Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

London Grammars nye album lever højt på fire fænomenale indiepopnumre

På det tredje album fra engelske London Grammar fungerer de mere stillestående ballader som en form for pro- og epilog, mens selve handlingen består af underholdende, dansabel indiepop
London Grammer er netop udkommet med sit tredje album, ’Californian Soil’.

London Grammer er netop udkommet med sit tredje album, ’Californian Soil’.

Kultur
19. maj 2021

Det kan godt være, at London Grammar i dine ører lyder mere som titlen på en kedelig ordbog eller et opslagsværk end navnet på et af verdens mest velklingende indiepopbands. Men hvis du har set den hippe, irske tv-serie Normal People fra sidste år, har du helt sikkert mærket den melankolske og dog livfulde stemning, der hjemsøger bandets musik.

Den er svær at ryste af sig. Og det kan godt være, at den internationale succes, som serien har fået for at vise både sex og samfund på en nuanceret måde, har været med til at sætte spotlys på London Grammar. Men efter min mening er den engelske indiepoptrios bidrag til lydsiden bestemt en del af, at Normal People har ramt sit publikum så stærkt.

London Grammar består af vokalist Hannah Reid og de to instrumentalister Dan Rothman og Dominic Major, der mødte hinanden på universitetet i Nottingham. Gruppen har en vane med at udgive et album hvert fjerde år, hvilket indtil videre er blevet til de to timelange og absolut fremragende album If You Wait fra 2013 og Truth Is a Beautiful Thing fra 2017, der begge strøg til tops på den britiske hitliste. Nu er de klar med deres tredje album, Californian Soil.

Indiepop med elastik i

Okay, indrømmet. Jeg faldt også først for London Grammar efter at have set Normal People. Især følte jeg mig ramt af en scene i afsnit to, hvor den kvindelige hovedperson Marianne har et fuldendt Robynsk dancing on my own-moment til den russiske producer Artys remix af London Grammars ni år gamle debutsingle »Hey Now«.

Det er et sjældent godt nummer, både i sin oprindelige, simple og stilfærdige version, og som hardcore klubbasker. Og det er efter min mening en af de fedeste ting ved London Grammars musik; dens elasticitet.

For det kan godt være, at genrebetegnelsen hedder indiepop, og at Hannah Reid lyder, som dengang Florence Welch fra Florence + The Machine virkelig var i topform. Men nedenunder flyder der en umiskendelig triphopstemning a la Portishead og Massive Attack.

Og når iskolde producere som Kölsch, Ross From Friends, Joe Goddard eller Henrik Schwarz tager bandets numre under kærlig behandling, forvandles de straks til højdepunkter i klubnatten. Måske ringer der også en lille klokke, hvis du tænker tilbage på den elektroniske duo Disclosures radiohit »Help Me Lose My Mind« fra 2013. Det er selv samme Reid, der synger. Og her lyder hun jo som en tidløs housedronning a la Loleatta Holloway fra Chicago.

Kunsten at køre op i en spids

Man kan nævne mange fede ting ved London Grammar. Deres lyd rammer bredt og spænder fra minimalistisk, a cappella-inspireret lovsang til pumpende, voluminøse festhits. Personligt glæder jeg mig allermest over det momentum, de formår at skabe på deres album.

I midten opstår der en særlig, flydende periode, der varer en fire-fem numre. Deres mere stillestående ballader udgør en form for pro- og epilog, hvor selve handlingen består af underholdende, dansabel indiepop. Så på Californian Soil sidder jeg egentlig også bare og venter på, at det går løs. Når det endelig sker, holder jeg vejret i spænding over, hvor længe trioen mon kan holde den kørende, alt imens jeg forsøger at undertrykke mine spontane, begejstrede benspjæt.

Efter den storladne »Intro« og titelnummeret og overgangsfasenummeret »Missing« begynder man at kunne mærke det. Fra den første svage puls på »Lose Your Head« er der stærkere sager på færde. Tempoet skrues op, melodierne forsimples på den gode, catchy måde, og lyrikken rammer hårdere. Især omkvædet giver direkte udtryk for en af de mest forfærdelige følelser, der findes: Følelsen af at ligge i sin seng og trippe over fortiden og samtidig trippe endnu vildere ved bevidstheden om, at man ligger og tripper. Man kører op i en spids, eller – som min mor ville kalde det – man går i selvsving.

»What a way to lose your head / what a way to lose your head / what a way to go to bed / what a way to get ahead / what a way to go to bed / with those thoughts inside your head / what a way to go to bed / what a way to go to bed«.

En kunst, som London Grammar mestrer så yndefuldt, både lyrisk og instrumentelt.

Kvalitet frem for kvantitet

Herfra fortsætter Californian Soil støt opad et stykke. Numrene »Lord It’s A Feeling«, »How Does It Feel« og »Baby It’s You« spiller på synth og rumklang, velkomponerede pop-crescendoer, boppende perkussion og perfekt placeret stemmesampling.

Alligevel må jeg konstant minde mig selv om, at det her er en anmeldelse af London Grammars tredje album, og ikke af London Grammar som sådan. For i modsætning til deres to forudgående album, er det kun omkring halvdelen af Californian Soil, der virkelig fænger. Fra »Call Your Friends« og »All My Love« lader der til igen at være dømt enten klassisk- eller countryinspirerede ballader, der slukker for den fremdrift, som pladens fire fænomenale indiepopnumre levede så højt på. Især den flirt med westernguitaren, der kun halvhjertet bliver forsøgt dækket over, har jeg svært ved at følge. Hen imod slutningen af Californian Soil virker det nærmest, som om London Grammar forsøger at klippe deres bundsolide indiepop over på midten og lade popdelen falde fra.

Selv om Californian Soil skuffer lidt i kvantiteten af stensikre indiepopnumre, er der dog intet at udsætte på deres musikalske kvalitet. Jeg glæder mig over de fire nævnte, som straks er kommet ind på min permanente playliste sammen med så mange andre fuldtræffere fra London Grammars mageløse bagkatalog.

London Grammar: ’Californian Soil’ (Ministry Of Sound Recordings/Universal)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her