Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Kasper Holtens ’Hobbitten’ må have kostet kassen, men det er også i orden. Flottere kan det næppe gøres

’Hobbitten’ er lykkedes som ekstravagant udendørsteater i Kasper Holtens storladne og overdådige iscenesættelse i Ulvedalene. Med Signe Egholm Olsen som uimodståelig Bilbo
Alle spillerne i Hobbitten bærer en ’hobbit’-dukke om livet som et genialt greb, der gør det muligt for alle tilskuerne at se ansigtsudtrykkene i ’Hobbitten’ i aftenmørket i Ulvedalene. Her er det Signe Egholm Olsen som Bilbo.

Alle spillerne i Hobbitten bærer en ’hobbit’-dukke om livet som et genialt greb, der gør det muligt for alle tilskuerne at se ansigtsudtrykkene i ’Hobbitten’ i aftenmørket i Ulvedalene. Her er det Signe Egholm Olsen som Bilbo.

Mikloas Szabo

Kultur
25. maj 2021

Flottere kan det næppe gøres! Denne Hobbitten af Det Kongelige Teater i Ulvedalene er skabt med så store armbevægelser og så mange indfald, at Tolkiens eventyr netop får den følelse af uforudsigelighed og magi, der skal til for at åbne tilskuerens fantasi. Denne gigaforestilling i Dyrehaven må have kostet kassen, men det er også i orden. Efter et år med coronaaflysninger trænger vi til at se en grænseløst overdådig og ambitiøs forestilling fra Det Kongelige Teater. Og her er den så.

Tolkien-fan eller ej, så kan dette eventyr vel ellers siges at være en temmelig langtrukken beretning om den lille hobbit Bilbo, der meget mod sin vilje tvinges på et farligt eventyr. Men i Niels Brunses muntre oversættelse af Glyn Robbins’ plotfokuserede dramatisering er historien også blevet en yderst humoristisk skildring af en fredselskende og magelig bangebuks, der pludselig bliver en helt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Louise Hansen

Hvorfor er det egentlig lige, at "vi" trænger til at se ekstravagante forestillinger? Personligt trænger jeg mere til at kunne tage bussen uden at risikere at smitte andre med covid eller blive smittet.

Det er første prioritet for mig. Og i mellemtiden har jeg fået min trang til kultur stillet ved fx at se Netflix.

Netflix bidrager til langt mere i nutidens kultur og dermed min, end Peterskirken og Taj Mahal gør.

Det er der mange, der ikke forstår. Det er DEN forståelse, der er væsentlig for kultur. En forståelse for kultur, der rækker ud over kulturbegrebet, som vore forfædre skabte den og forstod den.

Steffen Gliese

Ja, intet slår det levende teater - også selv om det er optaget. Det er handlingen i nuet, der også for altid gør teatret til et sandhedens sted; mens filmen altid kan lyve og klippe sig til et narrativ.

Louise Hansen

Steffen Gliese, man kan vel næppe betragte teatret som et "sandhedens sted", eftersom det i sin form er præcis det modsatte. Teater (og film og anden fiktion) er en måde at redigere virkeligheden på.

Virkeligheden er det, vi ser, når vi tænder for vores TV. Virkeligheden er det, vi ser på teatret. Virkeligheden er det, vi ser, når vi går langs strøget og er deltagere i det skuespil, vi kalder liv.

Virkeligheden er alt, der findes. Teater er ikke mere levende end film. Koncerter er ikike mere levende end cd'er eller vinylplader. Skrift er ikke mere levende end det talte ord, og omvendt.

Det er levende det hele, eller dødt.

Eva Schwanenflügel

Måske trænger nogen til en kop kaffe?

Jørgen Mathiasen

Ja, der kan vist godt være brug for en kop kaffe, når man ser teserne her.
Skal vi sige det på den måde: Nogle af os mener med lidt understøttelse fra kunstfilosofien og kunstvidenskaberne, at kunstarterne indeholder muligheder for at erkende noget, og det er en væsentlig grund til fascination ved kunstværker.

Så er der det med virkningen. Der er filosoffer, som mener, at vi egentlig sjældent "er oppe og køre" over et kunstværk, altså at det i virkeligheden ikke primært har med følelser at gøre. Jeg kan dog sige for mit eget vedkommende, at noget af det virker, som om man har fået vinger, men andet sender en i meditation.
Det skulle være mig en fornøjelse at se det kgl.s forestillling.

Steffen Gliese

Tak, Jørgen Mathiasen, desværre er kunsten som adgang til erkendelse noget uerkendt for tiden, hvor 'store følelser' mere er all the rage.

Jørgen Mathiasen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar