Kirchner & Nolde
Læsetid: 8 min.

Velkommen til Statens Museum for Skyld og Skam

Kirchner & Nolde-udstillingen på SMK er epokegørende i sit syn på kunst og den sammenhæng, kunsten bliver skabt i. Som kunstudstilling er den mindre vellykket
Emil Nolde, Palmer ved havet, 1914. Nolde Stiftung Seebüll© Nolde Stiftung Seebüll. Fotowerkstatt Elke Walford und Dirk Dunkelberg.

Emil Nolde, Palmer ved havet, 1914. Nolde Stiftung Seebüll© Nolde Stiftung Seebüll. Fotowerkstatt Elke Walford und Dirk Dunkelberg.

Nick Ash

Kultur
21. april 2021

I dag åbner kunstmuseerne igen over hele landet, og hvad lyder umiddelbart mere forjættende end en ny stor udstilling på Statens Museum for Kunst (SMK) af de to tyske ekspressionistiske giganter Ernst Ludwig Kirchner og Emil Nolde? En eksplosion af farver og vilde former til at afløse måneders grå nedlukning. En kunsthungrende kan næppe ønske sig mere end et besøg hos de to tyske malere, der begge tilhørte ekspressionistgruppen ’Die Brücke’, hvis kunstneriske program var at kaste al kultur over bord og søge en helt ny begyndelse for menneskeheden ved at finde ind til den vilde ånd eller sjæl.

Inspirationen til den nye begyndelse fandt kunstnerne gennem andre kulturers magiske og kultiske fremstillinger af åndelige kræfter, eksempelvis i form af såkaldt primitive masker, skulpturer, relieffer, arkitektoniske elementer eller levende modeller fra Afrika eller Oceanien.

I Kirchners tilfælde kom inspirationen fra etnografiske samlinger i Tyskland, i Noldes fra hans antropologiske rejse til den tyske koloni Papua Ny Guinea i 1913-14. Alle udstillingens værker dokumenterer den inspiration.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Gad vide hvordan de europæiske er blevet afbilledet i ikke-europæisk kunst.
Er der tale om tilsvarende "eksotisme", tilsvarende generaliseringer, tilsvarende objektliggørelse, som den Gaugin, Nolde oa. anklages for, bare med modsat fortegn?

Flemming Olsen, Hans Aagaard og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar

Lad os kollektivt fraskrive os fortiden og glædes over nutidens retfærdige klarsyn og være taknemmelige for at vi endeligt har gennemskuet al verdens djævelske ondskab og skam som dem ikke os

Birger Dalgaard

Blændende artikel, der på en sober måde forsøger at forstå tanken bag kurators valg i forhold til tilskuerne: I får kun lov til at se kunstværket, når I har læst min beskrivelse af udnyttelse i fortiden.
Så hvad handler udstillingen om; kunstværket eller en historisk fortid?
Og hvad er det for en opfattelse af beskueren: Du får alene lov til at se kunst, når jeg har prepareret dig med oplysninger?
Dette bliver den anden udstilling på Statens Museum, som jeg vælger ikke at se.
Den første var for et par år siden, hvor museet havde besluttet, at vi kørestolsbrugere ikke måtte komme ind på museet i vores egne kørestole men skulle liftes over i museets kørestole.
Dansk Handicapforbund kæmpede en længere kamp for at få museet til at tage dette nedgørende og praktisk umulige forslag af bordet.

Bjarne Hosbo Poulsen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Jens Pedersen

At sætte politik over æstetik er et forfaldstegn i tiden.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
" --- den kunstneriske oplevelse af værkerne overskygges af konteksten".

Et sådant udsagn slører den sammenhæng, der i kunstoplevelsen bør være mellem æstetisk oplevelse og kontekst. Kunstneriske oplevelser kan ikke reduceres til "rene oplevelser" af de æstetiske kvaliteter.

Man kan ikke fratage et værk dets æstetiske kvaliteter ved at fremhæve konteksten, men ved en samlet vurdering af et værk, ud fra den kunstneriske oplevelse, må vel, ud over et æstetisk aspekt, også i en række situationer indgå et etisk aspekt?

