Den amerikanske samfundsforsker Robert Putnam har beskrevet en tiltagende polarisering mellem rige og fattige amerikanere. I takt med at uligheden er steget, har en klassemæssig segregering langsomt afløst den racemæssige segregering.
Velhaverne bor i afsondrede enklaver, og det samme gør dem uden penge. De gifter sig med andre fra samme klasse. Deres børn går i de samme skoler. Og de har i det hele taget ganske lidt at gøre med folk fra andre samfundslag.
Det er amerikanske tilstande, og USA er som bekendt et meget ulige samfund sammenlignet med de skandinaviske lande. Men vi begynder at se en lignende klasseadskillelse i Danmark, advarer forfatterne til den nye bog Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund.
Sune Caspersen er ny i selskabet, men resten af d’herrer har tidligere udgivet fælles bøger om samme emne, og den nye bog består delvist af gentagelser og delvist af udbygning af pointer fra de foregående.
Forfatterne ønsker at gøre op med forestillingen om klassesamfundet som et fortidigt fænomen. De citerer Helle Thorning-Schmidt for, at »klassekampen for længst er begravet i Danmark«. Og de efterladet ingen tvivl om, hvad de mener om et sådant syn på samfundet: Det ledte Socialdemokratiet ind i en blindgyde, som Mette Frederiksen klogeligt er bakket ud af igen.
Overklasseenklaver
At dømme ud fra stilen i bogen er Lars Olsen hovedforfatter. Han er ikke bange for at gentage sine pointer fra tidligere, men det er isoleret set ikke et problem for Rige børn leger bedst, og der er i sig selv noget prisværdigt over hans insisteren på at sætte klassesamfundet på dagsordenen. For emnet er enormt væsentligt og vigtigt at belyse i en tid, hvor det med forfatternes ord »er mere hipt at dyrke nye konflikter omkring etniske og seksuelle minoriteter end at være engageret i klasseskel og ulighed«.
Bogens store styrke er på linje med de foregående, at forfatterne ikke blot fremsætter postulater, men med præcise tal og data dokumenterer deres påstande. Der er således solidt belæg for deres væsentligste budskab: At klasseopdelingen i Danmark i stadigt højere grad manifesterer sig geografisk.
Overklassen og den øvre middelklasse klumper sig sammen i og omkring København og Aarhus. Imens rykker arbejderklassen til Vest- og Sydsjælland og i særdeleshed Jylland.
På et kort viser forfatterne, hvordan der i mange sogne i Aarhus- og Københavnsområdet var en høj andel af arbejdere i 1987, men at det kun er tilfældet i ganske få af de samme sogne i dag. Udviklingen er markant og kan ikke forklares med det forhold, at arbejderklassen i dag er mindre end dengang.
Vesterbro er et markant eksempel. De fleste er nok klar over, at der er sket en betydelig udskiftning af beboerne i kvarteret. Men det er alligevel utroligt, at andelen af beboere fra arbejderklassen er skrumpet fra 56 procent i 1987 til 15 procent i 2019, mens andelen af beboere fra overklassen eller den højere middelklasse i samme periode er vokset fra fire procent til 47 procent.
De nye parallelsamfund
Udviklingen er drevet af flere faktorer. Blandt andet en afindustrialisering af landets to største byer, hvor der til gengæld er opstået mange vellønnede job inden for finansverdenen samt informations-, kommunikations- og konsulentbranchen. Og en gennemgribende gentrificering af København og Aarhus udløst af voldsomt stigende boligpriser, frasalg af kommunale lejeboliger og en liberalisering af andelsboligmarkedet.
Resultatet er mindre interaktion på tværs af klasserne. Og det bliver forstærket af en tiltagende tendens til endogami, altså at folk finder partnere inden for deres egen gruppe.
Især er det udtalt blandt samfundets øverste lag i Københavnsområdet og Nordsjælland. Advokaten fra Frederiksberg gifter sig ikke længere med advokatsekretæren, men i stedet med en anden jurist fra studiet. Det kan skyldes den positive omstændighed, at kvinder i højere grad end tidligere uddanner sig. Men det indebærer ikke desto mindre, at advokaten ikke kommer med til en familiefest i middelklassen, hvor han kunne have mødt en anden social virkelighed, end han normalt befinder sig i.
