Anmeldelse
Læsetid: 9 min.

En generation svigtes, en anden pakkes ind – i to feminine vidnesbyrd på tv

To nye teenserier er baseret på kvindelige vidnesbyrd. ’Genera+ion’ er en hormonel boogie om at finde sin seksualitet og – på godt og ondt – at være woke i nutidens Los Angeles. ’We Children from Bahnhof Zoo’ er kulørt rave-amok og grå sørgevals med en gruppe junkier i 70’ernes Vestberlin. I den ene serie blander forældrene sig for meget, i den anden svigter de maksimalt
I Genera+ion følger vi high school-kids, der dvæler for vildt ved de sociale medier, lader sig inspirere lidt vel meget af porno, roder sig ud i noget så oldschool som uønsket teen-graviditet og ryger lidt marihuana

I Genera+ion følger vi high school-kids, der dvæler for vildt ved de sociale medier, lader sig inspirere lidt vel meget af porno, roder sig ud i noget så oldschool som uønsket teen-graviditet og ryger lidt marihuana

Planet Photos

Kultur
14. april 2021

To nye, vægtige teenserier har set dagens lys.

Den strålende tyske We Children from Bahnhof Zoo, der kan findes på Viaplay, fortæller om junkie-liv i sen-70’ernes Berlin på den vestlige side af Muren – over otte cirka en time lange episoder i en afsluttet serie.

HBO’s noget mere ujævne, men stadig charmerende Genera+ion udfolder sig over indtil videre otte halvtimes – og dermed noget mere letbenede – episoder i nutidens Los Angeles.

To serier om to generationer af teenagere, som bygger bro mellem hinanden på tværs af geografi og tid.

Teenageren befinder sig i ethvert årti i det sarte, men også brutale vadested mellem barn og voksen. Deres stræben efter at miste uskyld, løsrive sig fra forældrene og finde sin stamme er tilsyneladende altid den samme. Nogle stammer er bare sundere end andre.

I Genera+ion følger vi high school-kids, der dvæler for vildt ved de sociale medier, lader sig inspirere lidt vel meget af porno, roder sig ud i noget så oldschool som uønsket teengraviditet og ryger lidt marihuana. De huserer i en woke og mestendels privilegeret verden, hvor en elev skælder matematiklæreren ud over kønssammensætningen i et regnestykke.

70’ernes Vestberlin i We Children from Bahnhof Zoo er en kold afvaskning sammenlignet med nutidens solbeskinnede Californien. Og de tyske hovedpersoner er heroinjunkier.

Der er således en del mere at grine af i Genera+ion, der balancerer mellem komedie og drama. Men nogle gange kammer det over i det forcerede. Mens We Children from Bahnhof Zoo er langt mere drømmende og melankolsk og har en voldsommere historie om ekstremt uskyldstab oppe i ærmet.

To teenagepigers vidnesbyrd

Begge serier udmærker sig ved at være baseret på teenagepigers vidnesbyrd.

We Children from Bahnhof Zoo er – med fiktive friheder – baseret på virkelighedens Christiane Felscherinows historie om at være narkoprostitueret, fra hun var 13 til 16 i 1975 til 1978.

Den blev oprindeligt formidlet af de to tyske journalister Kai Hermann og Horst Rieck fra magasinet Stern i en serie artikler og siden bogen Wir Kinder vom Bahnhof Zoo (på dansk Christiane F. – I morgen er det slut) fra 1979, der blev fortalt fra Felscherinows synsvinkel med journalisterne som ghostwritere.

Den strålende tyske ’We Children from Bahnhof Zoo’, der kan findes på Viaplay, fortæller om junkie-liv i sen-70’ernes Berlin på den vestlige side af Muren.

Den strålende tyske ’We Children from Bahnhof Zoo’, der kan findes på Viaplay, fortæller om junkie-liv i sen-70’ernes Berlin på den vestlige side af Muren.

Viaplay

Genera+ion er et tværgenerationelt familiesamarbejde. Den nu 19-årige Zelda Barnz har arbejdet på manuskriptet, siden hun var 17, med hjælp fra sin far Daniel Barnz. Mens hendes anden far Ben Barnz er producer på serien.

Zelda Barnz er erklæret queer, og serien bygger på hendes erfaringer.

»I starten var det en smule ukomfortabelt, da jeg prøvede at finde ud af, hvad jeg kunne og ikke kunne tale med min far om. Men jeg endte med at tænke, at hvis serien skulle føles autentisk, så måtte jeg virkelig prøve at være åben og ærlig«, siger hun i et nyt interview til Soundvenue.

Og Daniel Barnz: »Jeg vil sige, at jeg aldrig har haft den slags samtaler med mine forældre. I løbet af skriveprocessen blev vi tit røde i hovedet.«

Smadrede relationer

Forældre-børn-relationerne er langt mere smadrede i We Children from Bahnhof Zoo end i Genera+ion.

