Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Da Hitler stjal den lyserøde kanin’ er en helhjertet hyldest til en kærlig familie på flugt

’Da Hitler stjal den lyserøde kanin’ er en helhjertet, strygerbelagt hyldest til den jødiske, intellektuelle overklassefamilie, hvis flugt fra Hitlers Nazityskland i 1933 den skildrer. Man forstår hyldesten og den fare, de flygter fra, men idyllen er så massiv, at den knap er til at have med at gøre
’Da Hitler stjal den lyserøde kanin’, der handler om en jødisk families flugt fra nazisterne, er som et glansbillede af en frygtelig situation.

’Da Hitler stjal den lyserøde kanin’, der handler om en jødisk families flugt fra nazisterne, er som et glansbillede af en frygtelig situation.

Angel Films

Kultur
12. maj 2021

Alt er smukt i filmatiseringen af den engelsk-tyske børnebogsforfatter og illustrator Judith Kerrs erindringsbog, Da Hitler stjal den lyserøde kanin. Anna (Riva Krymalowski), filmens hovedperson og synsvinkelbærer, har levet de første ni år af sit liv i en stor, elegant villa i Berlin, da Hitler i 1933 står til at komme til magten i Tyskland.

Her har hendes forældre, teaterkritikeren Arthur (Oliver Masucci) og komponisten Dorothea Kemper (Carla Juri), givet Anna og hendes to år ældre bror, Max (Marinus Hohmann), trygge rammer at udfolde sig i. Mens forældrene beskæftiger sig med stor kunst og – for farens vedkommende – skarp kritik af den gryende nazisme, sørger husbestyrerinden Heimpi (Ursula Werner) for, at alt er i sin fineste orden, mens den samfundsmæssige situation spidser til omkring dem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her