Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Pinlig ny serie på DR: ’Den Store Premiere’ blev til ’Den Flove Premiere’

’Den Store Premiere’ er et håbløst tv-koncept med fire kendisser, der skal prøve at være skuespillere. For, puha, hvor de synes, at det er svært at spille skuespil. Ja, hvad i alverden havde de regnet med?
Svømmeren Jeanette Ottesen står for det ene lysende øjeblik i ’Den Store Premiere’ på DR, hvor hun med sin krop fortolker Noras følelsesladede dans i Ibsens ’Et dukkehjem’ over for Thure Lindhardt som ægtemanden.

Svømmeren Jeanette Ottesen står for det ene lysende øjeblik i ’Den Store Premiere’ på DR, hvor hun med sin krop fortolker Noras følelsesladede dans i Ibsens ’Et dukkehjem’ over for Thure Lindhardt som ægtemanden.

Pressefoto

Kultur
6. april 2021

Der er noget helt galt med præmissen for DR’s nye tv-serie Den Store Premiere. Umiddelbart lyder det ellers interessant, at to sportsfolk, en sanger og en politiker skal prøve at arbejde som skuespillere, mens de bliver coachet af hver deres berømte skuespillermentor. Men det viser sig hurtigt, at programmet mangler det helt afgørende for at kunne fænge: Nemlig at de fire deltagere rent faktisk er interesseret i at optræde som skuespillere!

Når alverdens andre tv-programmer viser amatører frem, så er det mennesker, der drømmer inderligt om at blive noget særligt. Fra X Factor til Den Store Bagedyst er deltagerne drevet af en oprigtig passion – og nogle af dem har så både talent og teknik nok til at slå igennem og blive uddannet og blive professionelle. Det er den store drøm.

Den Store Premiere er blevet til Det Store Mareridt. For her gyser alle fire ’skuespillerlærlinge’ ved tanken om, at de skal spille rollen som en anden. De er alle fire voksne. Alligevel taler de som utrygge og generte børn på vej til deres første feriekoloniophold. De vil egentlig hellere bare hjem.

Kan ikke kysse

»Jeg kan ikke kysse med nogen, jeg ikke kender,« siger politikeren og børnebogsforfatteren Manu Sareen. Som tilskuer sidder man og føler sig pinlig til mode. For der er vel næppe nogen, der har tvunget Manu Sareen – der ud over de andre titler er sexolog – til at være med. Man må regne med, at han har sagt ja, fordi dette er super branding på nationalkanalen i primetime. Det samme gælder vel svømmeren Jeanette Ottesen, eks-fodboldspilleren Patrik Wozniacki og sangeren Dorthe Gerlach.

Men, puha, hvor de synes, at det er grænseoverskridende og svært at spille skuespil. Ja, hvad i alverden havde de regnet med?

Idéen om at sætte fokus på skuespillerens kunst er spændende. Den Store Premiere er da også lanceret som serie, der vil bringe seeren med om bag skuespilteknikken med et letforståeligt realitygreb. I de senere år har DR mildest talt ikke overformidlet teaterkunsten, så dette virker som et sympatisk forsøg på at indhente det forsømte.

DR har valgt en æstetisk form, hvor de fire ’mentorer’ mødes på et idyllisk landsted for tage imod deres fire ’lærlinge’. Ikke i mørke, realistiske prøvesale, men i solrig idyl med flagrende sommerfugle – som om de fire skuespillerelever med sommerfugle i maven skal på wellness-lækkert seminar med firmaet. Inkluderende og behageligt. Så langt, så godt.

Mentorerne er Thure Lindhardt, Sonja Richter, Dejan Cukic og Anne Louise Hassing. Disse fire kendisskuespillere har masser af erfaring, så når kameraet får dem til at forklare, hvad de har tænkt sig at kræve af deres elever, bliver det interessant. Problemet er også, at det let virker indforstået. De fire lærlinge kender i hvert fald ikke teaterstykkerne. Faktisk virker det, som om ingen af dem nogensinde går i teatret.

Svære klassikere

I første afsnit valgte Thure Lindhardt, at de fire lærlinge-mentor-par skulle spille fire udvalgte scener fra Shakespeares Romeo og Julie – og i andet afsnit valgte Anne Louise Hassing scener fra Ibsens Et dukkehjem. Det lød umiddelbart flot at begynde med de store klassikere. Men i dette program ville det tydeligvis have været nemmere for lærlingene, hvis de havde fået lov til at spille noget nyere dramatik – med figurer og replikker, der var enklere at forstå. 

Jeanette Ottesen virker først lammet, men rollen som Nora i Ibsens Et dukkehjem trigger hende. Hun vil ikke underlægge sig rollen som adlydende kvinde i forhold til sin mand. Her lyser programmet endelig op.