Forældresvigtene er totale eller halvtotale overalt i den berlinske klike. De tre drenge i kliken – Axel (Jeremias Meyer), Benno (Michelangelo Fortuzzi) og Michi (Bruno Alexander) – bor alene sammen og ser ikke deres forældre.

Christiane F. bor i et hjem, hvor forældrenes forhold ramler. Babsi (Lea Drinda) bor hos sin supersnobbede og fordømmende bedstemor. Stella (Lena Urzendowsky) lider under en alkoholikermor, der driver en knejpe, hvor en gæst efter lukketid juleaften voldtager Stella.

I de mellemliggende årtier efter 70’erne har nye voksengenerationer lært af deres forældres fejltagelser, ja, nogle har sågar overkorrigeret i forsøget på at beskytte deres børn. Det fravær, de selv oplevede, er blevet vekslet til overbeskyttende nærvær. Genera+ion beskriver teenagere, der får rigeligt med plads, men også overvåges af alt fra studievejledere til kontrolmaniske forældre.

’Jeg vil prøve heroin’

»Jeg var så ensom som barn. Jeg ønskede bare at høre til,« sagde tyske Christiane Felscherinow, der stadig lever, for fem år siden til magasinet Vice.

Den oprindelige, tyske spillefilm Christiane F. – I morgen er det slut fra 1981 var pensum i mange skoleklasser i Danmark op gennem 80’erne. Det var en skelsættende og sindsoprivende fortælling om narkomani.

Selv kritiserede Felscherinow filmen for ikke at medregne hendes dårlige barndom med en voldelig far. Forståeligt nok. For det ville jo have formidlet, at hun var en pige som alle andre, der bare var uheldig at vokse op under dårlige kår og søgte tilflugt i et usundt miljø med alle de forkerte fristelser.

Tv-serien We Children from Bahnhof Zoo gør heldigvis det, som filmen Christiane F undlod, den fortæller forhistorien til hendes narkomani. I tv-serien er Christianes far dog ikke voldelig over for datteren, men over for moren – som så svigter Christiane på et afgørende tidspunkt.

Først mere end halvvejs inde i serien siger Christiane de skæbnesvangre ord: »Jeg vil prøve heroin.«

Flirt med studievejleder

I Genera+ion er problemerne ikke lige så voldsomme. Men de er nutidige.

Den offensivt homoseksuelle og vandpolo-ferme Chester (kækt realiseret af Justice Smith) er måske den mest stensikre i sin seksualitet, ja, i så høj grad at han omgående flirter med skolens nye hotte studievejleder.

Der er også den rabiat woke, lynsnart udskammende og seksualpositivt jublende Aryanna (ung-arrogant løftet af Nathanya Alexander) med to fædre. »Hvordan kan jeg være snæversynet,« raser hun. »Mine forældre er bøsser!«

Serien mæsker sig i rodede relationer. Der er den anderledes usikre Greta (følsomt realiseret af Haley Sanchez), som snart får et lesbisk, usagt crush på Riley (superjordbundne Chase Sui Wonders). Og der er Naomi (for energiske Chloe East), hvis kæreste kysser hemmeligt rundt med Naomis tvillingbror Nathan (blankøjede nervøse Uly Schlesinger). Ingen af dem er sprunget ud.

Vi skriver 2021, men homoseksualiteten er ikke noget, alle paraderer, hverken i arbejderhjemmet hos Gretas moster eller i Nathans overklassehjem, hvor morens gigasvigt er, at hun ikke vil anerkende sin søns seksualitet.

Udskamning i to generationer

Ilden, der brænder i underlivet, har været mere skamfuld, end den er i dag – det er tydeligt, når man ser de to serier.

Det var bare sværere at være seksuelt anderledes i de ellers så liberale 70’ere. I Genera+ion er det trods alt ikke tabu at være homoseksuel. Det er det stadig i 70’ernes Vestberlin. Så Michi finder først efter laaaang tids tilløb mod til at kysse Benno – og det på trods af at de begge er trækkerdrenge.

Udskamning var skam også en disciplin i de gode gamle dage.

I en lysende scene fortæller en clean Christiane sine bedsteforældre ude på landet, hvad hun måtte gøre for at tjene til sin heroin. Hun blinker ikke, hun ser dem i øjnene. Hun gennembryder den skam, de tavst overøser hende med.

I Genera+ion er sex en anderledes positiv størrelse. »Du er som en tøjte-Fugl Føniks, der rejser sig fra asken af mødommen,« siger Aryanna til sin veninde Naomi. Og Chester siger »Hvis det er hot, så er det hot.« Amen.

»Omskåret eller ikkeomskåret?« Det er et af livets store spørgsmål i Genera+ion, mens det eneste spørgsmål i We Children from Bahnhof Zoo ender med at være, om der er nogen, der har et fix.

Således er We Children from Bahnhof Zoo forbundet til forrige års fremragende HBO-serie Euphoria, hvor hovedpersonen Rue kæmper hårdt med sin narkomani, og jagten på eufori er en blindgyde.

