En gang imellem er der film eller en serie, som suger én ind alene ved hjælp af den stemning og tone og fornemmelse af levet liv, som emmer fra lærredet og skærmen. Hvor man føler, ja, virkelig mærker og føler, at man er tæt på det miljø og de mennesker, som skildres. Også selv om det og de ikke minder så meget om, hvor man selv kommer fra, eller hvem man selv er.
Det kan være svært at sætte fingeren på præcis, hvad det er, der gør, at en audiovisuel fortælling klinger så rent, men det har selvfølgelig alt at gøre med, om forfatteren bag ved, hvad hun eller han taler om, og at skuespillerne formår at fortolke det på en måde, som yder materialet mere end retfærdighed – som, med store ord, gør det sandt.
En sådan serie er Brad Ingelsbys fortræffelige Mare of Easttown, der i de kommende uger kan ses på HBO. På overfladen er det en krimi fra en lille amerikansk by af den slags, vi har set så mange af: En purung kvinde og nybagt mor bliver fundet myrdet, og det lokale kriminalpoliti skal forsøge at finde ud af, hvad der er sket – samtidig med at efterforskningslederen kæmper med en masse private problemer.
Menneskefjendske Mare
Men Mare of Easttown er meget mere end det. Det er i højere grad et karakterstudie og et miljøportræt, end det er en gængs krimiserie. Brad Ingelsby, der er født og opvokset i det irsk-katolske arbejderklasseområde i Pennsylvania, hvor serien foregår og er optaget ved vintertide, kender de mennesker og det sted, han fortæller om.
Og i løbet af de fem afsnit – af syv – som jeg har set, blev jeg helt og aldeles opslugt af deres skæbner. Jeg blev i dén grad påvirket af den melankoli, der er seriens grundtone, også visuelt og musikalsk, og som rammer personerne ind og farver deres liv – og min opfattelse af deres liv.
Hovedpersonen er titlens Mare Sheehan (Kate Winslet), den lille bys midaldrende kriminalassistent, der forsøger at finde en ung pige, som har været forsvundet i et år, da en anden pige, Erin (Cailee Spaeny), bliver fundet myrdet.
Måske hænger de to sager sammen, måske ikke, men presset på Mare er stort. Og hun er til at begynde med ikke noget særlig opløftende bekendtskab. Hendes grundtone er vrede affødt af sorg over den søn, som tog sit liv og efterlod sin egen lille søn, Drew (Izzy King), Mares barnebarn, i hendes varetægt.
Mares eksmand, gymnasielæreren Frank (David Denman), bor bogstavelig talt i Mares baghave og annoncerer, at han snart skal giftes igen. Mares mor, Helen (Jean Smart), er flyttet ind hos Mare for at hjælpe med Drew, men de to mundhugges dagen lang, og Mares datter, Siobhan (Angourie Rice), der går i gymnasiet, er heller ikke ukritisk over for sin mors anspændte, livstrætte og noget menneskefjendske facon.
Mare har med andre ord meget om ørerne og sit væsen imod sig, og bedre bliver det ikke af, at den lokale politichef tilkalder forstærkning i skikkelse af en anden kriminalassistent, Colin Zabel (Evan Peters), hvilket Mare mildest talt har det stramt med.
Alle kender alle
Men hun har brug for hjælp, ikke mindst fordi hun bor i en lille by, hvor alle kender alle, og de mistænkte i drabssagen også befinder sig blandt Mares familie og venner.
Det er virkelig godt skildret af Brad Ingelsby, der har skrevet manuskript til Mare of Easttown, og Craig Zobel, der har instrueret alle syv afsnit, netop fordi de får anskueliggjort, hvor tætte alle er på hinanden, og hvor hyggeligt det er, men også hvor klaustrofobisk det samtidig kan være. Det er en meget lille verden, hvor man uddanner og bosætter sig dér, hvor man er født og opvokset.
'Mare of Easttown' er i høj grad Kate Winslets serie. Hvis ikke den britiske skuespiller havde været så overbevisende i rollen som arbejderklassekvinde fra en lille kuldslået by i Pennsylvania, ville serien ikke have fungeret.
Moren til den forsvundne pige er Mares gamle skolekammerat, der nu arbejder på den lokale tankstation – når hun da ikke skælder ud over, at politiet og Mare ikke kan finde hendes datter. Den dræbte piges far er fætter til Mares bedste venindes mand, der selv er god ven med Mares eksmand, Frank.
Alting hænger sammen, og når Mare jagter en indbrudstyv, viser tyven sig at være den stofmisbrugende bror til den kvinde, han er brudt ind hos – og som Mare selvfølgelig også kender.
Der er ikke noget at sige til, at Colin gør store øjne, da han ankommer til byen for at assistere Mare med opklaringsarbejdet, og det går op for ham, at stort set alle vidner og mistænkte er venner af eller i familie med hans nye kollega. Det gør det naturligvis også kun mere akavet for Mare selv, som med næb og kløer kæmper for at holde sammen på sin splintrede familie – samtidig med at hun skubber de fleste mennesker fra sig med sit bidske og meget lidt smilende væsen.
Mennesker på godt og ondt
Mare of Easttown er i høj grad Kate Winslets serie. Hvis ikke den britiske skuespiller havde været så overbevisende i rollen som arbejderklassekvinde fra en lille kuldslået by i Pennsylvania, ville serien ikke have fungeret.
Men det er hun, og hun balancerer dygtigt mellem at gøre Mare sympatisk og usympatisk. Det er ikke, fordi en hovedperson i en serie behøver at være sympatisk for at fange seernes interesse, men der skal være menneskelige nuancer og psykologiske dybder i vedkommende – vi skal forstå dem – og det er der i dén grad i Mare.
Mare er gjort hård af livet, og efterhånden som man lærer hende at kende, finder man ud af, hvor meget hun har måttet slås, og hvor meget hun stadig slås. Det er hendes standdardtilstand.
Hun er, som mennesker er flest og reagerer sjældent på den mest hensigtsmæssige måde, når hun bliver stillet i en vanskelig situation. Som for eksempel da barnebarnet Drews mor, der er i afvænning, annoncerer, at hun vil have forældremyndigheden over sin søn, og Mare siger, at det bliver over hendes lig. Mare er gjort hård af livet, og efterhånden som man lærer hende at kende, finder man ud af, hvor meget hun har måttet slås, og hvor meget hun stadig slås. Det er hendes standdardtilstand.
Og det gælder stort set alle de mennesker, man møder i Mare of Easttown – de har alle en rem af huden og har problemer med børn, ægtefæller, sygdomme, arbejde, skole, kærester og så videre. Som Mare er de mennesker på godt og ondt – hverken værre eller bedre end alle os andre.
Når det er sagt, så er Mare of Easttown også stadig en kriminalistisk fortælling, der langsomt fører Mare – der faktisk er ret god til sit arbejde, selv om hun på sæt og vis har mistet gnisten – og Colin tættere på Erins morder, der muligvis også har andre ting på samvittigheden. Opklaringsarbejdet er en god motor i serien, også fordi det bringer hovedpersonerne og dermed seerne godt rundt i det lille samfund, hvor store og små skeletter vælter ud af alle skabene.
’Mare of Easttown’. Skabt af: Brad Ingelsby. Instruktion: Craig Zobel. Første timelange afsnit kan nu ses på HBO. Nyt afsnit, syv i alt, hver mandag.