Der opstår parallelsamfund, bare af en anden slags end vi normalt diskuterer i den offentlige debat. Der er ikke tale om indvandrere, der lever afsondret fra etniske danskere, men om klasser, der lever afsondret fra hinanden i parallelle virkeligheder.
Forfatterne refererer Den Danske Ordbog for, at der i parallelsamfund gælder andre normer end i resten af samfundet. Det er også tilfældet i toppen af samfundet. Her er folk mindre fællesskabsorienterede og har mindre tiltro til velfærdsstaten end befolkningen i øvrigt, fremgår det af tal fra vælgerundersøgelser, som Jørgen Goul Andersen har været med til at foretage.
Ikke alene er overklassens forbindelseslinjer til almindelige mennesker altså blevet svækket. De mest velhavende klasser, hvor beslutningstagere og meningsdannere typisk hører til, bakker heller ikke op om den samfundsmodel, som de mindre privilegerede dele af befolkningen tror på og har brug for.
Stereotype fjendebilleder
Det er ærgerligt, at Rige børn leger bedst opererer med nogle lige vel stereotype fjendebilleder i form af blandt andre De Radikale, Helle Thorning-Schmidt og velbeslåede »mediefolk og kommentatorer«, som »iagttager samfundet fra deres domicil i Hellerup eller på Østerbro« og ikke aner, at der andre steder i landet findes en arbejderklasse, som kæmper med utryghed og nedslidning.
Omvendt bliver statsminister Mette Frederiksen og hendes socialdemokratiske regering ikke ligefrem underlagt en kritisk analyse. Forfatterne kan især godt lide den såkaldte Arne-reform, og kritik af den nye ret til tidligere tilbagetrækning for dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, afskrives antydningsvist som udtryk for, at kritikerne selv har »deres på det tørre« og »har friheden til at stoppe, når de selv vil«.
Det er et åbenlyst populistisk kneb at forsøge at afmontere kritik af reformen på den facon. Reelt har kritikere af den tidligere ret til tilbagetrækning blandt andet sat spørgsmålstegn ved, om antal år på arbejdsmarkedet er det rigtige parameter til at afgøre, hvem der er mest nedslidte. Hvilket selvsagt ikke er ensbetydende med, at de er ligeglade med problemerne for mere udsatte grupper på arbejdsmarkedet, fordi de ikke selv har samme problemer.
Det ændrer imidlertid ikke på, at Lars Olsen og konsorter har skrevet en grundlæggende god og vigtig bog. De argumenterer overbevisende for, at der foregår nogle foruroligende forskydninger, som svækker sammenhængskraften i samfundet. Og de skal have tak for deres insisteren på at kaste lys over udviklingen.
Lars Olsen, Lars Andersen, Sune Caspersen, Jørgen Goul Andersen og Niels Ploug: ’Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund’. Gyldendal, 248 sider, 250 kroner.
Danske fans på gaderne: De velhavende klasser, de vil vist indføre en Super League!
Tak for den anmeldelse.
Håber at disse parallelsamfund bliver lige så meget debatteret og "behandlet" som folk fra de sociale boligområder er blevet det. - Samt ikke mindst at der bliver gjort noget rigtig så Danmark ikke igen får skabt større opdelte klassesamfund.
Håber at Folketinget kan få taget sig sammen til at lovgive så socialt boligbyggeri kan opføres alle steder og til en pris så lavtlønnede har råd at bo der.
Problemet er, at mange i de forskellige "Parallelsamfund" ønsker at bo i disse områder, uanset om der er boliger tilsvarende dem de ønsker, andre steder.
Så at bygge billige boliger rundt omkring vil ikke løse problemer synderligt.
At folk køber deres egen bolig kan man nok ikke forhindre. Så Vestrebro, Gentofte, Gammel Holte, Marselisborg, Risskov, Fruens Bøge og Hunderup, vil for altid være forbeholdt visse mennesker.
Og middelklassen ønsker ikke at bosætte sig i de såkaldte Ghettoer, selv om der bliver bygget billige boliger. De har råd til hus i andre områder.
