Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Den første toneangivende graphic novel, ’En kontrakt med gud’, genudgives nu på dansk

Will Eisners små skæbnefortællinger er stærke og henter deres livsnerve i tegnerens egen barndom som andengenerationsindvandrer i depressionens Bronx
Will Eisner (1917–2005) var en veteran i den amerikanske tegneseriebranche, da han i 1978 publicerede ’A Contract with God and Other Tenement Stories’, en lille paperback med fire novellelange tegneserier trykt i sepia.

Will Eisner (1917–2005) var en veteran i den amerikanske tegneseriebranche, da han i 1978 publicerede ’A Contract with God and Other Tenement Stories’, en lille paperback med fire novellelange tegneserier trykt i sepia.

Will Eisner/’En kontrakt med Gud’

Kultur
14. maj 2021

Graphic novel. Mange har en idé om, hvad det er, men kan nok ikke definere det helt præcist: en bog, som måske nok smager af tegneserie men ikke er det? En tegneserie, der ikke er ligesom som dem, man læste som barn? Gammel tegneserievin på nye flasker eller en særskilt litterær genre? Gimmick? Alle bud smager af noget og der er i hvert fald tale om et efterhånden fast etableret fænomen i bogbranchen og vores kultur i almindelighed. Hvad det end er for en størrelse, har vi måske mere end nogen anden Will Eisner at takke for forvirringen.

Et nybrud

Eisner (1917–2005) var en veteran i den amerikanske tegneseriebranche, da han i 1978 publicerede A Contract with God and Other Tenement Stories, en lille paperback med fire novellelange tegneserier trykt i sepia. I et markant brud med den kommercielle tradition for genreserier, han havde arbejdet i, drejede det sig om små skæbnefortællinger, der hentede deres livsnerve i tegnerens egen barndom som andengenerationsindvandrer i depressionens Bronx.

Man kan, uden sammenligning i øvrigt, tale om en art tegneseriependant til James Joyces Dubliners (1914) – Eisner bragte den virkelighedsnære gren af modernismen til tegneserien med et halvt århundredes forsinkelse. Selv henviste han til modernistiske billedfortællere som flamske Frans Masereel (1889–1972) og amerikanske Lynd Ward (1905–1985).

Eisner, som alle dage havde haft sans for markedsføring, påhæftede den betegnelsen ’A Graphic Novel’. Begrebet eksisterede allerede og det samme gjorde tegneserier, der trak på den oplevede virkelighed, men hans lancering af samlingen i romanformat var en genistreg – pludselig fik begrebet kulturel kurrans. Selvom der strengt taget ikke var tale om en novel, altså roman, men snarere en novellesamling, præsenterede den meget konkret et bud på, hvordan tegneserien kunne, og måske burde, opfattes som litteratur. Begrebet blev hurgtigt udvandet af udgivelser, som dybest set blot var omkalfatrede genreserier, men formen vandt stille og roligt indpas og den kritiske masse, der gjorde begrebet alment kendt, begyndte at indtræffe i årene efter årtusindskiftet.

Eisner havde en tæt forbindelse til Danmark, hvor han blandt andet var medlem af kunstnersammenslutningen Corner og har designet et gavlmaleri på Christianshavn. Store dele af hans værk foreligger på dansk og har opnået anselig folkekær status – fra hans charmerende og formbrydende mesterværk, antisuperhelteserien The Spirit, oprindelig skabt i samarbejde med dygtige kolleger mellem 1940 og 1952, til de mange erindringsbaserede serier om særlig depressionens New York, der fulgte A Contract with God. Denne udkom på dansk allerede i 1979 og genudgives nu for tredje gang – desværre trykt i sort snarere end sepia og skæmmet af en ufølsom computertekstning, som gør sit til at kvæle de følsomt livlige håndtegninger.

Will Eisner/’En kontrakt med Gud’

Jobs bog i Bronx

Titelhistorien er den mest mindeværdige. Vi ser rabbiner Frimme Hersh vandre hjem i regnen til den lejekaserne, alle historierne centreres om. Han har netop begravet sin adoptivdatter og den syndflodsagtige regn yderliggør hans sjælesorg. Der er ingen tegneserietegner, der skildrer regn som Eisner – ’Eisensphritz’ kaldte kollegaen, skaberen af Mad Magazine, Harvey Kurtzman det med en karakteristisk jiddischisme.

