Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Ny foruroligende bog advarer om en anden slags parallelsamfund end dem, vi normalt hører om

I bogen ’Rige børn leger bedst’ dokumenterer Lars Olsen og hans medforfattere effektivt, at toppen af samfundet og arbejderklassen i tiltagende grad lever i hver deres parallelle virkeligheder afsondret fra hinanden
Vesterbro er et markant eksempel på, at andelen af beboere fra arbejderklassen er skrumpet, mens andelen af beboere fra overklassen eller den højere middelklasse i samme periode er vokset.

Vesterbro er et markant eksempel på, at andelen af beboere fra arbejderklassen er skrumpet, mens andelen af beboere fra overklassen eller den højere middelklasse i samme periode er vokset.

Thomas Vilhelm

Kultur
23. april 2021

Den amerikanske samfundsforsker Robert Putnam har beskrevet en tiltagende polarisering mellem rige og fattige amerikanere. I takt med at uligheden er steget, har en klassemæssig segregering langsomt afløst den racemæssige segregering.

Velhaverne bor i afsondrede enklaver, og det samme gør dem uden penge. De gifter sig med andre fra samme klasse. Deres børn går i de samme skoler. Og de har i det hele taget ganske lidt at gøre med folk fra andre samfundslag.

Det er amerikanske tilstande, og USA er som bekendt et meget ulige samfund sammenlignet med de skandinaviske lande. Men vi begynder at se en lignende klasseadskillelse i Danmark, advarer forfatterne til den nye bog Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Danske fans på gaderne: De velhavende klasser, de vil vist indføre en Super League!

Dorte Sørensen

Tak for den anmeldelse.

Håber at disse parallelsamfund bliver lige så meget debatteret og "behandlet" som folk fra de sociale boligområder er blevet det. - Samt ikke mindst at der bliver gjort noget rigtig så Danmark ikke igen får skabt større opdelte klassesamfund.

Håber at Folketinget kan få taget sig sammen til at lovgive så socialt boligbyggeri kan opføres alle steder og til en pris så lavtlønnede har råd at bo der.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Mogens Kjær, Erik Pedersen, Michael Waterstradt, Jesper Sano Højdal, Steen K Petersen, Erik Bresler, Erik Karlsen, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Per Kortegaard, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Per Klüver, Susanne Kaspersen, Lars N. Jensen, Rikke Nielsen, Ole Svendsen, Bjarne Andersen, Torben Bruhn Andersen, Gitte Loeyche, Gert Romme, Elisabeth Andersen, Anna Schøning, jens christian jacobsen, Ninna Maria Slott Andersen, Peter Knap, Poul Søren Kjærsgaard, David Zennaro, Kjeld Pedersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Problemet er, at mange i de forskellige "Parallelsamfund" ønsker at bo i disse områder, uanset om der er boliger tilsvarende dem de ønsker, andre steder.
Så at bygge billige boliger rundt omkring vil ikke løse problemer synderligt.

At folk køber deres egen bolig kan man nok ikke forhindre. Så Vestrebro, Gentofte, Gammel Holte, Marselisborg, Risskov, Fruens Bøge og Hunderup, vil for altid være forbeholdt visse mennesker.
Og middelklassen ønsker ikke at bosætte sig i de såkaldte Ghettoer, selv om der bliver bygget billige boliger. De har råd til hus i andre områder.

Ret beset er handlemulighederne dermed meget små.

Per Torbensen, Henrik Bjerre, Rikke Nielsen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Kunne man ikke forhindre disse ghettoer ved at nedrive huse og flytte befolkningsgrupper af anden indkomstgrundlag ind i området?

Alvin Jensen, Jesper Sano Højdal, Eric Philipp, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Søs Jensen, Per Klüver, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Ole Svendsen, Bjarne Andersen, Jan August, Gert Romme, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ninna Maria Slott Andersen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen. Problemet kunne med lige så stor ret hævdes at være, at en bestemt samfunds struktur og styring, giver nogle forholdsvis bestemte adfærdsmønstre i samfundet.
De myter, der er omkring samfundet, og magthavernes ageren, er nok det der skal fokusere på. Magten bestemmes i høj grad af penge, så en udjævning af formuer og indkomster vil ud fra historisk erfaring virke gunstigt på samfundets sammenhængskraft.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Jette Steensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Ole Svendsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Peter Knap

Og din løsning er ?

Klaus Brusgaard

Er du sikker på at mange bor mod deres vilje i ghettoerne, som det er nu ?

Det er nemt at forarges; Det er ulig sværere at komme med realistiske løsninger.

PS: Hvad angår trådens emne. At middelklassen og de mere formuende samler sig i klynger sker fordi de har indkomsten til det og ønsker dette. Hvordan vil man forhindre det ?
Ved at bygge billige boliger i områderne som folk fra de lavere indkomstklasser slet ikke ønsker at bo i ?

Carsten Hansen

Undertegnede bor i en forstad til en stor dansk by.
Her er der store som små villaer, store som små rækkehuse og billige lejeboliger i mange størrelser.
Så der er stor diversitet i området, hvilket vi er mange der synes er rart og rigtigt.
Men der bor stort set ingen med indvandrerbaggrund og de få der er , er ressourcestærke.
At bygge flere billige boliger (Selvom hver plet snart er bebygget) vil nok slet ikke appellere til de der der hellere vil bo i byens "ghettoer".