Ret beset er handlemulighederne dermed meget små.
Kunne man ikke forhindre disse ghettoer ved at nedrive huse og flytte befolkningsgrupper af anden indkomstgrundlag ind i området?
Carsten Hansen. Problemet kunne med lige så stor ret hævdes at være, at en bestemt samfunds struktur og styring, giver nogle forholdsvis bestemte adfærdsmønstre i samfundet.
De myter, der er omkring samfundet, og magthavernes ageren, er nok det der skal fokusere på. Magten bestemmes i høj grad af penge, så en udjævning af formuer og indkomster vil ud fra historisk erfaring virke gunstigt på samfundets sammenhængskraft.
Peter Knap
Og din løsning er ?
Klaus Brusgaard
Er du sikker på at mange bor mod deres vilje i ghettoerne, som det er nu ?
Det er nemt at forarges; Det er ulig sværere at komme med realistiske løsninger.
PS: Hvad angår trådens emne. At middelklassen og de mere formuende samler sig i klynger sker fordi de har indkomsten til det og ønsker dette. Hvordan vil man forhindre det ?
Ved at bygge billige boliger i områderne som folk fra de lavere indkomstklasser slet ikke ønsker at bo i ?
Undertegnede bor i en forstad til en stor dansk by.
Her er der store som små villaer, store som små rækkehuse og billige lejeboliger i mange størrelser.
Så der er stor diversitet i området, hvilket vi er mange der synes er rart og rigtigt.
Men der bor stort set ingen med indvandrerbaggrund og de få der er , er ressourcestærke.
At bygge flere billige boliger (Selvom hver plet snart er bebygget) vil nok slet ikke appellere til de der der hellere vil bo i byens "ghettoer".
Hvor ved du Carsten Hansen fra, at folk fra lavere indkomstklasser fx. ikke ønsker at bo på Strandvejen o.l. steder?
Mon ikke der var flere der god kunne tænke sig det. Tænk om der blev almindeligt med blandede boligområder alle steder - så var problemet løst og ingen ville følge sig fravalgt pga de boede på en forkert adresse.
Ja middelklassen og overklassen klumper sig sammen - men et flertal i Folketinget har da vist vejen - nedrivninger osv så der bliver plads til andre boligformer.
Løsningen er et progressivt skatte system. Danske politikere bryster sig med, at det er sådan, men alle ved det er løgn. Topskatten er for lav, og mange betaler slet ikke det de skal. Tror ikke det lykkes at skabe et system der virker, så længe ubeskattede milliarder fra bolighandler flyder udenom. Vi kan håbe på et sammenbrud i København p.g.a. demografien.
Det bliver spændende at se om Mette F. får tvangsfjernet nogle af de stærkt forsømte børn fra overklasse-ghettoerne i Nordsjælland.
The haves and the have nots
Der er 5,8 mio holdninger til the haves og the have nots.
Solen skinner og jeg kan se det rige Tyskland fra mit stue vindue. De andre er nede i Ærøskøbing og de rige er i Marstal og de fattige i Søby. De dannede bor i Brejninge og de lever på en anden planet. Håndværkerne bor i Rise. Og her er jeg på toppen, væk fra havstigninger, tourismen, autocampere og motorbåde. Selv om vi får flere rige hertil vil de ikke vide af mig, det gør ingenting for jeg ved at de ikke har noget at byde på.
Dagen idag er også den værste dag for kloden som et hele i forhold til i går. Så når i bryder sammen, og jeres aktier rammer bunden, og jeres unger er skredet fordi i ikke er klimabevidste nok og de ikke vil have børn. Da vil i græde fordi jeres genetiske rejse gennem liver standser. Jeres gener stopper med at være til.
Når i har ramt bunden, så tænk lidt på the have nots. Som nu er for svage til at hjælpe dig. Flygt eller del lidt tid sammen.
Man kunne vel principielt lade folk leve i deres parallelsamfund i fred.
Problemets kerne er, at de forskellige samfundsklasser ønsker forskellige former for samfundsindretning - er det sådan, det skal forstås?
