Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

I det interaktive digitalteater kan du udleve din drøm om at blive en anden – med ny krop

Denne torsdag genåbner teatrene. Samtidig byder den digitale teaterfestival ’Re:locations’ på fascinerende én-til-en-forestillinger: Således vågnede teaterredaktør Anne Middelboe Christensen i AVATAR ME pludseligt op i en seng i Brasilien – med nye, lange, solbrune ben
Jeg holder om glasset med mine velplejede hænder og sipper min limedrink ude i min baghave i Brasilien. Foto: screenshot fra forestillingen.

Jeg holder om glasset med mine velplejede hænder og sipper min limedrink ude i min baghave i Brasilien. Foto: screenshot fra forestillingen.

Fix & Foxy

Kultur
6. maj 2021

Mens teatrene genåbner, afholdes den digitale teaterfestival Re:locations, som både folk med og uden coronapas med fordel også bør frekventere. Festivalen er arrangeret af Wildtopia i København og byder på én-til-enforestillinger, altså med én tilskuer og én performer på skærmen. 

Her kan man opleve den interaktive monolog AVATAR ME af det danske teater Fix & Foxy – skabt af instruktøren Tue Biering, der det seneste år også har stået bag soldaterveteranforestillingen My Deer Hunter og den digitale skuespillerafgangsforestilling Alt er umuligt. Til AVATAR ME klikker man ind på skærmen og sendes afsted af en høflig vært – og så ender man et eller andet sted i verden.

På min digitale teaterfærd kom jeg til Brasilien. På skærmen kunne jeg se, at jeg lå i en seng og kiggede ned ad mine ben. Det vil sige: kameraet kiggede ned ad et par ben, som var overraskende lange, og kameraet viste to hænder, der strøg hen over solbrun hud med perfekt lyslilla neglelak. ’Mine’ hænder, åbenbart.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her