Dorte Sørensen

Hvor ved du Carsten Hansen fra, at folk fra lavere indkomstklasser fx. ikke ønsker at bo på Strandvejen o.l. steder?

Mon ikke der var flere der god kunne tænke sig det. Tænk om der blev almindeligt med blandede boligområder alle steder - så var problemet løst og ingen ville følge sig fravalgt pga de boede på en forkert adresse.

Ja middelklassen og overklassen klumper sig sammen - men et flertal i Folketinget har da vist vejen - nedrivninger osv så der bliver plads til andre boligformer.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Nicolaj Knudsen, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Ole Svendsen, Gitte Loeyche, Ruth Sørensen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Løsningen er et progressivt skatte system. Danske politikere bryster sig med, at det er sådan, men alle ved det er løgn. Topskatten er for lav, og mange betaler slet ikke det de skal. Tror ikke det lykkes at skabe et system der virker, så længe ubeskattede milliarder fra bolighandler flyder udenom. Vi kan håbe på et sammenbrud i København p.g.a. demografien.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Ib Christensen, Michael Mogensen, Carsten Munk og Jan August anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Det bliver spændende at se om Mette F. får tvangsfjernet nogle af de stærkt forsømte børn fra overklasse-ghettoerne i Nordsjælland.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Jette Steensen, Eric Philipp, Steen K Petersen, Erik Karlsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Susanne Kaspersen, Erik Winberg, Ole Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

The haves and the have nots
Der er 5,8 mio holdninger til the haves og the have nots.
Solen skinner og jeg kan se det rige Tyskland fra mit stue vindue. De andre er nede i Ærøskøbing og de rige er i Marstal og de fattige i Søby. De dannede bor i Brejninge og de lever på en anden planet. Håndværkerne bor i Rise. Og her er jeg på toppen, væk fra havstigninger, tourismen, autocampere og motorbåde. Selv om vi får flere rige hertil vil de ikke vide af mig, det gør ingenting for jeg ved at de ikke har noget at byde på.
Dagen idag er også den værste dag for kloden som et hele i forhold til i går. Så når i bryder sammen, og jeres aktier rammer bunden, og jeres unger er skredet fordi i ikke er klimabevidste nok og de ikke vil have børn. Da vil i græde fordi jeres genetiske rejse gennem liver standser. Jeres gener stopper med at være til.
Når i har ramt bunden, så tænk lidt på the have nots. Som nu er for svage til at hjælpe dig. Flygt eller del lidt tid sammen.

Michael Waterstradt, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Man kunne vel principielt lade folk leve i deres parallelsamfund i fred.
Problemets kerne er, at de forskellige samfundsklasser ønsker forskellige former for samfundsindretning - er det sådan, det skal forstås?

De rige og øverste middelklasse ønsker at tjene flere penge og beholde dem, de har.. eller.. er det rigtigt forstået? De lavere samfundsklasser ønskerså til modsætning et solidarisk samfund, hvor dem som ikke kan klare sig på gældende konkurrencevilkår alligevel skal have plads i samfundet.. eller.. er det rigtigt forstået?
Men hvordan ved vi det?

Jeg kan godt se de klumper sig sammen, velhaverne.
Men jeg kan også godt høre, at en hel del individer i de lavere prestigeklasser faktisk ser en hel del op til velhaverne, og bare ønsker at være og leve som de. Og det ved hvis hovedparten af menneskene i hele samfundet efterhånden, at DET KAN IKKE LADE SIG GØRE. Der er ikke nogen planet 2.

Jeg ser vist problemet fra en anden vinkel, end den med at klasserne ikke har berøring med hinanden der i storbyerne.
Velhaver-livsstilen skal pilles ned fra den papmache-piedestal den står på. Det er der der skal sættes ind. Ikke i boligområderne.

Anne Nielsen, Alvin Jensen, Michael Waterstradt, Jette Steensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Jeppe Gregersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
svend christian tychsen

Lykke og fremgang ønsker alle. Men nogle må dog trøste sig med, at savle over de fremgangsriges forhåbentlig kommende ulykke og straf. Friedrich Nietzsche kaldte denne trøst for de mislykkede "resentement" eller på dansk "nag, had". Det kan jo, som bekendt, blive småt for for enhver.
Svend Christian Tychsen

Carsten Hansen. Jeg har desværre ikke løsningen. Jeg er blot ikke sikker på, at problemet ikke er menneskers behov for at bo i parralelsamfund. Det er selvfølgelig en del af problematikken, men der er mange flere facetter af problemstillingen "hvordan opstår parallelsamfund", blandt andet nogle kraftige økonomiske interesser, men helt klart også religiøse og besynderlige hudfarve forestillinger.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ja; Forargelse er der rigeligt af; Realistiske løsninger er en mangelvare.

Der bliver ikke indført kommunisme i Danmark; Det er et luftkastel..
Men vi er mange der ønsker et mere lige samfund ; De mindrebemidlede skal løftes og de rigeste skal betale.
Men at tro dette vil ændre på at folk klumper sig sammen i forstæder og kvarterer samt ghettoer, er naivt.
De ressourcestærke indvandrere søger væk fra ghettoerne og de der gerne vil leve i parallelsamfund søger derhen.
Middelklassen der gerne vil have et hus med have søger ud i forstæderne og de med flere penge på lommen søger ind mod bymidten eller rigmandskvartererne.