Dyrkelse af en oplevelse af "den rene æstetisk", helt fri fra etiske overvejelser, bliver vel, i bestemte sammenhænge, til dekadence og umoral hos de personer, der går ind for en sådan dyrkelse?

Når der i artiklen står " --- at kaste al kultur over bord og søge en helt ny begyndelse for menneskeheden ved at finde ind til den vilde ånd eller sjæl", er der så ikke netop ved troen på, at noget sådant kan lade sig gøre, skabt et grundlag for udnyttelse af andre?

Er det ikke netop sådanne forestillinger, der kan føre til, at såkaldt "frigjorte" kulturpersonligheder kan se sig retfærdiggjort i anvendelse af deres magt til f.eks. seksuelt at ydmyge andre?

De seneste år har afsløringer af, hvad der er foregået på kunstens og kulturens institutioner, vel netop vist det farlige ved den slags forestillinger?

Nogle har ligefrem fremhævet, at overlevede forestillinger om "den absolutte frigørelse" fra 1970erne, har ført til det modsatte, nemlig udnyttelse af andre.

Når der videre står: " --- præsenteres i sin egen ret og skønhed, er ved at blive afløst af en praksis, hvor den kontekst, kunsten bliver til i, bliver det centrale", så præsenteres dette som et "enten - eller", hvor det vel netop burde være et både - og?

Når der står: "For er det så entydigt, at Kirchner og Nolde i deres værker er skyld i racisme, stereotypisering og karikering? Det er jeg ikke overbevist om", så er jeg endelig enig med anmelderen.

Spørgsmålet må stilles, om de to kunstnere ikke, overvejende, har befundet sig i en form for undskyldelig tilstand af "uskyld", altså en manglende bevidsthed om, at de med deres værker gav udtryk for "racisme, stereotypisering og karikering", bl.a. forstærket af troen på, at de kunne "finde ind til den vilde ånd eller sjæl"?

Jørgen Mathiasen

Et smukt bidrag fra Bjarne Toft Sørensen. Fra Platon og frem, det vil i praksis sige fra begyndelsen, har filosofien påtaget sig at korrigere kunsten, hvad der med jævne mellemrum giver en anledning til at tænke, at filosofferne har haft et erkendelsesproblem med kunstens inderste kerne, men korrekturen er tydeligvis nødvendig. Uden at gribe til (historiske) udtryk som "tågedannelser" lurer der i den æstetiske produktion og nydelse farer for både ekskapisme, magtfordrejning og almindelig blindhed for verdens tilstand. "Kunsten er autonom, men ikke autark."

Jørgen Mathiasen

TIlbage til klaveret: eskapisme.

Maj-Britt Kent Hansen

Museers kuratorer hiver gerne de "gamle" værker frem og knytter et tema til dem. Man kan ikke (længere?) nøjes med bare at hænge dem op

Det er både skidt og godt.

Skal man betragte værket uden indblanding, eller skal man lade sig "oplyse" af kuratoren og dennes syn på tid og sted? Eller skal man alene betragte temaet som en måde at lokke besøgende indenfor?

I alle tilfælde skader en sund skepsis nok ikke.

Nike Forsander Lorentsen, Morten Balling og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jens Pedersen

"At sætte politik over æstetik er et forfaldstegn i tiden."

Tomme ord kombineret til en sætning, der ikke giver mening. Det er jo også en form for kunst :)

Hvad er "æstetik"?

Jørgen Mathiasen

@Balling
Her tror jeg lige, at vi skal gøre Jens Pedersen opmærksom på, at du for få dage siden fik serveret Alexander Baumgartens definition af ordet »æstetik«, som han har opfundet, serveret.
Så behøver vi ikke at gentage det.

Morten Balling

@Jørgen Mathiasen

Ok, så du og Baumgarten mener at æstetik er studiet af den gode og den dårlige smag. Fair nok. Det troede jeg også. Hvad er god smag så? Hvordan definerer man god smag? Hvordan er det smukke defineret? Hvad gør noget smukt?

Man kunne argumentere at det ved man ikke endnu, fordi studiet af det skønne ikke er afsluttet, men der må da være nogle ting man er blevet enige om?