De rige og øverste middelklasse ønsker at tjene flere penge og beholde dem, de har.. eller.. er det rigtigt forstået? De lavere samfundsklasser ønskerså til modsætning et solidarisk samfund, hvor dem som ikke kan klare sig på gældende konkurrencevilkår alligevel skal have plads i samfundet.. eller.. er det rigtigt forstået?
Men hvordan ved vi det?
Jeg kan godt se de klumper sig sammen, velhaverne.
Men jeg kan også godt høre, at en hel del individer i de lavere prestigeklasser faktisk ser en hel del op til velhaverne, og bare ønsker at være og leve som de. Og det ved hvis hovedparten af menneskene i hele samfundet efterhånden, at DET KAN IKKE LADE SIG GØRE. Der er ikke nogen planet 2.
Jeg ser vist problemet fra en anden vinkel, end den med at klasserne ikke har berøring med hinanden der i storbyerne.
Velhaver-livsstilen skal pilles ned fra den papmache-piedestal den står på. Det er der der skal sættes ind. Ikke i boligområderne.
Lykke og fremgang ønsker alle. Men nogle må dog trøste sig med, at savle over de fremgangsriges forhåbentlig kommende ulykke og straf. Friedrich Nietzsche kaldte denne trøst for de mislykkede "resentement" eller på dansk "nag, had". Det kan jo, som bekendt, blive småt for for enhver.
Svend Christian Tychsen
Carsten Hansen. Jeg har desværre ikke løsningen. Jeg er blot ikke sikker på, at problemet ikke er menneskers behov for at bo i parralelsamfund. Det er selvfølgelig en del af problematikken, men der er mange flere facetter af problemstillingen "hvordan opstår parallelsamfund", blandt andet nogle kraftige økonomiske interesser, men helt klart også religiøse og besynderlige hudfarve forestillinger.
Ja; Forargelse er der rigeligt af; Realistiske løsninger er en mangelvare.
Der bliver ikke indført kommunisme i Danmark; Det er et luftkastel..
Men vi er mange der ønsker et mere lige samfund ; De mindrebemidlede skal løftes og de rigeste skal betale.
Men at tro dette vil ændre på at folk klumper sig sammen i forstæder og kvarterer samt ghettoer, er naivt.
De ressourcestærke indvandrere søger væk fra ghettoerne og de der gerne vil leve i parallelsamfund søger derhen.
Middelklassen der gerne vil have et hus med have søger ud i forstæderne og de med flere penge på lommen søger ind mod bymidten eller rigmandskvartererne.
Den udvikling stoppes ikke ved at de rige og middelklassen får lidt mindre, men det kan få en betydning hvis de mindrebemidlede får et stort løft.
Så ; Hæv skatterne i toppen og sænk den i bunden. Stop udnyttelse som den foregår i f.eks. nemlig . com. (Odense kommune har lige opsagt kontrakten med firmaet).
Men revolutionen kommer ikke. Og parallelsamfund i top og bund vil forblive.
Hvis der var politisk vilje til at opfører flere billige boliger mange flere steder så ville problemet mindskes - det kan da ikke være tvivl om - hvis det er kommunisme så er det vel ikke så slemt ,hvis Danmark fik lidt mere af det.
Hvorfor ikke se på hvordan en blandet beboersammensætning - som et flertal i Danmark ser ud til at ønske - kan blive hverdag til glæde for de fleste. Det bliver ikke løst af at pege finger af andres forslag.
Et flertal i Folketinget med SF stemmer mener, at det er i orden at rive nogle af de få billige boliger ned og tvangs flytte de tidligere beboere. Den form synes jeg mindre mere om kommunisme med tvangsflytninger , hvis vi skal give hinanden etiketter.
Hvorfor ikke forsøge med en lovgivning så, der kan opføres billige boliger mange flere steder. Det største problem med sammenklumpning er da ,at folk bor hvor de har råd at bo. Dem med penge kan da hvis de kan få en lejlighed også bo her - men dem uden penge kan da ikke bo på Strandvejen o.l. steder. Familiens økonomi sætter da sine begrænsninger for hvor en lavtløns familie kan bosætte sig. Er det ikke mere her problemet findes.
Peter Olsen
For en god ordens skyld.