Jeanette Ottesen virker først lammet, men rollen som Nora i Ibsens Et dukkehjem trigger hende. Hun vil ikke underlægge sig rollen som adlydende kvinde i forhold til sin mand. Her lyser programmet endelig op.

Pressefoto

For nu må Thure Lindhardt og Anne Louise Hassing lynhurtigt referere de indviklede handlinger. Visuelt er stykkerne uheldigt nok også illustreret med fotos af gamle papirdukketeatre, der får det hele til at virke som en temmelig støvet affære – og når lærlingene så går på scenen, er det iført de værste klichékostumer og tilmed sovset ind i Hollywood-violiner. Hvis man som filmelsker og tv-freak har troet, at teater er et kunstigt udtryk, kan man da kun få det bekræftet her.

Mentorerne siger ellers mange kloge ting. De lyser på skærmen, og man ville straks ønske, at det var disse fire dygtige skuespillere, der skulle spille sammen. De ville jo netop kunne forklare, hvordan de arbejder, og vise, hvor forskelligt samme replik kan udtrykkes. Med hjælp fra Stanislavskij og andre kloge teaterfolks metoder. Men sådan skulle det ikke være.

Anne Louise Hassing forsøger intenst at få Manu Sareen til at holde op med at tale som en politiker, men hun kan ikke få ham til at optræde følelsesladet. Patrik Wozniacki virker ret fascineret af skuespillet, men aner ikke, hvad han skal stille op med replikkerne, når Sonja Richter forsøger at forklare ham noget om Shakespeares blankvers. »Det skal mærkes med kroppen. Det sidder i hjertet,« forklarer hun. Men fodboldspilleren kan ikke ramme ordene. »Få mig ud herfra!« drømmer han om at sige.

Dorthe Gerlach klarer bedst lærlingerollen. Som sanger er hun selvfølgelig også hjulpet af, at hun i forvejen er vant til at udtrykke følelser med sin stemme – og til at indgå i et musikalsk samspil med et band. Så det er forståeligt nok, at Dejan Cukic er meget begejstret for sin elev, der umiddelbart forstår ham, når han taler om, at skuespilleren skal præstere et ’nærvær’.

Kvindespil med muskelkraft

Jeanette Ottesen virker først lammet, men rollen som Nora i Ibsens Et dukkehjem trigger hende. Hun vil ikke underlægge sig rollen som adlydende kvinde i forhold til sin mand. Her lyser programmet endelig op. Det er stærkt at se, hvor præcist Ibsen fortsat kan ramme kønsdebatten og den kvindelige underlegenhedsfølelse – midt i #MeToo. Jeanette Ottesen tager revanche med sin verdensmesterkrop.

I scenen over for Thure Lindhardt smækker hun sit sjal over sine muskuløse skuldre, og så danser hun ellers Noras tarantel-dans så voldsomt, mens hun drejer og drejer, at man mærker, hvordan hendes elitekrop endelig får lov til at udtrykke sig – og vinde.

Men derudover er Den Store Premiere altså blevet til Den Flove Premiere. Hvis deltagerne havde været talentfulde skuespillerstuderende — eller entusiastiske dilettantskuespillere — havde programmet måske haft en chance. Nu føler man sig pinlig berørt på deltagernes vegne, og man mærker lettelsen, når det er ’overstået’.

Thure Lindhardt siger til kameraet, at han gerne vil have folk til at forstå, hvor vildt fedt det er at gå i teatret. Det er en nobel intention. Den Store Premiere bekræfter i hvert fald, at det er skønnest at gå i teatret, når det er begavede og professionelle skuespillere, der står på scenen.

’Den Store Premiere’. De næste fire tirsdage i april 2021 kl. 20 på DRTV og DR1.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja anmelderen her krummer tæer og vi er fanget og hvorfor skal amatørerne ikke være ærlige om sig selv+
Vi var skeptiske før den første udsendelse, men nu skal de ses alle.
Så jeg er helt uenig i det oplæg her.

Karen Biering, Jens Underbjerg, Vibeke Sandø, Carsten Sandberg, Lisbeth Kristensen, Jonathan Larsen, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

DR's mange og gentagne forskræp til kommende udsendelser er umådeligt trættende.

De skærper næppe interessen, men sender - som i dette tilfælde - en gedigen advarsel om, at her er noget, der bestemt ikke vil være grund til at spilde tid på. Hvilket anmeldelsen også bekræfter.

