CPH:DOX
Læsetid: 3 min.

En instruktør ringer på døren og filmer den, der åbner. Det ender med et skønt portræt af dét at være menneske

Et banalt projekt, hvor en dokumentarist filmer tilfældige borgere i deres døråbninger, ender som et skægt og rørende portræt af det at være menneske. ’A Man and a Camera’ kan nu ses på CPH:DOX
’A Man and a Camera’ ender som et utrolig fint og tankevækkende portræt af menneskelig natur.

’A Man and a Camera’ ender som et utrolig fint og tankevækkende portræt af menneskelig natur.

Fra filmen

Kultur
28. april 2021

Ideen bag Guido Hendrikx’ dokumentarfilm A Man and a Camera er så banal, at man tror, det er løgn.

Uden at sige et ord og kun udstyret med et kamera stemmer den hollandske dokumentarist dørklokker i en lille flække i det pandekageflade land. Han ringer på, og så står han ellers bare og glor gennem kameraets søger. Langt de fleste, der åbner døren, afviser ham igen. Først spørger de høfligt, hvad meningen er – om det er en skoleopgave eller et kunstprojekt, eller hvad? Hvorfor står han her på deres dørtrin og filmer uden at sige et ord? Er der noget galt med ham, er han måske døv? Så lukker de døren. Nogle åbner den kun lige på klem og lukker så igen. Måske tror de, han er sælger eller journalist. Andre står længe og iagttager ham uden at sige noget. Så griner de lidt eller ryster på hovedet. Nogle få bliver sure eller irriterede. Beder ham forlade matriklen, truer med at kontakte politiet eller bliver ligefrem korporlige.

Og så er der de få, der spørger, om han vil med indenfor. Som sætter kaffe over og giver den umælende mand deres livshistorie. Manden siger stadig ingenting, svarer ikke engang ja på deres tilbud om kaffe. Nikker ikke eller bruger andre former for kropssprog. Han filmer bare.

Roy Andersson-agtigt

Det er plottet i A Man and a Camera, der er aktuel på CPH:DOX. Man får mindelser om Ricky fra Sam Mendes’ oscarbelønnede American Beauty (1999), naboens teenagesøn, der også bevæger sig rundt med et videokamera og på en lidt spooky/lidt dragende måde filmer alt, han ser. Forskellen er bare, at vi ikke på noget tidspunkt i den 64 minutter lange dokumentarfilm ser manden bag kameraet. Om Guido Hendrikx er lige så smuk som Ricky, ved vi ikke – vi ser det, dokumentaristen ser. Og verdens reaktioner på ham og hans kamera.

Den hollandske instruktør var også på CPH:DOX i 2017 med sin debut, Stranger in Paradise, der blandt andet blev omtalt som en »politisk konceptdokumentarfilm om flygtningekrisen«. Her havde Hendrikx faciliteret et møde i et klasselokale på Sicilien mellem en skuespiller og rigtige flygtninge og migranter for at vise, hvordan Europa håndterer ankomsten af asylsøgere.

A Man and a Camera er lige så konceptuel, men den er både lettere at se og afkode. Og så er den utrolig meget sjovere.

'A Mand and a Camera' er filmet i en lille landsby i Holland.

Fra filmen

Det, han ser, er nemlig Roy Andersson-agtige sekvenser med helt almindelige borgere, der bor almindeligt og siger meget lidt. Men selv om de siger meget lidt, er filmen morsom. For ligesom Anderssons ofte overraskende og kulsorte komik viser virkelighedens uforudsigelighed og akavede pauser sig at være genial underholdning.

Det er for eksempel kosteligt, da vi først ser en ung mand, der med et skævt smil står og ryger på en joint og siger »yo«, men lukker døren igen, for »jeg kan ikke lide at blive filmet, kammerat«. Og så en midaldrende dame, der står med sin hund (som ligner hende) i favnen og kigger længe og undersøgende på ham, indtil hun siger: »Jeg vil ikke være en del af det her.«

Ind til kernen

Det imponerende ved A Man and a Camera er, at den ender med at blive et nuanceret og dybt portræt af de mennesker, instruktøren møder. Det strider imod alt, man lærer på Journalisthøjskolen, om hvordan man laver portrætter – ideen om, at journalisten må tilbringe utrolig lang tid sammen med sine kilder for at nå ind. Lag på lag skrælles af, og til sidst kommer man ind til den ærlige kerne. 

A Man and a Camera når vi på få sekunder ind til den kerne. Den umiddelbare reaktion, vi får fra personen, der åbner døren, er så ægte og sigende for mennesket bag. Varme, vrede, angst, mistillid.

En mand åbner meget aggressivt, og man er ikke overrasket, da han kort efter truer kameramanden og vælter kameraet på jorden. En kvinde åbner med triste øjne, og man er ikke overrasket, da hun fortæller, at hendes mand er på hospitalet. En mand med gråsprængt fuldskæg, smil og de varmeste øjne åbner, og man er ikke overrasket, da han senere inviterer kameramanden indenfor og nærved inviterer ham med sin familie til middag.

Som beskuer kommer man til at tænke over, hvordan man selv ville reagere på den umælende kameramand. Med frygt, irritation, nysgerrighed? Den måde, man møder ham på, siger nok en hel del om ens grundfølelse. På den måde bliver A Man and a Camera et utrolig fint og tankevækkende portræt af menneskelig natur.

’A Man and a Camera’ – Instruktion og fotografi: Guido Hendrikx. Længde: 64 minutter. Kan ses på doxonline.dk.

Serie

En DOX om dagen 2021

Mens vi venter på, at biograferne åbner, afvikles årets CPH:DOX atter online – fra 21. april til 12. maj. Vi bringer daglige anmeldelser og artikler om en række af de væsentligste film på den internationale filmfestival

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her