21-årige Dania er splittet mellem sin tro og den stærkt kristne opvækst, hun har haft, og så den frihedstrang, hun samtidig føler, og den tvivl omkring sin tro, hun kæmper med. Dania er hovedpersonen i Cecilie Debell og Maria Tórgards færøsk-danske dokumentarfilm, Skål, der havde premiere på CPH:DOX, og som nu kan ses i danske biografer.
Filmen følger den unge, modige kvinde, der går på forfatterskole i Torshavn på Færøerne, og de tanker, hun gør sig om sin tro, sin kunst og sin kærlighed til en anden forfatterelev, rapperen og poeten Trygvi.
Dania er opvokset i Færøernes bibelbælte, hvor man helst ikke ser, at folk gør noget, som strider imod en meget dogmatisk opfattelse af kristendommen. Hun tilhører en menighed, går til gudstjeneste og er i høj grad præget af sin troende familie. Trygvi, der kommer fra Torshavn, er en mere fri sjæl. Han tror ikke på noget bestemt, men har sammenstykket sin egen tro med inspiration fra alverdens religioner. De to unge mennesker elsker hinanden, men Dania er usikker på, hvad familien og menigheden vil sige til, at de er kærester.
Eksistentiel krise
Under kunstnernavnet Sølvdreng er Trygvi nemlig allerede kendt for kontroversielle sange, der beskæftiger sig med livets skyggesider og alt det, der bekymrer ham, ikke mindst angst og jagten på identitet. Sangene deler vandene, og inden de kan spilles i radioen, må værterne advare mod mørke tekster, hvor der både bandes og svovles. I andre radioprogrammer diskuterer kritikere, om sangene overhovedet bør spilles.
Dania, der også synger, skriver selv tekster, digte, hvori hun udtrykker sin tvivl om den kristendom, hun er opvokset med, og hvor der netop ikke er plads til tvivlere, og der ikke skal meget til, før man har begået en synd. Er det for eksempel en synd at danse eller drikke? At have en kæreste, der ikke er kristen, eller dyrke sex uden at være gift?
Det er denne eksistentielle krise og splittelsen mellem dogmatik og fritanke, mellem tradition og modernitet, som Skål skildrer på en stille og stærk måde. Dania spørger på et tidspunkt sin bedstemor, om denne aldrig har tvivlet, og bedstemoren svarer, at hun altid har spurgt sig selv, om der var noget, der var bedre end at bede til Gud – om der fandtes et bedre alternativ? Det gjorde der ikke, men det tyder på, at det i højere grad er tradition mere end tro, der har dikteret hendes vej i livet.
Eviggyldig fortælling
I Skål er man i selskab med Dania – og hendes bedste veninde, Marjun, og Trygvi – når hun nyder livet og sin ungdom med den imposante færøske natur som bagtæppe, og når hun fortæller de andre om alt det, hun tumler med. Det er en intim film, hvor man kommer meget tæt på et ungt, søgende menneske. Undervejs følger man også tilblivelsen af Danias første digtsamling, som hun får hjælp til at færdiggøre af en etableret færøsk digter, og som hun er nervøs for at vise til sin familie og den øvrige menighed. Hvordan vil de mon reagere? Filmens titel, Skål, er titlen på et digt i digtsamlingen, hvor Dania skåler for alle – også dem, der ikke er, som de bør være ifølge den tro, hun er vokset op med, og som hun nu stiller sig kritisk over for.
Hun forsøger som Trygvi at finde sin egen vej, men det er svært, når forældre og bedsteforældre tænker så gammeldags. Scenen, hvor forældrene har læst digtsamlingen, og en følelsesladet Dania taler med dem om den, er på én gang afdæmpet og voldsom. På den ene side vil forældrene støtte deres datter, men på den anden side har man fornemmelsen af, at de reelt synes, at hun gør noget forkert, måske endda noget syndigt eller blasfemisk.
Dania og hendes bedste veninde, Marjun, hænger ud i den færøske natur.
Der er ingen tvivl om, at det er hårdt for Dania at være splittet mellem det, hun kommer af, og det, hun gerne vil være. Men Trygvi er hende en god støtte, fordi han forstår hende og stille og roligt taler med hende, samtidig med at han uden at være demonstrativ holder fast i sin egen overbevisning. Han ved i højere grad end hende, hvem og hvad han er, og det er en fornøjelse at være i de to unge, reflekterede og tiltalende menneskers selskab. De klæder hinanden godt, og det er også takket være dem – og de to instruktører – at en lille og personlig historie vokser sig stor og bliver til en eviggyldig og universel fortælling om at sætte spørgsmålstegn ved det bestående og finde egne ben at stå på.
’Skål’ – Instruktion: Cecilie Debell og Maria Tórgard. Fotografi: Cecilie Debell, Troels Rasmus Jensen, Rógvi Rasmussen og Maria Tórgard. Længde: 75 minutter. Vil kunne ses i biografer i København, Kolding, Aarhus og Aalborg.