Den udvikling stoppes ikke ved at de rige og middelklassen får lidt mindre, men det kan få en betydning hvis de mindrebemidlede får et stort løft.
Så ; Hæv skatterne i toppen og sænk den i bunden. Stop udnyttelse som den foregår i f.eks. nemlig . com. (Odense kommune har lige opsagt kontrakten med firmaet).

Men revolutionen kommer ikke. Og parallelsamfund i top og bund vil forblive.

Inge Lehmann, Henrik Bjerre, Jørgen Munksgaard, Ole Svendsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvis der var politisk vilje til at opfører flere billige boliger mange flere steder så ville problemet mindskes - det kan da ikke være tvivl om - hvis det er kommunisme så er det vel ikke så slemt ,hvis Danmark fik lidt mere af det.

Hvorfor ikke se på hvordan en blandet beboersammensætning - som et flertal i Danmark ser ud til at ønske - kan blive hverdag til glæde for de fleste. Det bliver ikke løst af at pege finger af andres forslag.
Et flertal i Folketinget med SF stemmer mener, at det er i orden at rive nogle af de få billige boliger ned og tvangs flytte de tidligere beboere. Den form synes jeg mindre mere om kommunisme med tvangsflytninger , hvis vi skal give hinanden etiketter.

Hvorfor ikke forsøge med en lovgivning så, der kan opføres billige boliger mange flere steder. Det største problem med sammenklumpning er da ,at folk bor hvor de har råd at bo. Dem med penge kan da hvis de kan få en lejlighed også bo her - men dem uden penge kan da ikke bo på Strandvejen o.l. steder. Familiens økonomi sætter da sine begrænsninger for hvor en lavtløns familie kan bosætte sig. Er det ikke mere her problemet findes.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar

Denne artikel handler om boligområdet. Men det er svært at holde fokus på den bevidste politik som konstant øger uligheden og forringer de sociale forhold, når nogen hele tiden forsøger at afspore debatten henimod, at det er de nyligst ankomne der er problemet for alting.

Hvorfor konstant bringe indvandrere ind i debatten på en negativ måde? Hvem er det som altid knokler for at smadre tilværelsen for hundrede tusinde borgere? Et stort flertal i folketinget fører en yderliggående højreorienteret indvandrerpolitik. Hvad er det politiske formål? Hvad opnår de? Burde folketinget ikke arbejde for at forbedre forholdene for alle borgere?

På grund af at de formuende udgør et mindretal ude i befolkningen, er de nødt til at manipulere med demokratiet, hvilket foregår på flere måder:

Ved manipulation i medierne: Lige indtil DF faldt sammen i slutningen af 2018 var det nødvendigt for politikerne at få en del af arbejderklassen til at stemme på blå blok, på trods af det ikke er til deres økonomiske fordel. DF er i den borgerlige blok, derfor blev de pumpet op til at være det største parti i blå blok. Det var redaktørerne på Jyllands-Posten, Ekstra Bladet m.m. som konstant gav indvandrerne skylden for alt, og det lykkedes.

Ved at male partierne røde: Ved folketingsvalget 2019 fik rød blok flertallet, men De Radikale fører borgerlig økonomisk politik, på trods af at de sagde det modsatte i valgkampen. Socialdemokraterne malede sig også røde, men de har stemt for de fleste sociale nedskæringer, igen manipulation med demokratiet. Også SF har stemt for mange sociale nedskæringer. Så er disse partier i virkeligheden en del af den sociale blok?

Ved at snyde med valglisterne: Den værste måde at manipulere med demokratiet er at opstille akademikere øverst på listen ved folketingsvalg, på den måde har akademikerne overtaget det repræsentative demokrati; de udgør flertallet af folketingsmedlemmerne, på trods af at de kun udgør 8 % af befolkningen. Den førte politik er derfor til fordel for en øvre middelklasse og overklassen.

Socialdemokraternes politik er for middelklassen og op, det er dem som har formuer, der har gavn af Socialdemokraternes politik. Arbejderklassen og underklassen, dvs. flertallet af befolkningen, får ikke forbedret forholdene under en Socialdemokratisk regering. For arbejdernes vedkommende er feriepengene en undtagelse, som nok køber vælgere til S, men det er et engangsbeløb, dvs. ingen løbende forbedringer af betydning.

Lad os så komme tilbage til den vigtigste debat, der omhandler den skabte apartheid som hersker på boligområdet. Der er ingen almennyttige boliger at få til en rimelig pris, med mindre man vil flytte til de fattigere, mindre kommuner.

Her er en bygge- og beskæftigelsesplan, som rykker Danmark socialt og økonomisk i den rigtige retning: Politikerne burde stimulere det almennyttige boligbyggeri med en plan på 200.000 nye betalelige almennyttige boliger indenfor de næste 10 år. Dvs. boliger på 90+ m2 til 4-6000 kr. der forbeholdes de to samfundsklasser der udgør flertallet af befolkningen.
Arbjderen: Vi vil bygge Danmark op!

