Anmeldelse
Læsetid: 9 min.

Islam er årsag til ufrihed, stagnation og vold, hævder ny bog. Men det halter med dokumentationen

Den hollandske sociolog Ruud Koopmans gennemgår i ny bog islams dårligdomme: fundamentalisme, manglende demokrati, intolerance, vold, økonomisk stagnation. Men statistikkerne og forklaringerne halter
Den hollandske sociolog Ruud Koopmans hævder i ny bog, at fattigdom og politisk undertrykkelse er forårsaget af islam.

Den hollandske sociolog Ruud Koopmans hævder i ny bog, at fattigdom og politisk undertrykkelse er forårsaget af islam.

Nikolai Linares

Kultur
23. april 2021

»Islam er i krise,« sagde Emmanuel Macron i efteråret, som indledning til en række tiltag rettet imod, hvad han kaldte islamisk »separatisme«. Men krise er vel nærmest et mildt ord for de talløse ulykker, som har hjemsøgt Mellemøsten og den muslimske verden i de senere årtier. Så hvad mener han egentlig med islams krise?

Krisen er netop islam, siger den hollandske sociolog Ruud Koopmans cirkulært i en ny bog; ufriheden, stagnationen og volden har én årsag: religionen. Som det hedder i undertitlen. Det er han dog ikke så god til at belægge eller begrunde.

Macron trak noget i land. Han understregede, at millioner af muslimer dyrker deres religion og lever fordrageligt og arbejdsomt. De var ikke determinerede til at være dårlige borgere. Det erklærer Koopmans sig enig i. Men han modarbejder sit eget synspunkt med en tvivlsom metode.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Grete Bjorholm-petersen

Bravo! Læs og bliv klogere!

jens christian jacobsen

Adskillelsen af religion fra politik udgør grundlaget for ethvert pluralistisk liberalt samfund efter oplysningstiden. Den tunge vægt af islamisk historie gør imidlertid en sådan vej vanskelig og usandsynligt.
For Koranen indeholder to beskeder. Den første besked, baseret på de vers, der blev skrevet, mens profeten lavede et nyt samfund i Medina, indeholder oplysninger om islamisk lov, der har været passende for Arabien i det syvende århundrede, men som ikke kan anvendes uden for denne historiske sammenhæng. Det andet budskab fra Islam, skrevet i Mekka før profetens emigration til Medina, indeholder principper i islam, som er beregnet til at blive opdateret ud fra tidens og stedets krav.
Med baggrund i kolonialisme og sekularisme er staten i de muslimske lande blevet til nationalstaten - centraliseret, detaljestyret og indgribende: Gennem massive bureaukratier, de store stående hære og teknologi, der kan overvåge borgerne. Alt sammen forhold, som fortidens fjerntliggende imperier aldrig kunne kræve eller gennemføre. Det store spørgsmål er derfor hvordan islamisk lov, designet til en præmoderne æra, kan forblive relevant i en tid, hvor individer er borgere, og hvor religiøs troskab skal erstattes af national loyalitet? Muligheden foreligger iflg. Koranen.

Jens Ole Mortensen

Muhamed ankom med en skare til Medina for at opbygge et samfund, hvori de kunne efterleve deres nye religion. Der blev oprettet et samfund, som bestod af muslimer, kristne, jøder hedninge og muligvis budister. Lederne af de forskellige trosretninger valgte Muhamed som leder af deres nye samfund, hvor de forskellige kulturer i vid udstrækning levede efter deres egne trosretninger og kulturer.
Men Medina var i krig med de omgivende samfund. Så der var værnepligt. Og alle, jøder, kristne, hedninge, osv. Var forpligtet til at bidrage til militæret.
Så hæren må have været multikulturel.
Det er de historiske kendsgerninger, både iflg. muslimske forskere og vestlige.

Det er umuligt at en eneste, af anden tro, er blevet dræbt eller undertvunget islam. På Muhameds befaling.

Faktisk er han et af mine historiske forbilleder, selv om jeg ikke er muslim.

Jens Ole Mortensen

af anden tro

Der burde være skrevet pga. anden tro

Tomas Povlsen

Jeg er ikke overrasket over, at bogen får en dårlig anmeldelse, for dens konklusioner passer jo meget dårligt med, hvad man ellers kan læse af påstande i Information.

Jeg har læst bogen, og finder den ganske overbevisende, og jeg kan anbefale at læse den, hvis man vil forstå, hvor vores regering bl.a. har fundet inspiration til sin politik
https://www.altinget.dk/artikel/anmeldelse-ruud-koopmans-beskriver-paa-f...

jens peter hansen

Kan være begrundelsen er forkert, men det krigsplagede, det af japanerne koloniserede , undertrykte og foragtede folk, hvor kvinder i tusindvis blev misbrugt i bordeller har altså på mindre end 60 år i den grad givet baghjul til mange økonomier og vel stort set alle i Mellemøsten. Sydkoreas befolkning er gået fra 25 mio. til 50 mio. på 60 år. Egyptens fra 25 mio. til 100 mio. i samme periode.

Poul Erik Pedersen

Thomas Povlsen 13.39.
Så vidt jeg kan forstå, så er Informations anmelder ikke i stand til at se det overbevisende indhold i bogen. Her ville det være af interesse for mig, hvis du kunne begrunde hvor anmelderen ikke yder bogen retfærdighed.

mvh. poul.

