Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

80-årige Ulf Pilgaard brillierer som dronning Margrethe i sin sidste omgang Cirkusrevyen

Cirkusrevyen 2021 sprudler af stærke tekster og klare politiske holdninger. Med den 80-årige Ulf Pilgaard som den elskede stjerne, der glitrer og stråler – og som smitter alle omkring sig med sin gådefuldhed
Cirkusrevyen 2021 sprudler af stærke tekster og klare politiske holdninger. Med den 80-årige Ulf Pilgaard som den elskede stjerne, der glitrer og stråler – og som smitter alle omkring sig med sin gådefuldhed

Henrik Petit

Kultur
14. maj 2021

Hvis jeg drømmer om at score en folde-ud-plakat med en mand, så må det være en plakat med Ulf Pilgaard. Og heldig er jeg: I programmet for Cirkusrevyen 2021 er der en ’fold-Ulf-plakat’ med revystjernen i egen høje figur: 1 meter og 96 centimeter høj, flot, slank og ulasteligt klædt i smoking med flaskegrøn jakke og laksko. På billedet smiler han sit uudgrundelige smil og misser med øjnene, så man netop ikke ved, hvad han tænker.

Sådan står han også på scenen og stråler i Cirkusrevyen. Dansk revys grand old man – 80 år og i uhyggeligt god form. Ved premieren kunne han knap få lov til at komme i gang med sit første nummer, fordi publikum klappede og hujede så meget. Publikum elsker virkelig denne unikke revyskuespiller. Jo grovere og mere modbydeligt han spiller, desto vildere er vi med ham. Jo mere han underdriver, desto mere svier det. Vi kan mærke, at han aldrig bare udleverer nogen for at score en hurtig latter. Hvis Ulf går ind i en rolle, så tager han den tilsyneladende på sig som en personlighed, som han vil kunne forsvare. Lige fra løgnagtige ministre til ulidelige naboer og pensionsmodne overlæger. Ulf er blevet et fænomen i dansk revy: Figuren, der står som et ideal for yngre revyspillere. Med en klassisk nobelhed, som forbyder ham at nedgøre nogen med hån. Han gør det altid med elegance.

Ulfs små, frække grin

Denne ’finalesæson’ peaker Ulf  i sin ikoniske rolle som dronning Margrethe. For lad det være erklæret med det samme: Ulfs Margrethe-monolog i 2021 sidder præcis, som den skal. Måske er netop dette års dronningenummer det reneste nogensinde, netop fordi det er det allermest underdrevne. Nummeret strømmer over af sødme og finurlighed, netop som om vi var på besøg hos en gammel tante, vi holder meget af – og som er fuldstændig tryg ved vores selskab. Og samtidig bobler monologen af den uundværlige selvironi, som dronningen selv tydeligvis besidder, men som de fleste af os danskere nok bedst kender fra Ulfs mange karikaturer over monarkens tankespind. Ulf rammer dronningens veloplagte håndbevægelser og ordgentagelser med ekstrem præcision. Og han kommer med små frække grin, mens han som det naturligste bugserer sig rundt på scenen mellem det kongelige skrivebord og gyngestolen i flade sko og farveskrigende gul kjole med bæltet surret godt ind i taljen. Ved siden af en udtjent minkhat på stativet, selvfølgelig.

Denne sæsons Cirkusrevy bliver den sidste for 80-årige Ulf Pilgaard.

Denne sæsons Cirkusrevy bliver den sidste for 80-årige Ulf Pilgaard.

Joachim Ladefoged

Monologen er revyens uomgængelige højdepunkt. Teksten med de opfindsomme rim er af Carl-Erik Sørensen og hedder »Så er der afgang«. Det handler om dronningens planlagte sommertogt med Dannebrog, men selvfølgelig handler nummeret også rigtig meget om Ulf selv.

»Der er skam stadig fut i den gamle skude,« siger Ulf, så folk brøler af grin – og giver ham ret. Samtidig er det en coronaramt dronning, der næsten ikke kan vente på at sejle til Grønland. Garderoben er i hvert fald parat. Dronningen glæder sig til at »få kamikkerne på / For der er sjovere i Grønland end i Aabenraa!«

Det forhindrer dog ikke friske kommentarer om dronning Elizabeth II og slagsmålene med prins Harry og Meghan, hvor replikkerne ubekymret går lige til krænkelsesgrænsen. »De skal da bare blive glade for, at ungerne ikke bliver rødhårede,« siger ulvedronningen flabet. Selv kan hun ikke få sig selv til at træde tilbage. I hvert fald ikke før revysæsonen slutter sidst i august.

