Det er en faktaspækket bog om moderne landbrug, miljøjournalisten og landmanden Kjeld Hansen har begået. Og måske fordi han er en af landets fremmeste kritikere af moderne landbrugsdrift og derfor næppe bedste venner med agroindustrien, er der også grundig dokumentation for alt, hvad han fortæller. Der skal ikke være noget at komme efter.
Det er der, men det er den anden vej rundt. Gang på gang under læsningen tænkte jeg, ’det er løgn!’, men gang på gang kunne jeg jo se verificeret, at det er det ikke.
Jeg vidste for eksempel ikke, at de titusinder af udlændinge, der arbejder i dansk landbrug og gartneri, frit har kunnet rejse ind og ud af landet uden coronakontrol. Men det bringer jo udbruddet af COVID-19 på Danish Crowns slagteri i Ringsted og i minkindustrien i erindring, begge brancher der i vid udstrækning beskæftiger migrantarbejdskraft.
Flere svin end danskere
Jeg var klar over, at Danmark – næst efter Bangladesh – er verdens mest opdyrkede land, men jeg var ikke klar over, at hele 80 procent af den danske landbrugsjord går til produktion af dyrefoder.
Jeg var klar over, at Danmark huser meget store svinebesætninger, men jeg var ikke klar over, at der findes 215 svin for hver 100 danskere, hvilket giver en svinekødsproduktion på 32 millioner svin om året. Intet andet EU-land har flere svin end indbyggere, noterer Kjeld Hansen.
»Nummer to på listen er Holland med 70 svin pr. 100 indbyggere – altså tre gange færre end i Danmark. Spanien ligger på tredjepladsen med 63 svin pr. 100 indbyggere, mens Belgien kommer ind som nummer fire med 54 svin pr. 100 indbyggere.«
Den globale kødproduktion
Endelig var jeg heller ikke klar over, at vores kostvaner og landbrugssystemer globalt set i dag er så CO2-intensive, at udslippene fra dette globale fødevaresystem »alene er nok til at skubbe klimamålene fra Paris uden for rækkevidde, selv om de andre store CO2-kilder bliver stoppet«.
»Globalt er svine- og fjerkræproduktionen de hurtigst voksende og mest industrialiserede husdyrsektorer med en årlig produktionsvækst på 2,6 og 3,7 procent i årene 2000-2010.« Dette ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation. »Kyllinger og kalkuner produceres i de industrialiserede lande i haller, hvor 15.000 til 50.000 fugle er indespærret i hele deres levetid.«
Indespærring og høj tæthed af individer danner den bedste grobund for smittespredning. Om ikke før, så har vi lært det nu. Kjeld Hansens gennemresearchede og faktaspækkede bog må have været et stykke tid undervejs, men coronaepidemien har givet den ekstra rygvind.
Nu læser man hans mange oplysninger i lyset af den situation, COVID-19 har bragt kloden i. Og når han citerer forskere for, at svineinfluenza A vil blive den næste pandemi, der rammer os, er man på baggrund af bogen ikke meget i tvivl om, at det er sådan, det sandsynligvis bliver.
Basislinjen
Man er glad for at blive oplyst og ofte chokeret over de oplysninger, man får. Om sammenhængen mellem dyrkningsmetoder og tilbagegangen i biodiversitet, eksempelvis. I dag er der 1,6 millioner færre lærker, end der var for 40 år siden. Viben, stæren, landsvalen og nattergalen er der blevet langt færre af. Agerlandets fugle forsvinder. Femten af de 22 fuglearter, som primært yngler i det danske landbrugsland er gået tilbage de sidste tre-fire årtier.
Men jeg kan sidde og lytte til lærkesang, mens jeg skriver dette, selv om jeg undrer mig over, hvor pokker de har deres reder på de kæmpemarker, jeg samtidig har udsigt til. Men måske skyldes min fornøjelse ved lærkesangen et begreb, Kjeld Hansen introducerer, kaldet ’shifting baseline syndrome’, som kort fortalt går ud på, at man glemmer, hvordan det tidligere har været.
Da Danmark for få år siden nåede op på syv ynglende storkepar, ville jubelen ingen ende tage. Man havde glemt, at der i 1800-tallet ynglede 8.000-10.000 storkepar i Danmark, og at der så sent som i 1940 stadig var 1.000 ynglende par tilbage. Kort fortalt går begrebet ud på, at den naturtilstand, vi i dag betragter som forringet, af næste generation vil blive husket som sund og normal, hvis det til den tid står endnu værre til.