Er vi enige om at indlæg 2 slog tonen an og begyndte at skrive om belastede områder ?
Sagen er jo den at der ikke kan opføres billige boliger på Vestrebro, som artiklen beskriver.
Hvor skulle de bygge dem ?
Lars Olsen ser ud til igen at have skrevet en vigtig bog. Men desværre tror jeg ikke der kommer til at ske nok.
Der skal naturligvis en indkomstudjævning til og så skal der en ordentlig gang beskatning af gevinster ved salg af ejendom. Sidstnævnte har været et godt råd i mange år, men der er langt fra flertal for det, fordi det vil ramme mange vælgere og politikerne selv. Og jo længere tid der går desto mere drastiske følger vil det få for taberne i bolig-pyramidespillet. Men sådan må det være.
At lige børn leger bedst, ved vi. Problemet er, som også nævnes i anmeldelsen, at de rige ikke oplever andre dele af samfundet mere (den med advokatsekretæren og med skolerne). Og det afstumper og ødelægger et samfunds fælleskabsfølelse.
Lige så god Lars Olsen er til at pege på strukturelle problemer, lige så elendig er han til at pege på løsninger. Det er en ulykke for de mennesker og den velfærdsstat, han faktisk gerne vil henholdsvis give stemme og bevare, at han samtidig har forelsket sig i det Socialdemokrati, der om nogen er skyld i, at de her samfundsforandringer har fået så stor gennemslagskraft. Det er et skridt frem og to tilbage, at hans politiske analyser hænger fast i en mytologi fra forrige årtusinde.
Socialdemokratiet og venstrefløjen har siddet tungt på København i 100 år, mens Venstre-kommunerne i Vestjylland har undgået en opsplitning i rig og fattig. Ironien er til at tage at føle på...
Carsten Hansen, jeg er grundlæggende meget enig med dig. Der hvor jeg alligevel vil sætte spørgsmålstegn ved dine tekster er, at det virker som om, at du konkluderer, at ghettoer kan tiltrække beboere, der gerne vil bo sammen med deres egne. Her tror jeg, der er nogle yderligere perspektiver, som skal tages i betragtning. Så som kommunernes henvisningsret til visse og billige boliger. Og at mange tilflyttere til ghetto-områder formentlig er henvist af en kommune af tilgængeligheds og økonomiske årsager. En sådan henvisningsret kunne fungere lige så godt, hvis de billige boliger, var spredt ud i rigmands og middelklasse områderne.
Rikke Nielsen
Der er billige boliger overalt i de store byer.
I den forstad jeg bor i er der også; men bare ikke rigtigt nogle beboere med indvandrerbaggrund.
For øvrigt henviser kommunerne vist ikke længere til ghettoerne.
Der er ghettoer i mange byer; Også der hvor det ikke er specielt dyrt at bo. Her må det være muligt at finde lejligheder andre steder til billige penge.
Og danskerne ? De vil helst ikke flytte ud i ghettoerne.
http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2019/Marts/6/Danskerne-stotter-...
De foretrækker nok Vestrebro og diverse sovebyer med have og ligusterhæk.
Danmark har højere ulighed end gennemsnittet i eu ifølge Asmussen kovitienten. dansk statistik eurostat.
Tilbage til hjernevask.
Diskussionen involverer vel også et helt lavpraktisk, logistisk problem. I takt med at lavtløns-grupperne bliver presset længere væk fra de store byer pga boligprisernes himmelflugt, må det, alt andet lige, blive stadig sværere at bemande en række vigtige samfundsfunktioner. Men by-velhaverene har måske ikke brug for sosu-assistenter, sygeplejersker og renovationsarbejdere?
Det er simpelthen et blålys hvis man tror på at ekstra billige boliger i velhaverkvarterer/sovebyer vil betyde at ressourcesvage vil flytte derud, endsige at de vil føle sig sig tilpas der.
Det der vil ske er at de ressourcestærke indvandrere vil flytte, mens de ressourcesvage vil blive.
I de store byer er det ikke muligt at bygge billige boliger i Centrum. Her har selv middelklassen ikke råd til at flytte ind, med mindre det drejer sig om studieboliger på få kvadratmeter.
