Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

I vellykket bog slår Anders Langballe igen mod den branche, han slog sig så hårdt på

Med udgangspunkt i sit eget stressforløb på TV 2 diagnosticerer Anders Langballe i bogen ’Forfra’ journalistikkens og mediebranchens værste sygdomme og senfølger. Det er en vellykket beretning om evigt arbejdspres, brutal ledelse og blodpropper, som alle, der har den mindste berøring med eller interesse i branchen, bør læse
Når Anders Langballe i sin bog ’Forfra’ skriver om TV 2, er hævnmotivet tydeligt, og han bruger meget energi på at vade rundt i, at stationen nægtede at sende hans hustru blomster efter hans blodpropper – hvilket da også virker langt ude – men bogens attraktion er kulturkritikken

Når Anders Langballe i sin bog ’Forfra’ skriver om TV 2, er hævnmotivet tydeligt, og han bruger meget energi på at vade rundt i, at stationen nægtede at sende hans hustru blomster efter hans blodpropper – hvilket da også virker langt ude – men bogens attraktion er kulturkritikken

Mads Claus Rasmussen

Kultur
26. april 2021

Midt i en peberbøf på en bistro i Bredgade i København faldt Anders Langballe om. Det var en novemberdag i 2018, og i månederne inden blodproppen havde han kæmpet med daglige svedeture, han sov ikke mange sammenhængende timer om natten, og når han endelig sov, drømte han om aldrig at vågne igen.

Anders Langballe havde i 15 år som politisk journalist kørt med 300 kilometer i timen. De første år jagtede han historier og deadlines på Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, det sidste tiår på TV 2. Til sidst som profileret tv-figur, for hvem det ikke var unormalt, at der blev kørt en sendevogn derhen, hvor han nu måtte befinde sig. Så kunne han udlægge teksten, hvis der var breaking news på Christiansborg – uanset om han var hjemme på Amager, i ødegården i Sverige eller på restaurant med vennerne. Det var til et middagsmøde med Lars Løkke Rasmussens særlige rådgiver og nogle kolleger, at peberbøffen blev serveret. Kort efter vågnede han på Rigshospitalet og forsøgte at skrive en beklagende sms til spindoktoren, men blev afbrudt. Han blev ramt af endnu en blodprop.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Åh ja...ingen er da vist i tvivl om, at der er tale om en hård branche - som folk hopper på tungen for at komme und i.
Langballe er ikke den første der beretter om hvor råt det hele er, men se om det afskrækker håbefulde unge fra også at ville ind i rampelyset. Lokkemaden er stjerner som Clement Kærsgård og lign. - hvor de indbudte gæster mestendels bruges til at stjernen/primadonnaen kan sole sig i sit eget show.
Helt som X-faktor, der handler om Blachmann og ikke en skid andet.
Men det er da pudsigt, så mange af dem, der har været inde i rampelyset får alle mulige kvababbelser - bagefter - når de har haft sammenbrud, eller drukket sig halt ihjel og hvad ellers.
Så ser de pludselig lyset, og sandhedens øjeblik kommer til dem.
Nå, men forlagene elsker den slags bøger, og en hel del læsere ligeså, så det her er næppe den sidste af slagsen. Mon ikke også Jes Dorph er på vej med sin version af hvad der var der skete anno dazu mal? Han skal jo tænke på pensionen.

Mads Berg, Jørgen Larsen, Kurt Nielsen, Finn Jakobsen, Anders Reinholdt, Carl Chr Søndergård, jørgen djørup, Hans Larsen, Torsten Jacobsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Den fjerde statsmagt har efterhånden udviklet sig til en parodi på underholdning og er helt ved siden af skiven og er derfor også i lommen på magthaverne. Netop besserwisserne (Tysk for bedrevidende) og debatten (dansk for spild af tid. 7, 8, 9 mennesker (inklusive moderatoren) står for åben skærm og råber og skriger i munden på hinanden indtil det endelig slutter efter en times tid. Ren underholdning.

jørgen djørup, Emil Davidsen, Dan Jensen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Niels Bønding

1) Fænomenet "succesfuld medarbejder bliver chef, og viser sig komplet uegnet til at lede mennesker" er ikke begrænset til medieverdenen, men det er givetvis ekstra farligt i cocktail med en i øvrigt stressfyldt og konkurrencepræget branche. Vi har alle et ansvar for hinanden, og det tror jeg heldigvis er blevet mere "moderne" at mene siden 2018.

2) Besserwisserne lanceres som "en politisk fredagsbar" og ikke som organet til højere oplysning om dansk politik. Jeg ser det gerne og synes, det er underholdende, men jeg mener også at blive klogere på, hvordan relationerne mellem politiske mennesker og partier er, udvikler sig og påvirker konkret politik. At besserwisserne "konkurrerer om at vide mest" diskvalificerer vel ikke programmet.

Besserwisserne underholder og arbejder for en borgerlig konsensus i de offentlige samtaler i Danmark; en konsensus som indebærer eksklusivisering af politik og magtpriviligering af en angiveligt væsentligt informeret, politisk elite.

Nok kan folket have en mening - meeeen ...