Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Kaplevej 97’ er en lille perle af en bog om kærligheden til tingene

Lilian Munk Rösing har skrevet en bog om en verden, som ikke længere findes, men alligevel er der
I sin nye bog Kaplevej 97 dedikerer Lilian Munk Rösing sig til de ting, der fandtes i hendes mormors og mormorens to søstres hus.

I sin nye bog Kaplevej 97 dedikerer Lilian Munk Rösing sig til de ting, der fandtes i hendes mormors og mormorens to søstres hus.

Jens Dresling

Kultur
23. april 2021

Ting har altid spillet en central rolle i litteraturen. Hvad ville Marcel Prousts På sporet af den tabte tid være uden madeleinekagen, eller Herman Bangs Ved vejen uden Katinkas sjal. For ikke at tale om Inger Christensens lyriske besværgelse af alle de ting, som findes inden for alfabetets rummelige system. Alligevel var det først ved årtusindskiftet, at litteraturvidenskaben for alvor fik øjnene op for tingenes materialitet, som påvirker læseren på en kropslig måde.

I 2001 publicerede den amerikanske litterat Bill Brown en skelsættende artikel med den simple titel »Thing«. Med afsæt i Martin Heideggers eksistentielle fænomenologi fremhævede han, at vi først bliver opmærksom på tingenes ’tinghed’, når de går i stykker eller ikke længere opfylder deres oprindelige funktion.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Dejligt, at der kommer en besindelse på det håndtérlige - netop som det er afgørende betydning, at vi genopdager det, genbruger det og finder begejstringen ved det enkle, ukontroversielle nytte.
Det er jo interessant, at teatret netop altid har levet af den materialitet, som litteraturen har negligeret.

Kim Folke Knudsen

@Barndommens hjem

En bog jeg gerne vil læse- Kaplevej 97

Tove Ditlevsen Barndommens Gade 1943

Kender vi det ikke alle sammen - minderne fra barndomshjemmet forhåbentligt gode men desværre ikke altid skæbnen og livshistorien kan spille ind.

men erindringen om møbler og malerier, sære maskiner her en Plättmaschine. I mit eget barndomshjem Mors grå ERIKA Skrivemaskine, som klaprede løs ud på aftenen når Mor var i gang med et af hendes utallige lange breve til veninder og omgangskreds, den gang du ikke skulle fatte dig i mailens kontante og korte korrekte sprog men kunne lade ordene glide til en flydende livshistorie.

Jeg selv holder meget af gamle ting med en historie hvad enten der er tale om et familie klenodie eller en anden historie bagud. Nogen gange spekulerer jeg i disse moderne tider hvor alt indretning domineres af det store fladskærms tv på væggene af de utallige computere og tablets og mobiler, som nu er en del af nutidens hjem, hvordan vil Lilian Munk Rösings barndomsvandring rundt i det hjem som ikke er mere se ud, når det er oldebarnet eller barnebarnet som i en høj alder giver sig til at fortælle om Barndomshjemmet.

Inspiration en bog som er værd at læse er jeg sikker på.

VH
KFK