Jeg kunne definere noget jeg kaldte Russel's thekande, og påstå at den fandtes ude i rummet mellem Jorden og Mars, men at vi ikke kunne se den fordi den var så lille ift. hvor langt væk den var. Hvis man skal kunne studere æstetik på universitetet, eller bruge begrebet i en debat som denne, så bør det være mere solidt end Russel's thekande. Ellers er det svært at se kunsten og æstetikken som andet end elitært pseudo intelektuel leg mellem store egoer.

I dag bruges æstetik også som en betegnelse for studiet af hvad kunst er for noget. Her er man kommet frem til en form for "fællesnævner" definition, som er så bred at stort set alt menneskeskabt er kunst.

Jeg forstår til fulde, hvordan det er at elske kunst (noget kunst), men debatten omkring kunsten er syg. Den bygger på det ene cirkulære argument efter det andet. Jeg opfordrer blot til at man reflekterer over om begreberne giver mening eller om de er varm luft på pose, men jeg bilder mig ikke ind at opfordringen følges.

Morten Balling
Jørgen Mathiasen

@Morten Balling
Egentlig ville jeg give dig det råd at læse Umberto Ecos bog om at skrive speciale. Der står en hel del om at indkredse emner og andet om, hvordan studenter forholder sig til det at skrive et speciale. I nogle tilfælde lykkes det ikke.

Æstetik er en filosofisk disciplin, men det er vist ikke i den betydning Jens Pedersen har brugt ordet. Hvilken betydning, det så er, må han forklare.

Jørgen Mathiasen

@Morten Balling
Du skrev bl.a.:
»Her er man kommet frem til en form for "fællesnævner" definition, som er så bred at stort set alt menneskeskabt er kunst.«

Der er ikke præmie for den sammenfatning.
Hvad videnskabsteoretikeren Søren Kjørup er nået frem til, - nemlig at det bliver for bredt, kan man læse i hans bog om kunstfilosofi.
Hvordan human- og naturvidenskaber adskiller sig fra hinanden, kan man læse om i hans bog om menneskevidenskaber. Der kan man også forfølge den udvikling, som først havde en sammenføring og derefter førte til adskillelse.

Kjørup står med analytisk filosofi i Baumgartens linje, og derfor vil jeg også gerne nævne igen, at der findes en anden linje, en som i højere grad vægter handling, men der er litteraturen uden for det danske sprogområde.

Morten Balling

@Jørgen Mathiasen

Vi har haft Kjørup på banen før, sammen med Baumgarten, og jeg har også nævnt Kant. Da det i sin tid gik op for mig at jeg ikke rigtigt kunne forklare skønheden eller den gode smag, selvom rygtet sagde at jeg havde den sidste, så tog jeg et filosofikursus, og derpå mange. Jeg synes filosofi er interessant, og undervurderet, men som jeg har nævnt tidligere er filosofien god til at stille spørgsmål, såsom hvorfor noget er smukt, men den er som regel dårlig til at give svar. Som min filosofiprofesser engang sagde, måske fordi det man ikke kan svare på er "sjovere".

Nu vil nogen nok mene at jeg er plat, og andre at jeg er uvidende, men tillad mig:

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2021/04/sjaeldent-set-afgan...

(Billedet over artiklen)

Hvor er æstetikken henne her? Hvad er meningen med kunsten, og tror du den vil ramme specielt mange mennesker? Ja der lugter også lidt i lokalet, og det er da en påvirkning af en sans, men når jeg ser på værket på billedet har jeg kun ét spørgsmål: Hvorfor?

Kunst behøver ikke nødvendigvis at være "god kunst" bare for at være kunst, og det med den gode kunst læner sig op af det gamle begreb med den "gode" smag.

Hvordan måler man god smag? Enten kvantitativt, og så er Tayler Swift ubetinget "god smag"?!? Næppe. Alternativt skal der mere til, og så kan det måske vurderes kvalitativt, men det kræver nogle rammer, en definition eller et eller andet mere konkret end "blah" mod "bleh".

