Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Oscarvinderen ’Nomadland’ er en sjældent smuk billedfortælling, der borer sig ind i sjælen på en barsk virkelighed

Kinesiskfødte Chloé Zhaos tredobbelte oscarvinder, ’Nomadland’, er en bidsk, kritisk og nedslående historie om et stort land i konflikt med sig selv – og en inspirerende fabel fra det virkelige liv om mennesker, som hjælper hinanden til at komme videre
Kultur
7. maj 2021
Frances McDormand spiller hovedrollen som Fern, der tvinges til at leve et liv på landevejen, da hendes mand dør, og hendes by forsvinder, i Chloé Zhaos oscarvindende ’Nomadland’.

Frances McDormand spiller hovedrollen som Fern, der tvinges til at leve et liv på landevejen, da hendes mand dør, og hendes by forsvinder, i Chloé Zhaos oscarvindende ’Nomadland’.

Disney

I 2011 ophørte byen Empire i Nevada i USA med at eksistere. Den mine og fabrik, der ejede og brødfødte hele byen, lukkede på grund af økonomiske vanskeligheder, og cirka 100 ansatte blev fyret. Empire blev strøget af landkortet, og alle indbyggerne, der ikke ejede deres egne hjem, måtte flytte.

Det er blandt andet denne triste, virkelige historie, der ligger til grund for Chloé Zhaos tredobbelte oscarvinder – for film, instruktion og kvindelig hovedrolle – Nomadland. Den semidokumentariske film tager udgangspunkt i en bog af Jessica Bruder, Nomadland: Surviving America in the Twenty-First Century, der handler om midaldrende og ældre amerikanere, som har mistet alt i finanskrisen i 2008 og er tvunget til at leve som en slags moderne landevejsriddere. Filmen zoomer ind på én af dem, Fern (Frances McDormand), der er opfundet til lejligheden. Hun bor i Empire og har i mange år arbejdet på fabrikken sammen med sin mand. Men da mine og fabrik lukker, og hendes mand dør, må hun opmagasinere alle sine ejendele og flytte ind i sin varevogn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her