Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Ny bog om de intellektuelle giver stof til eftertanke

Litteraturlektor Erik Svendsen forsøger i sin nye bog at give intellektualismen historisk signalement
Georg Brandes er den første såvel som den sidste hjemlige sande intellektuelle. I Brandes’ overdådige skikkelse rummes alle fordringer om indsigt og udsyn, produktivitet og vegeteren, originalitet og konsekvens samt ikke at forglemme topplacerede kontakter udadtil.

Georg Brandes er den første såvel som den sidste hjemlige sande intellektuelle. I Brandes’ overdådige skikkelse rummes alle fordringer om indsigt og udsyn, produktivitet og vegeteren, originalitet og konsekvens samt ikke at forglemme topplacerede kontakter udadtil.

Scanpix Danmark

Kultur
9. april 2021

Man kommer næppe godt fra at sige det om sig selv: Jeg er intellektuel. Den går ikke. Ikke på dansk. Andre af passende status må udnævne én, hvor det i andre kulturkredse, eksempelvis den franske falder mere naturligt.

Definitionen er vanskelig: Hvad er en intellektuel? Hvem er de intellektuelle? Det er ikke nok at læse bøger eller skrive dem. En akademisk grad, om end nyttig, er heller ikke tilstrækkeligt. Skal man leve op til betegnelsen, som i øvrigt også kan være ment nedsættende, må man yderligere manifestere sig.

Den intellektuelle deltager i et vist omfang i debatten, gerne med særstandpunkter fremsat under udfoldelse af et kopmål civilcourage.

Jean-Paul Sartre anvender den side af identifikationen i en lettere humoristisk definition: En intellektuel er en, der blander sig i noget, der ikke kommer ham ved. Sartre udvider ganske vist begrebet og leder tanken hen på den ophøjede, ensomme, der baseret på solid viden om et sagsforhold gerne stiller sig uden for sin kreds eller sit fagfællesskab, sit politiske ståsted eller ligefrem vender sig imod sit miljø.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

På min hylde står "Intellectuals" af Paul Johnson. Den har vist stået der mere end 25 år og er ulæst. 342 tætskrevne sider. En mur af tryksværte. Nok derfor den stadig er urørt.

Husker jeg rigtigt, blev PJ opfattet som en provokatør.

Måske er Erik Svendsen mere spiselig - omend hans "De intellektuelle" fylder hele 378 sider.