Lars Olsen advokerer meget for at få arbejderklassen til at stemme for Socialdemokraterne. Måske kan han forklare os hvorfor Socialdemokraterne ikke går ind for en lignende plan? Socialdemokraterne er til gavn for middelklassen og op, det er dem som har formuer, der har gavn af Socialdemokraternes politik. Hjælpepakkerne er gået til erhvervslivet og deres medarbejdere. De helikopterpenge som vi skulle have haft, blev forhindret. De 62 sociale nedskæringer som kaldes reformer, blev gennemført over tyve år, de bliver ikke rullet tilbage, de penge har vi mindre hvert år, pengene går i setedet for til middelklassen og op.

Vi underklassen er meget rigere end vi tror, men vi mærker det ikke, fordi andre æder størstedelen af hvad vi har. F.eks. er fødevarepriserne 42 % højere end hvad de burde. Hvis priserne på dagligvarer kom ned hvor de hører til, kunne vi bruge de penge på så meget andet. Ligeledes med boligpriserne. Bankerne, pensionsfonde og storspekulanterne har efterhånden bygget 200.000 boliger de ofte ikke kan sælge, hvorfor de forsøges lejes ud, til en husleje på mellem 9-25.000 kr. pr. måned. Desperate lejere fra arbejderklassen må ofte gå sammen to familier for at have råd til de huslejer.

Det private marked har fejlet totalt. Det er kun staten som kan rette op på situationen ved at opbygge et nyt almennyttigt boligsystem, til en pris som vi kan betale, et system forbeholdt underklassen, og derefter arbejderklassen. Men hvem vil repræsentere den anden halvdel af befolkningen, som ikke er blevet forgyldt de sidste fyrre år, hvor uligheden er øget? Den del af befolkningen som udgør det demokratiske flertal. Først er vi nødt til at genoprette demokratiet. Kun således kan vi tage magten tilbage.

Inge Lehmann, Per Christiansen, Alvin Jensen, Michael Waterstradt, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Peter Olsen

For en god ordens skyld.

Er vi enige om at indlæg 2 slog tonen an og begyndte at skrive om belastede områder ?
Sagen er jo den at der ikke kan opføres billige boliger på Vestrebro, som artiklen beskriver.
Hvor skulle de bygge dem ?

Per Torbensen, Claus Nielsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Lars Olsen ser ud til igen at have skrevet en vigtig bog. Men desværre tror jeg ikke der kommer til at ske nok.
Der skal naturligvis en indkomstudjævning til og så skal der en ordentlig gang beskatning af gevinster ved salg af ejendom. Sidstnævnte har været et godt råd i mange år, men der er langt fra flertal for det, fordi det vil ramme mange vælgere og politikerne selv. Og jo længere tid der går desto mere drastiske følger vil det få for taberne i bolig-pyramidespillet. Men sådan må det være.

At lige børn leger bedst, ved vi. Problemet er, som også nævnes i anmeldelsen, at de rige ikke oplever andre dele af samfundet mere (den med advokatsekretæren og med skolerne). Og det afstumper og ødelægger et samfunds fælleskabsfølelse.

Lasse Glavind

Lige så god Lars Olsen er til at pege på strukturelle problemer, lige så elendig er han til at pege på løsninger. Det er en ulykke for de mennesker og den velfærdsstat, han faktisk gerne vil henholdsvis give stemme og bevare, at han samtidig har forelsket sig i det Socialdemokrati, der om nogen er skyld i, at de her samfundsforandringer har fået så stor gennemslagskraft. Det er et skridt frem og to tilbage, at hans politiske analyser hænger fast i en mytologi fra forrige årtusinde.

Inge Lehmann, Per Christiansen, Alvin Jensen, Michael Waterstradt, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Lars Løfgren, Jørgen Munksgaard, Tomas Povlsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Tomas Povlsen

Socialdemokratiet og venstrefløjen har siddet tungt på København i 100 år, mens Venstre-kommunerne i Vestjylland har undgået en opsplitning i rig og fattig. Ironien er til at tage at føle på...

Lasse Glavind, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek, Claus Nielsen, Susanne Kaspersen og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Carsten Hansen, jeg er grundlæggende meget enig med dig. Der hvor jeg alligevel vil sætte spørgsmålstegn ved dine tekster er, at det virker som om, at du konkluderer, at ghettoer kan tiltrække beboere, der gerne vil bo sammen med deres egne. Her tror jeg, der er nogle yderligere perspektiver, som skal tages i betragtning. Så som kommunernes henvisningsret til visse og billige boliger. Og at mange tilflyttere til ghetto-områder formentlig er henvist af en kommune af tilgængeligheds og økonomiske årsager. En sådan henvisningsret kunne fungere lige så godt, hvis de billige boliger, var spredt ud i rigmands og middelklasse områderne.

Inge Lehmann, Alvin Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Rikke Nielsen

Der er billige boliger overalt i de store byer.
I den forstad jeg bor i er der også; men bare ikke rigtigt nogle beboere med indvandrerbaggrund.
For øvrigt henviser kommunerne vist ikke længere til ghettoerne.

Carsten Hansen

Der er ghettoer i mange byer; Også der hvor det ikke er specielt dyrt at bo. Her må det være muligt at finde lejligheder andre steder til billige penge.

Og danskerne ? De vil helst ikke flytte ud i ghettoerne.

http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2019/Marts/6/Danskerne-stotter-...