Hersh bortkaster i vrede den kontrakt, han som ung havde nedfældet på en lertavle som en forestillet pagt med Gud i veksel for det retskafne og uselviske liv, han har levet. Han begår underslæb med synagogens midler, køber lejekasernen og bliver en hensynsløs bolighaj, men det er først da hans moralske sind igen vinder frem, at vi får den tragiske afslutning. Parallellerne til Jobs bog er klare og historien fremstår da også med lignelsesagtig perfektion.

Mange år senere, afslørede Eisner, at han havde skrevet historien på den vrede, han livet ud følte over at have mistet sin sekstenårige datter til leukæmi i 1969. Det mærkes: Eisner kan med rette beskyldes for at være teatralsk, patetisk og stereotyp, men her er det gjort med tiltrækkelig nerve og overbevisning til at tone rent. De mange bøger der fulgte har alle deres ofte betydelige kvaliteter, men ingen af dem opnår helt den naturlighed, man oplever i En kontrakt med Gud.

Samlingens resterende tre historier er også stærke. Den om den håbløse gårdsanger, som tæsker sin kone og drikker sin almisser op for til sidst at forvilde sig i de baggårde, der udgør hans skueplads; den om den lede og pædofile tyske vicevært, som narres til undergang af en lille blond pige i opgangen; og den afsluttende og mest åbenlyst selvbiografiske, om unge Will, som mister sin uskyld på en sommerferie i en billig feriehytte – eller ’cookalein’ – upstate.

Will Eisner/’En kontrakt med Gud’

Eisners erindringer er upålidelige, og han er da også blevet kritiseret for den romantiserende tendens, der ligger i hans skildringer af depressions ghetto, men det er svært at afvise den levede stoflighed, hans løse men ofte overraskende detaljerede tegninger har og den ligefremme indlevelse, han meget bredt lægger frem i sine figurer, når de optræder i hans prunkløst arrangerede men lifligt letflydende sekvenser, ofte bestående af uindrammede enkeltbilleder. Det er en underligt smuk kombination af kalkulation og ærlighed.

Will Eisner: ’En kontrakt med Gud’, oversat af Paw Mathiasen. Fahrenheit, 248 kroner, 208 sider

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Balling

@Matthias Wivel

"En tegneserie, der ikke er ligesom som dem, man læste som barn?"

Da jeg var 14 i 1978, læste jeg blandt andet Will Eisner (Inkl. A Contract with God), selvom de "bedrevidende" voksne havde travlt med at sige at det ikke var "rigtige bøger". Til dem: Fuck jer, og tak fordi i lærte mig at læse det "forbudte".

Will Eisner er stadig en af mine favoritter, men han var "toneangivende" før 78 (Spirit), og det var der en masse andre som også var. At man i dag efterrationaliserer og siger at f.eks. Watchmen er "ægte" litteratur er en smule patetisk, i stedet for at indrømme at man tog fejl, og at man var en flok snobber.

I en periode af mit læsende liv, var jeg begejstret for tegneserier - eller grafiske noveller. Men det kom jeg da over, fandt at de på alle måder var langt fattigere i deres udtryk end bogen. Men OK - jeg ville da ikke ha' undværet Asterix, Eisner, Crump m.fl. men i det lange løb: Alt for få kalorier, alt for mange gentagelse og "arketyper".

Morten Balling

@Arne Lund

Som en af mine storbarmede veninder engang sagde: Jeg ryster mine kazzarr... ;)

Morten Balling

@Arne Lund

Jeg kunne også have skrevet:

Hugo Pratt
Enki Bilal
Carlos Giménez (!)
Richard Corben
Jean Giraud
Tardi
Hergé
Carl Barks
Jean-Claude Mézières

osv.

Og hvis man accepterer at en historie med en pointe godt kan være kort, og det gør man vel, hvis man har en bog med digte på reolen:

Garry Trudeau
Charles M. Schulz
Bill Watterson

mfl.

Før Eisners (sublime) Kontrakt med Gud kunne man også nævne det danske blad Gru, som var ret skelsættende. Dem havde jeg en ordentlig stabel af i de tidlige 70'ere.

Morten Balling - Dér fik du mig. Det er åbenbart så længe siden at jeg havde glemt nogle af dem du nævne - dog ikke Carl barks - jeg har aldrig kunnet klare de der åndssvage ænder, muse og hunde og hvad eller.s