Skulle man bygge billige boliger i udkanten af forstæderne, så er mit bud at ressourcestærke vil søge disse.
Det giver ikke megen diversitet .
Ghettoerne vil forblive ghettoer; Uanset hvilke slags borgere der bebor dem.
Middelklassen flytter ikke ind i Gjellerup- Mjølner eller Vollsmose.
Skal ghettoerne ikke vokse, må de formindskes. Derefter skal folk anvises lejligheder andre steder , hvor de måske ikke ønsker at flytte hen, eller få at vide at der ikke er ledige boliger til dem og at de må blive boende hvor der er.
Carsten Hansen:
Nu ved jeg sådan set ca hvor du bor og du bor nok i en forstad, som du skriver, er mere blandet set i "klasser" og det er vel egentlig en spændende diskussion om at alt ikke er bestandig., hvilket ændringerne på eksempelvis Vesterbro og det affolkede bondesamfund et klart eksempel på. Menneskets begær og ide om mere hele tiden fra den samme kage gør så at forskellen mellem klasser stiger og vi må så huske at sige at det i princippet intet har med det enkelte menneskes værdi som menneske at gøre både de gode og kærlige og de egoistiske og væres sig selv nok findes i alle klasser. Men hvordan vi så får gjort op med udbud og efterspørgsel i den økonomiske cirkel er et stort spørgsmål.
Men jeg er nu nok sikker på at du ikke helt har ret i at "ghettobeboerne" ikke vil ud i dit område, da netop det at der er for få almene boliger til at de har muligheden grundet bl.a. medlemsnummer.
Viggo Okholm.
Jeg er ganske sikker på at du ikke har ret i din påstand !.
De ressourcesvage søger væk fra ghettoen; De ressourcesvage søger mod ghettoen.
Det er et mønster der har været gældende i mange år.
Og mange boligforeninger har afdelinger i mange områder.
Hvis et medlemsnummer gælder for hele foreningen og dermed i alle områder, så har både stærke og svage samme muligheder.
Hov.
Og velkommen tilbage til Erik Fuglsang.
Vi er ikke enige om alt men du er altid parat til seriøs debat.
Jeg kan godt få øje på, at ejerboligmarkedet i visse dele af landet - men langt fra i alle dele af landet - er en kilde til øget ulighed i formue-fordelingen.
Jeg kan, derimod, slet ikke få øje på det flertal i Folketinget, som gennem bl.a. skatte- og realkreditlovgivning er parat til at ændre afgørende på det regelkompleks, som understøtter denne udvikling.
Mon ikke denne vægring mod at ændre afgørende på reglerne bl.a. skyldes, at der langt ind i socialdemokratiets rækker og i det radikale bagland findes en stor skare af vælgere, der ejer fast ejendom, og som disse partier ikke vil træde for kraftigt over tæerne ??
Selvfølgelig er det et problem at storbyerne, især KBH og Aarhus, bliver umuligt at flytte til for selv middelklassen.
Men at tro Klampenborg, Gentofte Gammel Holte, Vestrebro osv. vil blive tilgængeligt for de mindst bemidlede, er utopi.
Præcis som det er utopi at middelklassen og overklassen i stor stil flytter ud i Tingbjerg.
Løsningsforslag af realistisk karakter efterlyses.
Carsten:
På papiret ja, men du har så ikke helt ret, for der er altså barrierer man skal over og derfor er Vollsmose stort set altid udlejet fuldt ud og det er bl.a. fordi nye skal igennem en trinvis forbedring, hvis de skal have en chance i de "pæne" afdelinger.
Hvis jeg ikke tilfældigvis havde fundet min dejlige kone dengang i 91 havde jeg aldrig boet hvor jeg bor og hun havde så et så lavt nr at hun var 1.i køen da hun søgte i 96, men havde trods det været igennem to mindre "attraktive" afdelinger. Vi har så heldigvis mangfoldighed hvor af kun en familie er så ny i dette land er her. Det offentlige har så udlejningsklausul alle steder som tak for de offentlige garantier.
Men det her er så ret teknisk og lidt væk fra emnet.