De foretrækker nok Vestrebro og diverse sovebyer med have og ligusterhæk.

Danmark har højere ulighed end gennemsnittet i eu ifølge Asmussen kovitienten. dansk statistik eurostat.

Tilbage til hjernevask.

Inge Lehmann, Per Christiansen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Diskussionen involverer vel også et helt lavpraktisk, logistisk problem. I takt med at lavtløns-grupperne bliver presset længere væk fra de store byer pga boligprisernes himmelflugt, må det, alt andet lige, blive stadig sværere at bemande en række vigtige samfundsfunktioner. Men by-velhaverene har måske ikke brug for sosu-assistenter, sygeplejersker og renovationsarbejdere?

Inge Lehmann, Bjørn Pedersen, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Lillian Larsen, Erik Fuglsang og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er simpelthen et blålys hvis man tror på at ekstra billige boliger i velhaverkvarterer/sovebyer vil betyde at ressourcesvage vil flytte derud, endsige at de vil føle sig sig tilpas der.
Det der vil ske er at de ressourcestærke indvandrere vil flytte, mens de ressourcesvage vil blive.
I de store byer er det ikke muligt at bygge billige boliger i Centrum. Her har selv middelklassen ikke råd til at flytte ind, med mindre det drejer sig om studieboliger på få kvadratmeter.
Skulle man bygge billige boliger i udkanten af forstæderne, så er mit bud at ressourcestærke vil søge disse.
Det giver ikke megen diversitet .

Ghettoerne vil forblive ghettoer; Uanset hvilke slags borgere der bebor dem.
Middelklassen flytter ikke ind i Gjellerup- Mjølner eller Vollsmose.
Skal ghettoerne ikke vokse, må de formindskes. Derefter skal folk anvises lejligheder andre steder , hvor de måske ikke ønsker at flytte hen, eller få at vide at der ikke er ledige boliger til dem og at de må blive boende hvor der er.

Carsten Hansen:
Nu ved jeg sådan set ca hvor du bor og du bor nok i en forstad, som du skriver, er mere blandet set i "klasser" og det er vel egentlig en spændende diskussion om at alt ikke er bestandig., hvilket ændringerne på eksempelvis Vesterbro og det affolkede bondesamfund et klart eksempel på. Menneskets begær og ide om mere hele tiden fra den samme kage gør så at forskellen mellem klasser stiger og vi må så huske at sige at det i princippet intet har med det enkelte menneskes værdi som menneske at gøre både de gode og kærlige og de egoistiske og væres sig selv nok findes i alle klasser. Men hvordan vi så får gjort op med udbud og efterspørgsel i den økonomiske cirkel er et stort spørgsmål.
Men jeg er nu nok sikker på at du ikke helt har ret i at "ghettobeboerne" ikke vil ud i dit område, da netop det at der er for få almene boliger til at de har muligheden grundet bl.a. medlemsnummer.

Carsten Hansen

Viggo Okholm.

Jeg er ganske sikker på at du ikke har ret i din påstand !.

De ressourcesvage søger væk fra ghettoen; De ressourcesvage søger mod ghettoen.
Det er et mønster der har været gældende i mange år.
Og mange boligforeninger har afdelinger i mange områder.
Hvis et medlemsnummer gælder for hele foreningen og dermed i alle områder, så har både stærke og svage samme muligheder.

Carsten Hansen

Hov.

Og velkommen tilbage til Erik Fuglsang.
Vi er ikke enige om alt men du er altid parat til seriøs debat.

Erik Fuglsang

Jeg kan godt få øje på, at ejerboligmarkedet i visse dele af landet - men langt fra i alle dele af landet - er en kilde til øget ulighed i formue-fordelingen.

Jeg kan, derimod, slet ikke få øje på det flertal i Folketinget, som gennem bl.a. skatte- og realkreditlovgivning er parat til at ændre afgørende på det regelkompleks, som understøtter denne udvikling.

Mon ikke denne vægring mod at ændre afgørende på reglerne bl.a. skyldes, at der langt ind i socialdemokratiets rækker og i det radikale bagland findes en stor skare af vælgere, der ejer fast ejendom, og som disse partier ikke vil træde for kraftigt over tæerne ??

Carsten Hansen

Selvfølgelig er det et problem at storbyerne, især KBH og Aarhus, bliver umuligt at flytte til for selv middelklassen.
Men at tro Klampenborg, Gentofte Gammel Holte, Vestrebro osv. vil blive tilgængeligt for de mindst bemidlede, er utopi.
Præcis som det er utopi at middelklassen og overklassen i stor stil flytter ud i Tingbjerg.

Løsningsforslag af realistisk karakter efterlyses.

Carsten:
På papiret ja, men du har så ikke helt ret, for der er altså barrierer man skal over og derfor er Vollsmose stort set altid udlejet fuldt ud og det er bl.a. fordi nye skal igennem en trinvis forbedring, hvis de skal have en chance i de "pæne" afdelinger.
Hvis jeg ikke tilfældigvis havde fundet min dejlige kone dengang i 91 havde jeg aldrig boet hvor jeg bor og hun havde så et så lavt nr at hun var 1.i køen da hun søgte i 96, men havde trods det været igennem to mindre "attraktive" afdelinger. Vi har så heldigvis mangfoldighed hvor af kun en familie er så ny i dette land er her. Det offentlige har så udlejningsklausul alle steder som tak for de offentlige garantier.
Men det her er så ret teknisk og lidt væk fra emnet.
Men mener du som "mildere" socialist at det er ok med det system her ? Er det en naturlov det er sådan uanset at du desværre nok har ret i resultatet.

