Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Johannes Ewald var Danmarks første profesionelle digter. Ny bog formidler hans værk med charmerende lethed

Thomas Bredsdorff leverer med ubesværethed et personligt vinklet bidrag til litteraturen om Danmarks første professionelle digter, Johannes Ewald
Kultur
16. april 2021
Johannes Ewald står i dansk litteratur som den første professionelle digter. Han blev ikke royal lejlighedsdigter med bugen behængt med medaljer, men derimod inkarnationen af en mere moderne type: det suveræne geni, som vi ellers mener først opstod med romantikken. Her malet af Carl Thomsen i 1898.

Johannes Ewald står i dansk litteratur som den første professionelle digter. Han blev ikke royal lejlighedsdigter med bugen behængt med medaljer, men derimod inkarnationen af en mere moderne type: det suveræne geni, som vi ellers mener først opstod med romantikken. Her malet af Carl Thomsen i 1898.

Ritzau/Scanpix

Johannes Ewald (1743-81) vidste udmærket, at han var noget ganske særligt. Allerede som purung demonstrerede han bemærkelsesværdigt poetisk talent og fik ved hoffet betydelig succes. Men han kendte også meget tidligt det ustadige i sin natur: »en vis naturlig hang til frihed, et vist egensind, en vis følelse af sit selv«. Derfor blev han ikke royal lejlighedsdigter med bugen behængt med medaljer, men derimod inkarnationen af en mere moderne type: Det suveræne geni, som vi ellers mener først opstod med romantikken.

Ewald står i dansk litteratur som den første professionelle digter. Kingo var præst, Brorson biskop, Holberg professor. Ambrosius Stub levede som fattig huslærer og fik aldrig set sine digte trykt. Wessel var huslærer og teateroversætter. Ewald derimod var en fuldtidsdigter, der levede af, hvad han fik publiceret, på tryk eller på scenen. Han var nemlig begavet med en formidabel formuleringsevne og fantasi, kaldet »indbildningskraft«, og dertil jo et uroligt hoved, evindeligt uregerlig, umulig at disciplinere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her