Men mener du som "mildere" socialist at det er ok med det system her ? Er det en naturlov det er sådan uanset at du desværre nok har ret i resultatet.
Viggo Okholm
Jeg havde engang nr. 13000 (præcist) i en boligforening i byen.
Det gjaldt dog kun indenfor et begrænset område.
I dag er det intet værd da jeg ikke har fornyet det det sidste 30 år.
Men der er folk i vores ghettoer der har boet der i rigtigt mange år og dermed har forholdsvis lave numre. De der gerne vil bo i ghettoen og befinder sig fint som del af et parrallelsamfund, har ingen intentioner om at bruge det lave nr. til at flytte.
Vil man væk, så er det bare om at bruge det lave nr. til at manøvrere sig ud hvis man kan.
Og Nej; Jeg så gerne et meget mere nuanceret beboelsesmønster. Men fakta er at rigtigt mange folk, i alle afskygninger, helst vil bo blandt de der ligner en selv.
Som jeg har skrevet i tidligere indlæg, så går jeg helt og holdent ind for blandede beboersammensætninger.
Gerne sammensætning der genspejler befolkningssammensætningen.
Men det er utopi !
Ikke en gang socialisterne, når det kommer til stykket, ønsker at være foregangsmænd/kvinder.
Når det kommer til deres børn f.eks. så ønsker de en skole hvor andelen af 2-sprogede ikke overstiger de 20 %.
Viggo Okholm.
I nærheden af der hvor du bor ligger der 2 folkeskoler. Den ene har en 64 % tosprogede den anden har ca. 18 %.
Hvilken skole ville du vælge hvis du havde et barn der skulle starte efter sommerferien ?
Carsten:
jeg kender faktisk børn he ri foreningen som går begge steder og de rent "danske" går i cen med de flest tosprogede.
Nu hørte vi så i mit tidligere liv ret tæt på til den med de 18% og begge har egentlig et ret godt ry.
Jeg ved så at hysteriet var oppe hos forældre i den institution jeg var i, da kommunen forsøgte at blande, at forældre absolut ikke ville være der, men de havde selvfølgelig ikke noget mod fremmede !
Selvfølgelig er det ideelle at alle lag blander sig på tværs af økonomi, erhverve og etnicitet, altså mangfoldighed der spejler kloden.
Men lige nu har ve en såkaldt halvrød regering der gør alt for at det modsatte bliver tilfældet!
Når debatten er kommet til at handle om antal såkaldte tosprogede Hvad med at blande den anden vej - køre børn fra de såkaldte stærke etnisk danske familier ud til de områder med mange tosprogede børn.
Flere undersøgelser har vist at "transporten" med børn fra de topsrogede områder ikke går for godt - mon ikke børn fra "stærke" familier bedre kunne klare denne daglige omstilling. Men her vil familierne nok sige fra og sende deres børn i en friskole.
Viggo Okholm
Det var lidt "uld i mund".
Men jeg går ud fra at vi er enige om at det bedste er hvis befolkningssammensætningen nogenlunde afspejles i både skole, arbejdsplads og beboelsesområde.
Og er vi det, så er det skidt når folk klumper sig sammen. Og selvfølgelig er det specielt skidt hvis det er de ressourcesvage der klumpes sammen. Skidt for dem og skidt for samfundet.
Hvad angår områder som ligger centrum af de store byer, så har jeg svært ved at se hvor de billige boliger skal bygges?. Opkøbe dyre privatejede boliger i mange-million-klassen , rive dem ned, bygge billige lejligheder og anvise disse til folk der egentlig nok hellere vil bo blandt folk der ligner en selv ?
Carsten Hansen:
Ja lidt uld i mund en sen fredag aften, for du har nok ret omkring dele af debatten her i dei "realistiske" syn på den virkelighed vi har. Behøver jeg at nævne at det ikke i min optik er "rigtigt" alligevel menneskelig set?
men også en socialist må erkende den private ejendomsret og udbud og efterspørgsel gør at det der burde være rigtigt ikke kan lade sig gøre, da ingen tør pille ved det.
Hvordan definerer du egentlig ressourcesvage? Jeg har en ide om at flertallet af dem, som vi kalder det har langt flere ressourcer!