Carsten Hansen

Viggo Okholm

Jeg havde engang nr. 13000 (præcist) i en boligforening i byen.
Det gjaldt dog kun indenfor et begrænset område.
I dag er det intet værd da jeg ikke har fornyet det det sidste 30 år.

Men der er folk i vores ghettoer der har boet der i rigtigt mange år og dermed har forholdsvis lave numre. De der gerne vil bo i ghettoen og befinder sig fint som del af et parrallelsamfund, har ingen intentioner om at bruge det lave nr. til at flytte.
Vil man væk, så er det bare om at bruge det lave nr. til at manøvrere sig ud hvis man kan.

Og Nej; Jeg så gerne et meget mere nuanceret beboelsesmønster. Men fakta er at rigtigt mange folk, i alle afskygninger, helst vil bo blandt de der ligner en selv.

Carsten Hansen

Som jeg har skrevet i tidligere indlæg, så går jeg helt og holdent ind for blandede beboersammensætninger.
Gerne sammensætning der genspejler befolkningssammensætningen.

Men det er utopi !

Ikke en gang socialisterne, når det kommer til stykket, ønsker at være foregangsmænd/kvinder.
Når det kommer til deres børn f.eks. så ønsker de en skole hvor andelen af 2-sprogede ikke overstiger de 20 %.

Viggo Okholm.
I nærheden af der hvor du bor ligger der 2 folkeskoler. Den ene har en 64 % tosprogede den anden har ca. 18 %.
Hvilken skole ville du vælge hvis du havde et barn der skulle starte efter sommerferien ?

Carsten:
jeg kender faktisk børn he ri foreningen som går begge steder og de rent "danske" går i cen med de flest tosprogede.
Nu hørte vi så i mit tidligere liv ret tæt på til den med de 18% og begge har egentlig et ret godt ry.
Jeg ved så at hysteriet var oppe hos forældre i den institution jeg var i, da kommunen forsøgte at blande, at forældre absolut ikke ville være der, men de havde selvfølgelig ikke noget mod fremmede !
Selvfølgelig er det ideelle at alle lag blander sig på tværs af økonomi, erhverve og etnicitet, altså mangfoldighed der spejler kloden.
Men lige nu har ve en såkaldt halvrød regering der gør alt for at det modsatte bliver tilfældet!

Dorte Sørensen

Når debatten er kommet til at handle om antal såkaldte tosprogede Hvad med at blande den anden vej - køre børn fra de såkaldte stærke etnisk danske familier ud til de områder med mange tosprogede børn.
Flere undersøgelser har vist at "transporten" med børn fra de topsrogede områder ikke går for godt - mon ikke børn fra "stærke" familier bedre kunne klare denne daglige omstilling. Men her vil familierne nok sige fra og sende deres børn i en friskole.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Viggo Okholm

Det var lidt "uld i mund".

Men jeg går ud fra at vi er enige om at det bedste er hvis befolkningssammensætningen nogenlunde afspejles i både skole, arbejdsplads og beboelsesområde.
Og er vi det, så er det skidt når folk klumper sig sammen. Og selvfølgelig er det specielt skidt hvis det er de ressourcesvage der klumpes sammen. Skidt for dem og skidt for samfundet.

Hvad angår områder som ligger centrum af de store byer, så har jeg svært ved at se hvor de billige boliger skal bygges?. Opkøbe dyre privatejede boliger i mange-million-klassen , rive dem ned, bygge billige lejligheder og anvise disse til folk der egentlig nok hellere vil bo blandt folk der ligner en selv ?

Carsten Hansen:
Ja lidt uld i mund en sen fredag aften, for du har nok ret omkring dele af debatten her i dei "realistiske" syn på den virkelighed vi har. Behøver jeg at nævne at det ikke i min optik er "rigtigt" alligevel menneskelig set?
men også en socialist må erkende den private ejendomsret og udbud og efterspørgsel gør at det der burde være rigtigt ikke kan lade sig gøre, da ingen tør pille ved det.
Hvordan definerer du egentlig ressourcesvage? Jeg har en ide om at flertallet af dem, som vi kalder det har langt flere ressourcer!

Carsten Hansen

Viggo Okholm.

Jeg har ikke en præcis definition på "Ressourcesvage", da der er mange områder hvor man kan være dette, uden at være det i dem alle.

- Dårligt eller slet ikke uddannet.
- Lav indkomst.
- Minimalt netværk.
- Ringe evner ang. opdragelse af egne børn.
- Svært sygdomsramte fysisk og eller psykisk.
- Lavt selvværd/selvtillid.

Og sikkert flere.

Og hvor føler disse mennesker (i alle farver) sig bedst til rette ?

Dorte Sørensen

En god debat - som Viggo Okholm påpeger har folk langt flere ressourcer end de bliver tilskrevet i den offentlige debat.

Fx. så kan folk med lav uddannelse være langt bedre forældre end folk med en højuddannelse - desværre så er der mest fokus på forældre med en lav uddannelse . Herved opdages svigt i de højtuddannede familier ikke nær så ofte som i lav uddannede familier.

