Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

Iceage har kravlet, så gået, og nu styrer de løbende mod voksenhorisonten

Der er langt fra den berusede københavnske kvartet, der for ti år siden fornyede punken under international opmærksomhed, til det fuldt formulerede rockband uden grænser, vi hører på ’Seek Shelter’. Iceage har begået en af deres bedste plader til dato, og det siger en del
Der er langt fra den berusede københavnske kvartet, der for ti år siden fornyede punken under international opmærksomhed, til det fuldt formulerede rockband uden grænser, vi hører på ’Seek Shelter’. Iceage har begået en af deres bedste plader til dato, og det siger en del

Fryd Frydendahl

Kultur
15. maj 2021

Man skal kravle, før man kan gå. Men man kan sagtens famle på sine instrumenter og stadig piske en storm op.

Det var til overmål tydeligt den aften i januar 2011 i et tætpakket, hvidkalket lokale i Kødbyen på Vesterbro i København. Her varslede fire teenagere en ny vred, dansk lyd og fik den yngre del af mængden til at bygge moshpit og crowdsurfe under de ellers så trange kår.

Kvartetten Iceage tævede med teknisk vakkelvorn iver deres instrumenter, som om det var disse, der var skyld i deres ungdommelige desillusion. Og forsanger Elias Bender Rønnenfelt syntes viklet ind i sangenes kramper – henført snøvlesyngende, indadvendt, alt med sig rivende.

Anledningen var udgivelsen af Iceages debutalbum, New Brigade. 12 hårde implosioner afviklet på 24 minutter. En uforsonlig hybris. En gotisk, nogle gange hardcore genoplivning af punken og i dag en dansk klassiker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her