Dansen med Dirch

Revyen er naturligvis en hyldest til Ulf, og den byder også på nogle kærlige videoglimt af nogle af Ulfs største revyøjeblikke gennem årene. Selvfølgelig vises gennembrudsnummeret fra 1970. Det var her, han optrådte sammen med Dirch Passer, og hvor Dirch improviserede ved at tage fat i ham og danse med ham i en improviseret pardans. Dirch fortrak ikke en mine, men det gjorde Ulf, der brød sammen af grin – ligesom publikum gjorde det.

Og så var det makkerskab og det vovemod etableret. Der vises også klip fra 2006, hvor Ulf optrådte med et modigt nummer om Muhammed-krisen, hvor han talte os gennem hele sagen med pegepind og rumstérstang. Det år modtog han da også prisen som Årets Revykunstner, kaldet ’Årets Dirch’.

I baghovedet kunne vi tilskuere så selv lade numrene glide revy i hukommelsen. For mig personligt står Ulfs nummer »Vi lukker og slukker« af Vase & Fuglsang og med musik af James Price fra 2013 stadig som noget af det stærkeste, han har præsteret. Her spillede han major K.A. Jensen, der var med til at lukke og slukke i Helmand-provinsen i Afghanistan. Som han udtrykte det: »Prisen var 14,5 milliard. For andre var den en far, en mand, en kammerat.« Kritikken af krigen blev leveret, mens han stod ubevægelig i sin camouflageuniform, fuldstændig rank. Med pokerfjæs og smalle øjne.

Ulf og debutanten

Ulf optræder i år også i morsomme mindre numre – ikke mindst i den kærligste bryllupssketch af Torben Simonsen med Lisbet Dahl som sin hustru og med Niels Olsen som undrende medvider. Det er virkelig rørende. Når Lisbet Dahl holder Ulf under armen, og de sjosker afsted derudad i aflagt overtøj fra krigens tid, så er der ikke et øje tørt. De ligner virkelig familien Danmark på en regnvejrsdag. Det er blændende. Og når Niels Olsen derefter spiller sin egen lægeaftalesketch sammen med Ulf, kan man se, hvordan Ulf og Niels Olsens musikalske pingpong er så raffineret og forenklet, at kun pointen lyser op i overrumplende eksplosion. Bedre revykunst findes næppe.

Alligevel er det allermest imponerende, at Ulf så diskret og naturligt glider ind i revyens store optrin sammen med de andre. Han er en af de stjerner, der kan finde ud af at stå på række uden at kaste skygger på dem, der står ved siden af.

Merete Mærkedahl debuterer i Cirkusrevyen med fuld kraft og frækhed i rollen som statsministeren i nummeret ’Et stykke med makrel’

Merete Mærkedahl debuterer i Cirkusrevyen med fuld kraft og frækhed i rollen som statsministeren i nummeret ’Et stykke med makrel’

Henrik Petit
I år står han blandt andet ved siden af Cirkusrevy-debutanten Merete Mærkedahl. Han ser anerkendende på hende, og det kan man godt forstå. Hun har både strålet i Badehotellet og Vild med dans, og hun varmede op i revygenren i Hjørring Revyen i 2019, førend hun altså nu er hyret til teltet på Bakken.

Merete Mærkedahl har alt det, der skal til for at klare sig det frygtindgydende sted: Hun har både en eminent, tillært skuespilteknik og en medfødt musikalsk timing, men hun har også den flabethed og det mod, der gør, at hun fra første nummer tør se Lisbet Dahl i øjnene og give den gas. De er vist af samme støbning, de to! Og når de spiller sammen i nummeret »Bofællesskab« af Jan Svarrer og Vase & Fuglsang, så imponerer Merete Mærkedahl ved at skælde Lisbet Dahl huden fuld. Det er der nok ikke så mange, der har turdet i tidens løb ...

Det er også Merete Mærkedahl, der har årets rolle som Mette Frederiksen. I Carl-Erik Sørensens suveræne tekst »Et stykke med makrel« stiller hun sig op med statsministerens overkontrollerede håndbevægelser og overbærende smil, mens hun tilfreds konstaterer, at hendes enevældige styre har fungeret perfekt. Til trods for, at minkhåndteringen »var noget lort / men gjort er gjort / og ingen blev spurgt,« som hun siger det.