Eva Bertram, Lili Kress, John Andersen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er sjældent uenig med Anne, men her må jeg indrømme, at jeg glæder mig over resultatet, som jo også er et led i DRs kloge strategi på at demonstrere kunstarternes professionelle vanskeligheder for det brede publikum og på den måde øge interessen for, kendskabet til og oplevelsen af dem.
Hvad jeg især er glad for, og det er måske dét, Anne bryder sig mindst om, er modet til at kvaje sig; men det er jo faktisk en af de væsentligste elementer i Arbejdet på teatret og grunden til, at prøveforløb er lange. Det er ikke et kunstprojekt, det er et erfaringsprojekt, hvor man igennem et møde med en kunstnerisk praksis, både som deltager og som tv-seer, bringes til bedre at forstå relationen imellem teksten og den fysiske realisering.

Jesper Sano Højdal, Karen Biering, Svend-Erik Runberg, Jens Underbjerg, Gunnar Gjelstrup, Vibeke Sandø, Carsten Sandberg, Viggo Okholm og Carsten LYKKE-KJELDSEN anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

- iøvrigt genspejler udsendelsen noget, der er et lidt skræmmende vilkår i dagens dramaundervisning, i det mindste på HF: folk er totalt uvante med at skulle lære udenad, og det skræmmer og lammer dem, fordi det fremstår som noget nær umuligt.
Det kan man ikke byde dagens børn, der må igen skulle trænes i folkeskolen, for det at kunne lære og huske er væsentlige evner at mestre; men hvis man ikke træner dem, bliver de noget, man ikke kan.

Christian Bruun, Svend-Erik Runberg, Lene Timmermann, Vibeke Sandø, Lili Kress og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Carsten Sandberg

Jeg har ikke læst denne anmeldelse, men vil lige udtrykke, at jeg synes, konceptet er særdeles interessant og underholdende. Man får et indblik i, hvor svært det er at spille teater, samt i de deltagende amatørers velmente og entusiastiske arbejde med stoffet. Det er meningsfuld underholdning

Jesper Sano Højdal, Karen Biering, Svend-Erik Runberg, Jens Underbjerg, Vibeke Sandø, Viggo Okholm, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg vil ikke sige det er flovt, at nogle af kendisserne spiller så dårligt, det var snarere befriende at få dem ned på jorden, men selvfølgelig også lidt pinligt - og sådan noget elsker vi jo her på den anden side af skærmen. Så jeg synes også det er god underholdning. Men det overrasker mig at de spiller SÅ dårligt og den overdrevne ros til hinanden, som man vist har arvet fra Toppen af poppen, virker derfor ekstra akavet, men slet ikke uventet. Det er som det er. Take it or leave. Hvad egentligt med et program der hedder hedder: Take it or leave it. Jeg ved ikke hvad det skal handle om, men det er vel egentlig også underordnet, bare vi får stjernerne på skærmen.

Kenneth Krabat

"Reality"-TV.

Jens Underbjerg

Jeg får så meget mere ud af den her form for underholdning end af X Factor og Den Store Bagedyst, måske netop fordi deltagerne ikke har urealistiske drømme om rigdom og berømmelse på den anden side af sidste afsnit og efter et farefuldt udskilningsløb med mange tårer og barske kommentarer fra dommerpanelet. Hvor er det befriende at se kendisser med lange uddannelser og toptrimmede kroppe forfalde til den samme nervøsitet og præstationsangst, inden de skal på scenen, som de fleste af os har prøvet. Jeg synes, det er meget vedkommende og relatérbart - og sjovt.

Vibeke Sandø, Karen Biering, Herdis Weins, Steffen Gliese, Svend-Erik Runberg og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

"Den Store Premiere" er ikke pinlig, men det er Anne Middelboe Christensen's anmeldelse. - Gerne mere Premiere og mindre Middelboe.

Vibeke Sandø, Viggo Okholm og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Vi så den selvfølgelig også i aften og at kalde det pinligt er da helt ude i skoven.
Flot-ærligt og simpelthen god underholdning og i en skøn atmosfære.

Vibeke Sandø, Karen Biering, Svend-Erik Runberg, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ingvar Skov Johansen

Jeg har set alle afsnit, og jeg synes slet ikke, at serien er pinlig. Selvfølgelig er det svært at spille teater - det kunne man have sagt sig selv på forhånd - men præcis hvordan og hvorfor, det er svært, bliver på interessant vis tydeliggjort i mødet mellem proffer og amatører. Man kan se serien på mange måder, tror jeg, og de er ikke alle lige naive. Jeg underviser til daglig, og for mig var det en fornøjelse at se samarbejdet mellem mentorer og mentees. Især Thure Lindhardt og Dejan Cukic brænder virkelig igennem, og det var for mig inspirerende at se, hvordan de bruger og deler ud af sig selv for at få det maksimale ud af deres mentees. Gennem deres undervisning fik jeg også et andet indblik i, hvor dygtige skuespillere de egentlig er.