Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Den hydrofeministiske, anarkistiske og panseksuelle knaldroman, du ikke vidste, du manglede

Mads Ananda Lodahls romandebut, ’Sauna’, skildrer med behagelig upåfaldenhed i to unge mænds forhold
Der er mange sexscener i ’Sauna’. De har ikke nogen særlig plotfunktion, men er der bare, helt rå eller blottede eller dejlige.

Der er mange sexscener i ’Sauna’. De har ikke nogen særlig plotfunktion, men er der bare, helt rå eller blottede eller dejlige.

Laerke Posselt

Kultur
21. maj 2021

I en baggård i Indre København spoler Johan pornofilmene tilbage til start, når han møder ind som receptionist i sexklubben Adonis. Han udleverer håndklæder og nøglearmbånd til stamgæster, tørrer sæd, spyt og måske afføring op, eller serverer cowboytoast i baren.

Man skal være nøgen, når man er i Adonis, ingen undtagelser. Men en aften kommer en spinkel ung fyr ind, og han vil gerne beholde sit undertøj på. Det får han lov til.

De bliver stormende forelskede, og det viser sig, at William er trans.

Mads Ananda Lodahl: ’Sauna’. Gyldendal. 254 sider. 250 kroner

Mads Ananda Lodahl: ’Sauna’. Gyldendal. 254 sider. 250 kroner

Saxo

Romandebutant Mads Ananda Lodahl (f. 1980) skildrer de unge mænds sexliv i så selvfølgeligt et sprog, at enhver, der måtte finde det ’besværligt’ at tage hensyn til transpersoner, bliver gjort til skamme:

»Jeg slikkede ham på halsen, på brystet, på maven og holdt min mund foran hans forreste hul, pustede lidt og stak tungen ud og slikkede i lange strøg som en kat. Jeg suttede på hans lille bitte pik, og William krummede ryggen og skubbede sit skridt ind over mig, og jeg vaskede mit ansigt i det.«

Så mildt og ømt kan det skrives, og romanen Sauna undgår med sin næsten upåfaldende tone at blive til snagende eksotisme for alle os nyfigne cisheteroer. Her har man ungdommeligt nok hele tiden lyst, pikkene står lige ud som fløjter, og så boller man vel.

Der er mange sexscener, de har ikke nogen særlig plotfunktion, men er der bare, helt rå eller blottede eller dejlige. 

Johan føler endda en stærk forbindelse til biller og bark og vil ligefrem knalde med verdensaltet. Men det lyder bare så skønt og selvfølgeligt, når han står i en sø en forårsformiddag og onanerer:

»En enkelt regndråbe faldt ud af himlen og ned i min åbne mund, og så ofrede jeg tre-fire hvide, krøllede tråde til søen, og en stime af smalle, lysende fisk kom og nippede til trådene som foder, og alting blev ét med alting.«

Så fint anede jeg ikke, at man kunne skrive om sædafgang i en skovsø. 

Laerke Posselt

Hver sin smerte

Kæresterne er hver deres form for outcast. Johan er træt af det selvgode homomiljø, hvor man tror, man har vundet kampen, bare fordi Elton John er blevet fælleseje. Han læser Malcolm X og drømmer om at vælte systemerne.

William er tidligere konkurrencesvømmer og vil bare så gerne af med sine bryster. Han fejrer toårsdag som sig selv, som transmand, men Sexologisk Klinik siger, at han ikke mener det, når han samtidig lader sig »penetrere i skeden«. De kalder ham hans tidligere navn og vil som det første hive æggestokkene ud, skulle han vise sig at bestå, hvad der minder om en sindssygeprøve. 

Sådan er virkeligheden hård, men den er allerhårdest, når den træder frem i det intime. Lodahl skildrer for eksempel, hvor tæt forbundet lyst og frygt er i miljøet.

Johan går ned i en kælder for at mødes med en knaldeaftale, og han når lige at tænke: »Nu får jeg enten sex, eller også får jeg knust tænderne med et jernrør.«

Han bliver bollet uden kondom, så det er vel cirka mellemvejen – frygten for aids sidder i de unge kroppe. 

Politisk prosa

Sauna er en varm og øm roman. Alligevel sidder jeg tilbage med en mistanke om, at der inde på Gyldendal har siddet en redaktør og villet sætte endnu flere krydser i diversitetsskemaet. For der er sakset opbyggelige politiske pointer ind, så snart man ellers lige er blevet revet med. 

Det kommer til udtryk i ubehjælpeligt unaturlige dialoger, hvis funktion virker til at være at … opsummere pointer?

For eksempel runder vi over syv sider lige polerne i aidskrisen, en diskussion af homovielser, transpersoners plads i LGBT-bevægelsen, et par generationskløfter og endelig også, om homoseksualitet kan sammenlignes med at være sort i USA. 

Alle sammen komplekse emner, som sagtens kunne ligge og murre, men som skal siges i korte replikker af karakterer, der ikke rigtig er karakterer, men beholdere for gode og onde holdninger. 

Ud af det blå træder en sort amerikaner for eksempel belejligt, da en hvid, privilegeret ældre bøsse skal sættes på plads. 

»Du skal ikke sidde her og snakke om segregation. Det er overhovedet ikke den samme ting, og dig … helt ærligt, du er … bøssernes Onkel Tom. Onkel Thomas, Jeg har godt set din onlineprofil, og du kalder dig straight-acting! Det ord er for bøsser, hvad blegecreme og glattejern er for black folks! Disgusting

Sådan er der ingen, der taler. Selv Johan, som vi skal forestille os at opleve romanens op- og nedture igennem, får aldrig rigtig et ansigt eller en krop. Han er vred, ja, men hvorfor? Har han ikke følelser og bevæggrunde ud over sit anarkistiske pensum?

Karakter- og fortællearbejdet bløder under parolerne. 

Den ligefremhed, som er Saunas store styrke, kan klart nok ikke bære at få læsset alle mulige hurtige holdninger på sig. Så falder dens enkle, cool skildringer af følelser, forhold og sex – som jo er vildt politiske emner, men ikke bare kan skildres med ren politik – helt flade og udmagrede sammen.

Sauna er hverken en særlig formbevidst eller særligt karakterskabende roman. Men i sidste ende gør det ikke så meget, for den er fuld af ægthed. Ægte vrede mod den heteronormative samfundsorden, ægte glæde over flora og fauna og pik. Det var åbenbart den hydrofeministiske, anarkistiske og panseksuelle roman, jeg ikke vidste, jeg havde brug for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her