Hak til Joy

Politisk set har Cirkusrevyen 2021 valgt kun at gå efter de store: Først Joe Biden – i en lidt forfjamset cheerleadersketch med Henrik Lykkegaard. Så altså Mette Frederiksen. Og til sidst Mogensen, altså Joy Mogensen. Den parodi har Lisbet Dahl snuppet til sig selv. Heldigvis. For hvem ellers i Danmark kunne stå og fortælle kulturministeren, hvad der er hendes store problem som politiker – bare to meter foran scenekanten ved premieren? I Leif Maiboms skarpe tekst »Et vanskeligt job« analyserer Lisbet Dahl sig frem til kulturministerens selvfabrikerede løsning:

»Jeg skal bare være usynlig / Ikke udgive noget på skrift / Ikke have nogen holdninger / Og så ellers holde kæft«. Sådan! Parodien sad lige i skabet. Tak, Lisbet Dahl!

Revyens øvrige tekster bliver til dagligdagskarakteristikker af et Danmark, der er mærket af coronaen. Her er det, at både Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard har en helt fantastisk evne til at skabe forskellige tidstypiske karakterer, der er så vellignende, at man skulle tro, at man kunne møde dem nede i Netto om lidt. Når de to spiller sammen i Lykkegaards egen tekst »En dag i testcentret«, vrider man sig af grin og ubehag, samtidig med at man bliver imponeret over, hvilken fuldkommen beherskelse de begge to har over deres kroppe. Selv den mindste næsemimik udtrykkes, så den kan ses på bageste række – og så optræder de i så formfuldendt makkerskab, at den ene ikke kan rykke to centimeter til siden, uden at den anden følger med. Det er så overskudsagtigt. I flere numre har de endda også Niels Olsen med som kammesjuk og tredjemand med udblik og mimetæft. Det er en fest.

Henrik Petit

Ulf & co. befinder sig i år i en raffineret og smuk scenografi. Niels Secher har opfundet nogle stiliserede søjler, nærmest i jugendstil, med slyngede linjer, der fint tegner et billede af Dyrehavens idylliske skovpark – og søjlerne kan så forvandle sig til lodrette videoskærme, så scenen kan skifte yderst raffineret undervejs. Kostumerne er som altid fuldkommen så velsiddende, som var de haute couture. Frynser og pailletter bliver i år blandet med silkekostumer med håndmalede, stiliserede blomster i de gladeste pastelfarver – indbydende og luftigt. Og klædeligt. Selv Niels Ellegaards hundelufterbukser sidder, som de skal. Der er perfektion hele vejen rundt.

Det er stærkt, at Cirkusrevyen har klaret coronaskærene og risikerer økonomien og nu spiller alligevel – til trods for kravene om ledige sæder og alt det andet. Og det er flot at se, hvordan publikum bakker op om det legendariske fænomen. 

Mange vil tydeligvis unde sig selv at opleve Ulf her i hans sidste revysæson. Både fordi han mirakuløst har formået at holde sig på toppen, men også som en tak for alle de gode og kloge grin, han har givet folk gennem årene. Derfor er det også så fint, at videohyldesten til ham i revyen ikke bare viser numre med ham som velklædt gentleman, men at den også viser det gamle, folkelige hippiehit med Ulf. Det nummer, hvor han står i flowerpowertøj og synger »Du er ikke alene«.

For det er vel det, netop Ulf kan: samle folk. Men sådan er der så meget i den forrygende revyhistorie, som Ulf så imponerende har skrevet sig ind i. Som Ulf selv siger det: »Styr dig nu, Margrethe!«

Søren Bidstrup

’Cirkusrevyen 2021’. Tekster: Carl-Erik Sørensen, Jan Svarrer og Søren Anker Madsen, Adam Price, Henrik Lykkegaard, Torben Simonsen, Leif Maibom, Vase & Fuglsang og Niels Olsen. Instruktion: Lisbet Dahl. Musik: James Price og Peter Düring. Scenografi: Niels Secher. Kostumer: Michael Nøhr og Rikke von Qualen. Koreografi: René Vinther. Kapelmester: James Price. Teltet på Dyrehavsbakken. Til 28. august 2021.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Kresten Finnemann Juhl

Glæder mig allerede til, at Cirkusrevyen 2021 rammer fladskærmen til vinter!

Per Torbensen, Herdis Weins og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Tekster: Carl-Erik Sørensen - han er suveræn!

Claus Jensen

Lyder godt, men er der ikke nogle der danser.
MVH
Claus Jensen

Louise Hansen

brillerer