For sygedomsramte kan selvværd/selvtillid også være større end hos de fleste "raske" mennesker.
Osv........

Carsten Hansen

PS til Viggo Okholm.

Nu påstår jeg naturligvis ikke at alle der bebor ghettoerne er ressourcesvage og har aldrig gjort det. Hvilket jeg regner med du er helt klar over.

Carsten. Jeg har set hvad du skiver rundt rundt omkring og meget af det er mere eller mindre vås. Jeg ved ikke om du selv tror på det, men en det af det er faktisk kospirationsteorier.

Hvis man lever af at lave dokumentarer eller film om finansskandaler, er det en god ide allerede nu at starte med at indsamle dokumentation. Der er evige værdistigninger og gratis indtægter til boligejerne, som bliver forgyldt med unaturlige lave renter og skat, boligskattestoppet samt vanvittige boliglåntyper, som man ikke behøvede at tilbagebetale. Den historie har vi hørt før.

I efteråret 2008 bristede illusionerne, naturligvis kunne det daværende mursten-guldgraver fatamorgana ikke fortsætte. Politikerne havde skabt et fantasifoster med evige værdistigninger og gratis indtægter til boligejerne. Socialdemokraterne blev enige med finansvæsenet og erhvervslivet om at forøge uligheden, og lade bunden af samfundet betale for den krise, som finansvæsenet, politikerne og boligejerne havde skabt. Vi andre betalte i tolv forbandede år ved den tyske austerity med snesevis af sociale nedskæringer.

Centralbankerne bl.a. i USA og EU laver nu igen massive opkøb af obligationer, de siger at det er for at holde renten nede, for at stimulere vækst efter coronanedlukningerne. Men det pudsige er at aktierne på et år er steget med 33 %, det er ikke tilfældigt. Hjælpepakkerne har oversteget et beløb af 85.000 mia. kr., disse enorme summer må jo havne et eller andet sted.

Den daværende chefen for den Europæiske Centralbank Mario Draghi, som oprindeligt kom fra et af USAs værste banker, pumpede efter finanskrisen over 60.000 mia. kr ud, penge som overvejende havnede i lommerne på aktionærer o.l. Disse enorme beløb skulle efterfølgende betales tilbage af alle over skatten eller ved bidrag til EU, med renter og renters rente. Det er en pervers cirkel hvor centralbankerne sørger for lave renter, således at milliardærerne kan hente endnu mere kapital, som de så opkøber bunter af boliger for, hvorefter centralbankerne opkøber boligbunternes obligationerne.

Den lave rente er ikke skabt for husejernes skyld. Den er skabt for bankerne, pensionsfondene og de helt store aktører, hedgefonde der udelukket lever af spekulation, kæmpe spekulationsfirmaer som Blackrock o.a., disse aktører har naturligvis fundet ud af, at boligmarkedet er et ekstremt lukrativt marked at parkere overskydende kapital i.

Storspekulanterne har herhjemme fået bygget hundrede tusind boliger, som desværre for os almindelige mennesker er så dyre, at selv middelklassen ikke kan købe dem. Derfor bliver flere af boligerne lejet ud til en pris af 14-30.000 kr. pr. måned. Husejere, som er kommet i klemme, da de solgte deres hus, kan leje sig ind i tre til seks måneder, før de får købt det næste hus. Men huspriserne er i top i øjeblikket, og det er derfor ikke en god ide at købe lige nu.

Storspekulanterne har endvidere opkøbt billige boliger, som vi skulle have boet i. Efter en renovering eller fuprenovering kan de udleje boligen til dobbelt eller tredobbelt husleje. Ofte må flere lejere slå sig sammen i en bolig, for overhovedet at have et sted at bo. Storspekulanterne samler bunker af boliger i en pulje og sælger dem videre til højere priser, til mindre selskaber, enkelte huse sælges så til overpriser til desperate boligsøgende, der har forældre med overskydende friværdier.

Prisudviklingen på boligmarkedet viser, at den typiske parcelhusejer i de rige kommuner i gennemsnit har tjent fra 200.000 til 2,2 millioner kr. på at være boligejer det seneste år. Samtidigt er det komplet umuligt for os andre at finde en lejebolig vi kan betale i storbyerne. I Københavns Kommune er der simpelthen for få almene boliger til familier, og efterspørgslen er så stor, at huslejen ryger op i top. Dette er endnu en fattiggørelse af bunden af samfundet og en begunstigelse af den øvre middelklasse og op.

Det er svært at finde nogen som kan styre sig når boligspekulationen går over gevind. Ejendomsmæglerne har haft storsmilet fremme i over tolv måneder, det er jo det de lever af - de gode tider. Spørgsmålet er så om de personligt er med til at betale prisen bagefter, efter at markedet igen crasher, eller om de placerer gevinsterne i andre lande, indtil det hele igen starter forfra, og det kommer det til. Fejlen er indbygget, systemisk.

Politikerne har intet lært af finanskrisen, til gengæld er milliardærerne blevet mere skadelige end nogensinde. Dette er essensen af historien om den moderne europæisk politik: Alle penge fjernes fra bunden af samfundet, for at dem i toppen kan feste. Det er milliardærerne som har den reelle politiske magt, fordi de gamle magtpartier er svage. Politikerne som skulle repræsentere befolkningen, danser med omkring de riges guldkalv, de skovler selv penge ind.

