Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Tegneserien ’Fremtidens araber’ er et eftertænksomt indlæg i den udlændingepolitiske debat

Riad Sattouf giver os et både forfærdende og underholdende indblik i et liv levet på tværs af grænser
Riad Sattouf giver os et både forfærdende og underholdende indblik i et liv levet på tværs af grænser

Fra ’Fremtidens araber’

Kultur
16. april 2021

I fjerde bind af sine barndomserindringer, Fremtidens araber – om et liv mellem Frankrig og Syrien med en fransk mor og en syrisk far og to yngre brødre – beskriver Riad Sattouf et chokerende vendepunkt i sit familieliv. Det er en foreløbig kulmination i denne sjældent nærværende, stilfærdigt polemiske, storsælgende og internationalt prisbelønnede fortælling om en multikulturel opvækst, om bristede idealer og nationalismens ødelæggende kraft. En af tidens toneangivende tegneserier.

Bogen, der dækker Sattoufs (f. 1978) niende til femtende leveår mellem 1987 og 1992, er det hidtil mest omfattende i en serie, der når den formentlig afsluttes i Frankrig næste år er planlagt til at omfatte seks bind. Det første skildrede Sattoufs årle ungdom med en energisk far, der som panarabisk idealist forkastede den europæiske akademikerkarriere, han med sin doktorgrad i historie fra Sorbonne-universitetet stod over for, til fordel for en usikker tilværelse på universiteter i Muammar Gaddafis Libyen og Hafez al-Assads Syrien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her