Viggo Okholm.
Jeg har ikke en præcis definition på "Ressourcesvage", da der er mange områder hvor man kan være dette, uden at være det i dem alle.
- Dårligt eller slet ikke uddannet.
- Lav indkomst.
- Minimalt netværk.
- Ringe evner ang. opdragelse af egne børn.
- Svært sygdomsramte fysisk og eller psykisk.
- Lavt selvværd/selvtillid.
Og sikkert flere.
Og hvor føler disse mennesker (i alle farver) sig bedst til rette ?
En god debat - som Viggo Okholm påpeger har folk langt flere ressourcer end de bliver tilskrevet i den offentlige debat.
Fx. så kan folk med lav uddannelse være langt bedre forældre end folk med en højuddannelse - desværre så er der mest fokus på forældre med en lav uddannelse . Herved opdages svigt i de højtuddannede familier ikke nær så ofte som i lav uddannede familier.
For sygedomsramte kan selvværd/selvtillid også være større end hos de fleste "raske" mennesker.
Osv........
PS til Viggo Okholm.
Nu påstår jeg naturligvis ikke at alle der bebor ghettoerne er ressourcesvage og har aldrig gjort det. Hvilket jeg regner med du er helt klar over.
Carsten. Jeg har set hvad du skiver rundt rundt omkring og meget af det er mere eller mindre vås. Jeg ved ikke om du selv tror på det, men en det af det er faktisk kospirationsteorier.
Alvin Jensen
Du behøver ikke at rette henvendelse til mig.
Dit skriv interesserer ikke.
Jeg har af indkomstmæsige årsager valgt og fået bolig i et såkaldt indvandrer almen bolig kvarter.
Dvs mit valg var entydigt pga økonomisk nødvendighed.
Pga at det er en almen bolig, er det en god bolig. Jeg er meget tilfreds med den.
Og selv om mange af de andre beboere er indvandrere, anden generations indvandrere, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere er de som naboer er flest.
Skulle min økonomi forbedre sig har jeg ingen grund til at flytte. Dette gælder også for mange af de andre beboere.
Dvs. den første bosættelse var betinget af økonomi, den anden af boligens kvalitet og naboerne. Hvorfor skal man flytte når man bor godt. Der er mange sjovere ting man kan bruge sine penge på.
Så min erfaring tilsiger, at en forbedring af ghettoproblematikken fås ved at bygge gode billige boliger i alle slags kvarterer. Så vil folk fremover spredes automatisk. Som med det meste i livet vil det selvfølgelig ikke virke 100 %.
Der skal selvfølgelig også være betalelige boliger under 90 M2. Der er også mange enlige med dårlig økonomi. De skal heller ikke opkoncentreres.
Som det er nu, har kommunernes anvisningsret forværret problemet og prioriteret udlejning ikke løst problemet.
Ud over at ghettopakken er miljøsvineri så det batter, er det logik for burhøns, at pakken vil skubbe folk fra boligforening til boligforening.
Hvor opnåelse af ghettokriterierne vil fortsætte med, at privatisere den ene almene bolig efter den anden.
Dette resulterer i flere betalelige boliger til den øvre middelklasse, investeringsfonde og udrensning af underklassen i flere kvarterer i byerne, samt flere ghettoer på private hænder, hvor underklassen bor under dårligere forhold til dyrere leje.
At have tag over hovedet er en menneskelig nødvendighed, hvorfor markedsudsættelse af dette behov ved mangel svarer til gyldne muligheder for afpresning. De frygtelige vilkår som folk accepterer under sådanne vilkår er legio.
Dvs. det ghettopakken gør nu er, at presse endnu flere penge af underklassen og med investeringsfondene sende endnu flere skattepenge ud af Danmark, samtidigt med at det ikke løser problemet.
Derudover har regeringen også saboteret, de tiltag de almene boliger selv har sat igang, som virker.
Grunden til, at der ikke har kunnet bygges billige almene boliger er, at byggegrundene er så dyre. Der kunne man fra regeringerne også have hjulpet.
Men med ghettopakken har de vist, at de ikke vil løse problemet, og hvilke herrer de adlyder.