Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Astrid Saalbachs nye vemodige roman føles som et stykke levet liv

To kvinders sammenfiltrede skæbne er fremragende skildret i ’Der hvor du ikke vil hen’, og det er i Astrid Saalbachs indlevelse i og dramatiske fremstilling af personerne, at romanen får romankarakter
Astrid Saalbachs fortælling er baseret på gamle breve, som hendes familie i flere generationer har skrevet til hinanden.

Astrid Saalbachs fortælling er baseret på gamle breve, som hendes familie i flere generationer har skrevet til hinanden.

Jakob Dall

Kultur
14. maj 2021

Man bliver sært vemodig af at læse Astrid Saalbachs roman, Der hvor du ikke vil hen. Lidt forkert er det at skrive ’roman’, for fortællingen er baseret på gamle breve, som hendes familie i flere generationer har skrevet til hinanden. Handlingen følger i store træk deres levede liv, til de dør og afløses af den næste generation og den næste.

Det betyder, at bogen tilsyneladende mangler det lag, hvor begivenhederne bliver betydningsfulde, fordi de er komponeret ind i et episk plot. I Der hvor du ikke vil hen optræder begivenhederne angiveligt, fordi det skete sådan. Det store midterstykke, der foregår på Grønland, foregår dér, fordi den unge Anna fra Faaborg, efter at have uddannet sig til tandlæge kort før Første Verdenskrig tog derop for at komme væk fra den skandale, det havde vakt, at hun havde haft et forhold til en gift kunstmaler.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her