det, man mener er et valgkup.

CPH DOX

Kultur
27. april 2021

Fra et bagsæde i sin kampagnebil bemærker Nelson Chamisa, oppositionsleder og præsidentkandidat i Zimbabwe, at hans modstandere har et problem. »Stemningen i landet er ekstatisk,« siger han til chaufføren, der svarer bekræftende: »De har helt sikkert tabt.«

Replikskiftet falder i begyndelsen af Camilla Nielssons fremragende dokumentarfilm Præsidenten, som er nomineret til hovedprisen DOX:AWARD på den igangværende filmfestival CPH:DOX. Det vidner både om en historisk realitet – det massive håb om radikal politisk forandring, der er i Zimbabwe op til valget i 2018 – og om en skarp og tydelig dramaturgi. Man ved godt, hvad der sker, når en politiker under en valgkamp begår den hybris at sige, den er hjemme. Man ved måske også, hvordan valgfeber føles, men det er svært at sætte sig ind i den valgfeber, der hersker i Zimbabwe i den først ekstatiske, så kaotiske og til sidst afmagtsprægede tid, som Camilla Nielsson skildrer i sin film. Og det ville være langt, langt sværere at sætte sig ind i, hvor meget der er på spil, hvis ikke der fandtes film som Præsidenten.

Imponerende tæt på

Med Nelson Chamisa som hovedperson følger filmen bestræbelserne i bevægelsen og partiet Movement for Democratic Change (MDC) på at vinde præsidentposten i Zimbabwe.

Et land, der først fik sin uafhængighed i 1980, og som blev regeret af diktatoren Robert Mugabe, indtil hans forhenværende næstformand i partiet ZANU–PF, Emmerson Mnangagwa, iværksatte et militærkup og fik ham afsat.

Mnangagwa er siddende præsident og Nelson Chamisas hovedmodstander ved valget i 2018. Som det fremstår i filmen, er han også Chamisas diametrale modsætning. Mnangagwa fører sig frem som en ophøjet skikkelse, der opfatter sin magt over landet som en selvfølge, mens Chamisa er ydmyg og lydhør over for vælgerne.

Mnangagwa og hans parti har i modsætning til MDC ikke særlig stor folkelig opbakning. Til gengæld har de efter alt at dømme kontrol over valgkommissionen. Efter fire ugers valgkamp trækker stemmeoptællingen ud i dagevis. Optøjer bliver slået ned, Mnangagwa erklæres som vinder af præsidentvalget, og MDC lægger sag an.

Camilla Nielsson og fotografen Henrik Bohn Ipsen kommer imponerende tæt på og formår at fortælle historien uden nogen udenforstående fortællerstemme eller enkeltstående interview med de enkelte deltagere. Den nødvendige baggrundsviden bliver præsenteret i korte, klare mellemtekster, og ellers fortælles historien gennem de medvirkendes samtaler i de øjeblikke, hvor de finder ud af, hvad der sker, lejlighedsvise klip fra nyhedsdækningen og optagelser af både dramatiske og absurde begivenheder.

Absurd retssalsdrama

Man er, sagt med en kliché, med hele vejen, når Nelson Chamisa og hans stab rejser rundt til valgmøder, når de holder krisemøder om den meget uigennemsigtigt arbejdende valgkommission, og når de forsøger at krisehåndtere under det, man mener er et valgkup.

Sidste del af filmen er et decideret absurd retssalsdrama, hvor MDC’s hold forbereder sig på retssagen mod ZANU–PF og valgkommissionen. Ifølge den officielle stemmeoptælling har adskillige valgsteder på helt usandsynlig vis haft præcis den samme stemmefordeling. Man har tilsyneladende ikke engang gjort sig umage for at maskere valgsvindlen, men bare copy pastet tallene. 

Det har krævet et stærkt greb om historien at klippe filmen, så man faktisk er med. Det er ikke bare nærheden og den overlegne formidling af højspændt politisk konflikt, der gør indtryk, men også alle de overrumplende øjeblikke, filmen fanger.

Øjeblikket, hvor den zimbabwiske presseminister pludselig fortryder, at han har sat politiet til at rydde et pressemøde, MDC holder, fordi de tilstedeværende journalister protesterer højlydt. Eller det sekund, hvor det går op for Chamisas kampagneleder, at han nok er blevet snydt af en mand, der gav sig ud for at være partiets advokat. Den slags øjeblikke tilføjer den i forvejen velfortalte historie en ekstra dimension.

’Præsidenten’. Instruktion: Camilla Nielsson. Fotografi: Henrik Bohn Ipsen. Dansk. Kan lejes på doxonline.dk

Serie

En DOX om dagen 2021

Mens vi venter på, at biograferne åbner, afvikles årets CPH:DOX atter online – fra 21. april til 12. maj. Vi bringer daglige anmeldelser og artikler om en række af de væsentligste film på den internationale filmfestival

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Arnfred

God anmeldelse af Pris værdig film