Tomas Povlsen

@Poul Erik Pedersen De er eksempler på bl.a. udvandring fra Indien og Libanon, hvor der er markant forskel på, hvordan folk klarer sig i vesten alt afhængig af deres religiøse baggrund selvom, at de burde have relativt ens forudsætninger. Tilsvarende er den en gennemgang af en række muslimske lande, hvor forfatteren forsøger at forklare, hvorfor de klarer sig relativt dårligt sammenlignet med andre tilsvarende lande, og også her ender han med religion som den eneste markante potentielle forskel. Det er selvfølgeligt komplekst, men jeg har svært ved at se, at hans analyse skulle være forkert.

Bogen er for snæver, den burde have postuleret: religion er årsag til ufrihed, stagnation og vold.

Jens Ole Mortensen

Han økonomiske analyser halter.
Der er en grund til at der inden for EU er forbud mod konkurrenceforvridende tilskud til brancher . F. eks. landbrugstilskud skal godkendes af EU. Der er i den vestlige verden ikke forbud mod konkurrenceforvridning overfor den fattige del af verden. Man undgår de store handelskrige mod USA, Kina og andre store økonomier. Men de fattige som ikke har en jordisk chance for at modsvar i en handelskrig. Dem holder man på den måde ude af det såkaldte " liberale" marked.

Under Golf og Irak krigen. Da Sadam var besejret. Nu skulle Irak genopbygges. De har jo olie. Og det var om at holde sig til. Og Danmark gik ind i krigen i forventning om at opnå gode aftaler til erhvervslivet.
Men der gik tid og Irak kunne stadig ikke få deres olieproduktion op at køre.
Det var terror, påstod man. Men det fortsatte. Og man begyndte at undre sig. Jeg tror der var flere styrker fra den vestlige koalition i Irak end der var allierede styrker i Europa under anden verdenskrig. Men de kunne ikke beskytte Iraks oliereserver.

Men det kom jo frem at inden krigen blev indledt. Blev der handlet short mod oliebranchen i Irak. I forventning om at tjene penge på at Iraks oliebranche ville lide store tab. Selv G.W. Bush, kunne der føres tråde til shorting mod Iraks oliebranche.
Det var aldrig målet at Irak skulle bringes på fode økonomisk.
Den konklusion tør jeg godt stå inde for. Og jeg står også fast på at der føres en konkurrenceforvridende økonomisk politik mod de fattigste lande og kontinenter . Man førte en ekspansiv økonomisk politik efter børskrakket i USA. Store offentlige investeringer . Og det bragte økonomien på fode igen. Men ikke alle lande oplevede denne nye velstand. For Tyskland, efter 1 verdenskrig, Var det sandsynligvis konkurrenceforvridende. Og Den, absurde, nazisme opstod.
Jeg tør også påstå at fattigdom nærer radikale og ekstreme bevægelser.
Koopmans økonomiske analyse er jo som at høre Fritz og Poul. Hvor den ene siger.- De fattige er onde.

Poul Erik Pedersen

Thomas Povlsen 15.41:
Jeg er med på forfatterens metode! Det jeg spørger efter er hvor Jakob Skovgaard-Petersen, i sin anmeldelse, tager fejl i de påpegede mangler ved bogen?
Mangler som åbenbart ikke kan tilkendes værdi, i og med at du mener bogen er overbevisende. Dette mangler jeg stadig at få at vide.
Med venlig hilsen
poul.

Steffen Gliese

Der hersker så mange revisionistiske og forvrængede opfattelser af, hvad det egentlig er for et land, vi bor i - som f.eks. den evindelige henvisning til 'Oplysningstiden', der fuldkommen overser de forandringer Romantikken medførte - forandringer, der stadig udgør de væsentligste elementer i den danske mentalitet.
Så vi lever ikke i et sekulært samfund, vi lever i et land, hvor 2000 kirkeklokker lyder ved hvert timeskift på dagen, hvor de fleste livsbegivenheder følges af dødsklokken eller bryllupskimen. Og hvor landets grundlæggende reglement fastslår, at landet er evangelisk-luthersk kristent. Indtil den nye religion blev pengenes, i løbet af 00erne, var der da til dato heller ikke gennemført en lov, der ikke var i grundlæggende samklang med kristendommen.
Ingen ved, om Gud findes, men alle bør kunne se, at det gør noget sundt ved mennesket at leve med den forestilling, at det kunne forholde sig således.
Det er imidlertid det værste, liberalister ved: at der er noget i verden, man ikke kan blive, som Konen i Muddergrøften havde det.
En af de ting, som den megalomane liberalisme ødelægger os med er, at vi bryder med en af de væsentligste regler for vores samfund: at folk kan tro og tænke, hvad de vil. Umærkelig kan vi se, hvordan skråsikkerheden tager over - og hvor et seriøst liv og en optagethed tidligere kunne respekteres og endog beundres, selvom man kunne være uenig, bliver alt, hvad der ikke indebærer øjeblikkelig behovstilfredsstillelse lagt for had.

Rasmus Birk

Det er da forkert, at Idi Amin var uddannet i Europa. Han havde ingen uddannelse.