Men også Genera+ion er med sin frimodige tilgang til sex og dick pics forbundet til den tilsyneladende allerede skelsættende Euphoria.

Serien griner så en del af – og med – sine hovedpersoner – og er ret glad for komisk/absurde optrin såsom sæd i øjet og fødsel i et shopping mall.

Desværre virker nogle scener for konstruerede, og nogle af karaktererne synes mere at fungere som beholdere for holdninger end som repræsentationer af mennesker af kød og blod: Som Aryanna, der synes konstrueret til at vurdere og kritisere de mere rabiate sider af wokeness.

Skuespillet kan også slingre lidt usikkert mellem komediens karikatur og dramaets nuancer. Det koster på den emotionelt realistiske konto, hvor Euphoria og en anden HBO-serie We Are Who We Are? fortsat er uden sidestykke.

For nem kold tyrker

We Children from Bahnhof Zoo bæres af en virkelig stærk hovedrolleindehaver, Jana McKinnon, der så rystende skifter fra det uskyldige til det kyniske, fra det teenkærlige til det junkieætsende.

Som i Euphoria slipper We Children from Bahnhof Zoo også virkelighedsforbindelsen og gør de fysiske rum til manipulerbare kulisser i en metafor. Pludselig er der bjerge rundt om det Berlin, ungerne føler sig så fanget i. Et rum udvider sig ud i det uendelige for en fortabt pige. Christiane i dyb sorg på en undergrundsstation resulterer i indendørs regnvejr.

Begge serier, begge teenpigers vidnesbyrd handler om at blive til sig selv. Men indsatsen er højest hos børnene fra Vestberlin.

Begge serier, begge teenpigers vidnesbyrd handler om at blive til sig selv. Men indsatsen er højest hos børnene fra Vestberlin.

Viaplay
We Children From Bahnhof Zoo er socialrealisme i strålende farver, et potent pulserende nutidigt soundtrack.

Og serien er både ansvarlig og uansvarlig i forhold til beskrivelsen af stoffer. Den formidler det lokkende og magiske i stofferne, som Euphoria også vover. Men er også lidt uvederhæftig i beskrivelsen af konsekvenserne. Jo, veninden bliver et udtæret, rystende vrag, men Christiane bevarer sin ungdoms glød. Og den kolde tyrker? Der er langt fra den brutale, rødt opkastsprøjtende afvænningsscene i den oprindelige film til tv-seriens korte klip med lidt grøn galde i en spand og lidt svedige fosterstillinger.

Der er også et kontroversielt forhold til prostitution. De tre piger filmes som stolt paraderende, fermt makeuppede girl power-forførere, der kækt lokker mændene.

SoMe-narkomani

Livet brænder inderligt og forvirrende i begge tv-serier. Men på hver deres måde. Hvis Genera+ion er en hormonel boogie, så er We Children from Bahnhof Zoo en blanding af rave-amok og sørgevals.

Christiane og hendes kumpaners liv endte ikke på Instagram. Men nogle af dem kom på avisforsiderne i Berlin, som nogle af de yngste junkier, der døde af overdoser – både i virkeligheden, i filmen og i tv-serien.

Deres afhængighed er af et hårdt stof, der får dem til at miste deres integritet og forråde deres venner.

I Genera+ion er teenagerne på jagt efter de dopamin-kicks, de får af likes og lyn-interaktion. Og det er også SoMe, der får dem til at miste deres integritet. Når de udstilles af andre – eller udstiller sig selv.

Eller også lader de sig forblænde af den nemme sex og de – tilsyneladende – enkle relationer på datingapps, der lynsnart kan få uoverskuelige konsekvenser.

I sidste ende står Genera+ions besyngelse af teenlivet som en charmerende eufori i smogget solskin. Mens We Children from Bahnhof Zoo – trods farvestrålende festscener og uskyldig morskab undervejs – står som en socialrealistisk teentragedie fra en by med en nu for længst væltet mur.

Begge serier, begge teenpigers vidnesbyrd handler om at blive til sig selv. Men indsatsen er højest hos børnene fra Vestberlin.

’We Children from Bahnhof Zoo’. Skabt af Laura Merians Goncalves, Xavier Grobet, Philipp Kadelbach, Sophie von Uslar. Instruktion: Philipp Kadelbach. Manuskript: Linda Brieda, Christiane Kalss, Johannes Rothe, Lisa Rüffer, Florian Vey. Fotografi: Jakub Bejnarowicz. Viaplay.

’Genera+ion’. Skabt af Zelda og Daniel Barnz. Instruktion: Daniel Barnz m.fl. Manuskript: Zelda og Daniel Barnz m.fl. Fotografi: Laura Merians Goncalves, Xavier Grobet m.fl. Otte episoder i første halvdel, anden halvdel næste halvår. HBO Nordic.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her