Politikerne gør intet for at formindske uligheden, tværtimod. Politikerne erkender ikke at en anden politik er nødvendig. De er en del af overklassen og skovler selv penge ind. De er højtuddannet akademikere, en del af problemet, intet ændres. Stadigvæk fjernes pengene fra bunden af samfundet og gives til toppen, aktierne boomer derfor. Formuerne vokser i toppen og uligheden vokser mere end nogensinde end før.

Magt og penge er to sider af samme sag. Giv pengene til erhvervslivet og bankerne og du får regeringsmuligheden. Fjern pengene fra de mest sårbare og middelklassen vil smile bag lukkede døre, de hygger sig ved mere ulighed, deres selvtillid vokser ved flere fattige, mere fattigdom. Pengene motiverer dem som fysisk tager pengene fra menneskerne i bunden af samfundet, pengene motiverer mellemlederne og cheferne på job- og socialcentrene. Men politikerne er ligeglade, for dem handler det udelukket om magt, om kampen om de vælgere der har rigeligt, som intet mangler, men som er hundeangst for alt det fremmede.

Centrum-Højre skaber fattigdom, ved så at at sige, at privatisere lejernes boligområder. De beslutninger som politikerne tager, er ofte formet ud fra hvad erhvervslivet, konsulentfirmaerne eller finansvæsenet har fået dem til at tro er mulige. Det er meget tydeligt at Danmark lider af en krise i demokratiet. Konsulentvirksomhederne har slået sig sammen med byggematadorerne som holder fest for politikerne. Økonomernes tankegang er at hvis de ikke hele tiden øger uligheden, mindskes de rige muligheder for at få en større del af samfundskagen, og flere offentlige ydelser svækker de riges velstand.

Lejerne har mistet kontrollen over det almennyttige boligsystem, som i disse dage omdannes til middelklassen og op. Ghettoplanen er en planlagt kæmpe social nedtur som har til hensigt at spekulere lejernes udgifter til bolig op. Ved boligboblen som finansvæsenet og politikerne skabte op til 2008, steg huslejerne for lejeboliger mere end ejeboligerne, men lejeboligerne faldt til gengæld ikke efter 2008. Privatiseringer kommer aldrig til at erstatte det almennyttige boligsystem. Vi har tabt slaget om de rige kommuner og storbyerne hvor den rige del af middelklassen rykker talrige ind og presser os ud til de fattige kommuner.

Carsten Hansen

Alvin Jensen
Du behøver ikke at rette henvendelse til mig.
Dit skriv interesserer ikke.

Jeg har af indkomstmæsige årsager valgt og fået bolig i et såkaldt indvandrer almen bolig kvarter.

Dvs mit valg var entydigt pga økonomisk nødvendighed.

Pga at det er en almen bolig, er det en god bolig. Jeg er meget tilfreds med den.
Og selv om mange af de andre beboere er indvandrere, anden generations indvandrere, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere er de som naboer er flest.

Skulle min økonomi forbedre sig har jeg ingen grund til at flytte. Dette gælder også for mange af de andre beboere.

Dvs. den første bosættelse var betinget af økonomi, den anden af boligens kvalitet og naboerne. Hvorfor skal man flytte når man bor godt. Der er mange sjovere ting man kan bruge sine penge på.

Så min erfaring tilsiger, at en forbedring af ghettoproblematikken fås ved at bygge gode billige boliger i alle slags kvarterer. Så vil folk fremover spredes automatisk. Som med det meste i livet vil det selvfølgelig ikke virke 100 %.

Der skal selvfølgelig også være betalelige boliger under 90 M2. Der er også mange enlige med dårlig økonomi. De skal heller ikke opkoncentreres.

Som det er nu, har kommunernes anvisningsret forværret problemet og prioriteret udlejning ikke løst problemet.

Ud over at ghettopakken er miljøsvineri så det batter, er det logik for burhøns, at pakken vil skubbe folk fra boligforening til boligforening.

Hvor opnåelse af ghettokriterierne vil fortsætte med, at privatisere den ene almene bolig efter den anden.

Dette resulterer i flere betalelige boliger til den øvre middelklasse, investeringsfonde og udrensning af underklassen i flere kvarterer i byerne, samt flere ghettoer på private hænder, hvor underklassen bor under dårligere forhold til dyrere leje.

At have tag over hovedet er en menneskelig nødvendighed, hvorfor markedsudsættelse af dette behov ved mangel svarer til gyldne muligheder for afpresning. De frygtelige vilkår som folk accepterer under sådanne vilkår er legio.

Dvs. det ghettopakken gør nu er, at presse endnu flere penge af underklassen og med investeringsfondene sende endnu flere skattepenge ud af Danmark, samtidigt med at det ikke løser problemet.

Derudover har regeringen også saboteret, de tiltag de almene boliger selv har sat igang, som virker.

Grunden til, at der ikke har kunnet bygges billige almene boliger er, at byggegrundene er så dyre. Der kunne man fra regeringerne også have hjulpet.

Men med ghettopakken har de vist, at de ikke vil løse problemet, og hvilke herrer de adlyder.