Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Gustav Mahler åbnede sig mod den moderne musik i sin sidste, ufuldendte symfoni

Ikke alt lykkes i blokfløjtenisten Bolette Roeds Vivaldi-album med blandt andet ’De Fire Årstider’. Det gør det heller ikke i Minnesota Orkestret og Osmo Vänskäs tolkning af Mahlers ufuldendte ’Symfoni nr. 10’. Her er Thomas Dausgaards bud med Seattle Symfoniorkester et af de bedste, man kan ønske sig
Thomas Dausgaard afdækker gang på gang små brudflader i den smukke musik, der er en fortløbende rytmisk og klanglig karakterisering af den tematiske underskov.

Thomas Dausgaard afdækker gang på gang små brudflader i den smukke musik, der er en fortløbende rytmisk og klanglig karakterisering af den tematiske underskov.

Finn Frandsen

Kultur
13. april 2021

Bolette Roed er en af de fremmeste blokfløjtenister herhjemme, og som den ældre kollega Michala Petri gjorde adskillige gange, har hun nu udgivet Vivaldis violinkoncerter De Fire Årstider med det polske barokorkester Arte dei Suonatori. Dobbeltalbummet indeholder tillige 12 andre violinkoncerter af Vivaldi, og det hele er altså omsat til blokfløjtekoncerter. Det er der intet galt ved. Barokkomponisterne tog det ikke så tungt med arrangementer eller transskriptioner af egne eller andres værker.

Det formidlende sigte med udgivelsen er et ganske bestemt. De Fire Årstider er programmusik, de gengiver situationer, man kunne opleve i det italienske landskab under årets gang, i partituret beskrevet sats for sats i fire sonetter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Christensen

Tak. Jeg vil i den grad se frem til at høre Dausgaards Mahler 10!

Godt sammenkoblet her med et udgangspunkt i omtale af såkaldt programmusik fra anden side. Og angående lige dét, så er det umådeligt spændende, hvad der sker netop efter Mahlers 9'ende og 'katastrofestedet' hen mod slutningen af første satsen af 10'ende. Selvfølgelig tak til Cooke for de sidste fire satser, men hvor er det alligevel et stort tab ikke at have en hel færdiggørelse af Mahler selv. Omvendt - hullerne har jo så også givet anledning til mange gode forestillinger og tanker om den fase, vi netop intet ved om nogen af os.