Nye dyrkningsmetoder – også af kød
Men Velkommen til fremtidens landbrug, beskæftiger sig ikke kun med forringelser. Kjeld Hansen opsøger også mulige løsninger, blandt andet i ændrede dyrkningsmetoder, der højner biodiversiteten. Landmanden Kjeld Hansen indfører læseren i høslættets fordele og ulemper, i pløjningens og dræningens skadevirkninger, men kommer også omkring de naturperler der er genopstået, når initiativrige mennesker har taget sagen i egen hånd.
Også hvad angår kødforbruget, er der håb på vej. Det er allerede i dag muligt at producere kunstigt kød til erstatning for den svine- og oksekødsproduktion, der ellers kun vil vokse, og som er tyngdepunktet for såvel CO2-udslip, metangasudslip fra pruttende og bøvsende kvæg, som zoonoser, dyreoverførte sygdomme hos mennesker.
Præcisionsbiologi har gjort det muligt at fermentere i store ståltanke, »en proces, der programmerer mikroorganismer til at producere næsten ethvert komplekst organisk molekyle.« Man kan med andre ord lave kød uden brug af husdyr.
»En troværdig forudsigelse lyder, at i 2030 vil antallet af kvæg i USA være faldet med 50 procent og kvægindustrien nær konkurs. Alle andre husdyrindustrier vil lide en tilsvarende skæbne, og foderproducenter og virksomheder i hele agroværdikæden bliver ramt af alvorlige tilbageslag.« Og her må man jo med Kjeld Hansen spørge: Hvorfor skulle Danmark gå fri af den udvikling?
Velkommen til fremtidens landbrug er så fuld af informationer og betragtninger, så det er umuligt at gengive andet end et mindre udvalg i en anmeldelse. Der er også en del gentagelser, og der er meget lange citater, når landbrugslobbyen har skrevet noget rigtigt dumt. Og der er den diskrete polemik, som ligger i, at man leder forgæves efter ordet ’stald’.
Hos Kjeld Hansen hedder de bygninger, der rummer husdyr, fabrikker. Men bogen rummer som sagt langt mere, og derfor skal denne anmeldelse slutte med en varm anbefaling af selv at kaste sig over bogen og blive klogere på både landbrugets, klodens og vores egen lille verdens situation i dag.
Kjeld Hansen: ’Velkommen til fremtidens landbrug’. Gads Forlag, 224 sider, 250 kroner.
Tak for denne anmeldelse, Karen Syberg.
Den bog må læses.
Mon vi skal have endnu en pandemi fra svinefabrikkerne, før der bliver reageret på advarslerne?
Jo mere man sætter sig ind i fakta om det danske landbrug, desto mere forarget bliver man over at det bare får lov at fortsætte uden modstand. Politikerne snorksover.
inspirerende anmeldelse - håber forfatteren også behandler udviklingen i ejerskabet i landbruget, hvor flere og flere udenlandske kapitalfonde står på spring for at investere i og intensivere driften af dansk jord.
Tak for artikel. Kjeld Hansen burde få en eller anden Nobelpris for sit ihærdige arbejde.
Den nuværende pandemi var forudsagt. At den næste bliver langt værre bekymrer ikke regeringen og den højtråbende opposition. Vi kan blot håbe håbe på de højere magter. Ingen vil åbenbart reducere det landbrug, der bærer kimen til alskens ulykker.
Lad os låse os inde for evigt, eller acceptere, at man kan dø, af at leve. Man dør af at trække vejret. Det siges at nazismen fandt grobund i helsebølgen, man fristes til at tro, at det er rigtigt! Folk er så mange, at de i fremtiden vil gå med til hvad som helst!
Husk dyrevelfærden og slip søerne fri. Det er få i dansk landbrug, der fortjener ros, men Kjeld Hansen fortjener den.
@Mads Kjærgård
Der var en hel del af de overlevende fra kz-lejrene, der efterfølgende blev dyrerettighedsforkæmpere, fordi de følte på egen krop, hvordan mange dyr bliver behandlet i industrien.
Der er nogen nærmest ufattelige modsigelser i de her udtalelser om frihed, som mange kommer med, når de er direkte forbundet med så stor ufrihed for andre individer. I stedet for at låse os inde så kunne vi låse en masse op og sætte en masse fri. Inklusive den empati der i virkeligheden er så iboende i alle mennesker, når visse lag af indoktrinering opdages og fjernes (det modsatte af hvad industrien forsøger at gøre med absurde begreber som "human slagtning" (venligsindet slagtning?) og lignende ordsminke, der skal forvrænge virkeligheden, så forbrugere kan klappe sig selv på skulderen over at støtte noget, de ellers aldrig ville støtte).