Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

Fire toneangivende, danske jazzguitarister udfordrer opfattelsen af, hvad jazz er og kan

Guitaren har ikke ry for at være jazzens mest opmærksomhedskrævende instrument, men den opfattelse udfordrer Niclas Knudsen, Jakob Bro, Anna Roemer og Mark Solborg med deres spraglede blues, eventyrlige intimitet, ekspressive monotoni og uregerlige klange
Den 49-årige jazzguitarist Niclas Knudsen har da heller intet problem med at placere sin elguitar i forgrunden på Times Revisited. Det første album han udgiver i eget navn.

Den 49-årige jazzguitarist Niclas Knudsen har da heller intet problem med at placere sin elguitar i forgrunden på Times Revisited. Det første album han udgiver i eget navn.

JOE MILLER

Kultur
15. april 2021

Det kan godt være, at guitaren ikke er det første instrument, der giver lyd fra sig i min bevidsthed, når jeg tænker på jazz, men det burde det måske være? For der sker meget godt blandt guitaristerne i dansk jazz for tiden.

I og for sig er det ikke underligt, at jeg tænker på Louis Armstrongs udspilede trompetkinder, før det belgiske swingmirakel Django Reinhardt og hans forkrøblede hånd dukker op i mine tanker. Eller at Miles Davis toner frem på min nethinde, før den britiske fussionsjazzpioner John McLaughlin, der spillede med selv samme Miles i 1970’erne og har et nummer opkaldt efter sig på hans skelsættende Bitches Brew. For guitaren er jo sjældent helt fremme på scenekanten, helt forrest i lydbilledet i jazz.

Det kan forklares historisk, for selv om den akustiske guitar spillede en vigtig rolle i rytmesektionen hos de tidlige bigbands, kunne den sjældent konkurrere i lydstyrke med blæseinstrumenter og trommer. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Frank Østergaard

Igen og igen tager musikanmelderen lytteren ved hånden, og sætter ham trygt ud på egen hånd!