Nogle siger at man ikke bør sætte alting på formler, og det er ganske rigtigt lidt kedeligt, men det virker i videnskaberne, og dem tager vi mestendels alvorligt, hvis de ellers kan reproducere deres resultater.

Som tidligere nævnt, er der nu ægte videnskab som prøver at analysere æstetikken vha. bla. neurovidenskab, evolutionspsykologi og biologi. Hvornår vil denne definition tage over? Formentlig aldrig, fordi det "ikke er sjovt".

Personligt har jeg en spøjs svaghed for William-Adolphe Bouguereau. Hvorvidt det er "god smag" mener jeg stadig er 100% subjektivt. Jeg kan også lide Marilyn Manson.

Morten Balling

Ps. Ham her kan også et eller andet med at sende signaler til sanserne og reflektionen:

https://www.thisiscolossal.com/2021/04/ekow-nimako-building-black/

Jørgen Mathiasen

@Morten Balling
Vi kan ikke lave dette om til et seminar.
Der er mange andre tekster end Kjørups, - Annemarie Gethmann-Siefert har fx skrevet en anden nyttig indføring i æstetik. Teksterne har videreførende litteratur, og der gælder naturligvis det samme for videnskabsteorien. Her kan man starte med Kuhn og derfra overveje, hvorfor han fandt sin kerneiagttagelse i humanvidenskaberne, og hvilken rolle paradigmerne spiller. (Man kan godt få det indtryk, at du er har forset dig på dem.) Det sidste stik tager maestro Eco og de andre "seddelvirksomhedsteoretikere": Det er gennem referencerne, at strukturerne og i ikke så få tilfælde også meningen træder frem.
Det er meget komprimeret sagt, men derfra har man et valg.

Morten Balling

@Jørgen Mathiasen

Hvis jeg skulle skrive en bog om æstetik, så ville jeg prøve at definere, hvad æstetik er, bare sådan at læserne og jeg var på bølgelængde. Sådan en definition, der kunne forklare, hvad det var bogen handlede om, og ikke handlede om. Hvis definitionen var mere end 10 ord lang, og/eller hvis den var "uforståelig", så ville jeg med stor sandsynlighed være på afveje.

Man kan ikke definere noget ud fra eksempler. Man kan heller ikke definere noget ved at komme med eksempler på, hvad det ikke er. Sætningen "Klimaet er ikke det samme som vejret", indeholder meget lidt information om, hvad klimaet er for en dims. I stedet kunne man definere klima som: "Klima er vejret i et område over længere perioder". Næste spørgsmål kunne så være, hvad vejr er.

Hvis de "allesammen" har beskrevet uldne antydninger af noget de kalder æstetikken, og vi ikke er kommet tættere på en klar definition, men tværtimod har set ordet få flere og flere betydninger, så kunne man fristes til at mene at hele konceptet var på afveje. Hvis f.eks. æstetik er sanselære, så forklarer det ikke, hvad "god smag" er eller om "god smag" er andet end et redskab til at holde pøblen på dens plads, som Bourdieu påstår.

Jeg har aldrig ytret ønske om et seminar omkring æstetik. Blot en klar afgrænset definition.

Jeg tror f.eks. på at vi foretrækker kontrast fordi det gør et motiv lettere at afkode, og lettere at afkode betyder at kroppen skal indsamle mindre energi til hjernen. Jeg tror på at symmetri har en høj stjerne blandt mennesker, fordi f.eks. et symmetrisk ansigt er et tegn på "gode gener". Meget lidt i "naturen" er symmetrisk. Jeg ved at en kultur, som kun har ord for to farver kun kan adskille farverne "lys" og "mørk", og jeg ved også, at hvis de har tre ord for farver, så er den tredje farve altid rød. Jeg ved at farven blå ikke nævnes af Homer, og jeg ved at lyserød engang var den mest maskuline farve man kunne forestille sig.

Sådan kunne jeg blive ved, men det er ikke en definition, og at kalde æstetik læren om det skønne er et cirkulært argument. Det samme gælder for læren om den gode smag. Som en af mine venner gravalvorligt siger: "Selvfølgelig findes der god smag. Nogle har den. Andre har den ikke. Jeg har den."