Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Nisha Ganatras ’The High Note’ byder på poleret musikbrancheromance

Nisha Ganatras ’The High Note’ har en cool musikbranche og seværdige stjerner i front, men vælger at ligge lunt i mainstream-svinget frem for at skrue bissen på og op for bassen
Dakota Johnson (th.) spiller Maggie, der drømmer om at blive musikproducer, mens hun arbejder som assistent for sit store idol, Grace Davis (Tracee Ellis Ross) i Nisha Ganatras ’The High Note’. Foto: UIP

Dakota Johnson (th.) spiller Maggie, der drømmer om at blive musikproducer, mens hun arbejder som assistent for sit store idol, Grace Davis (Tracee Ellis Ross) i Nisha Ganatras ’The High Note’. Foto: UIP

Kultur
13. maj 2021

Det er ikke kun i filmbranchen, at kvinder kan have svært ved at holde gang i karrieren på den lange bane. Musikbranchen kan også være brutal, og selv med et kendt navn og stort hitkatalog, taler tallene ifølge Nisha Ganatras nye film, The High Note, deres tydelige sprog: Kun fire kvinder har haft et nummer et-hit, efter de er fyldt 40 – og kun én af dem er sort.

Det giver stof til eftertanke og også til et potentielt stærkt drama om, hvordan det opleves af de mange kvinder, som glider ud af branchen. Den dagsorden er The High Note imidlertid ikke så interesseret i at drive, selv om branchekritikken dukker op i feel good-sprækker her og der.

Ambitionen er i stedet at skabe en pæn og hyggelig film fuld af musik tilsat et klassisk kærlighedsspor, og den mission opfylder The High Note som et romantisk eventyr fra musikbranchen – men det er svært ikke at ærgre sig over, at filmen let kunne have skruet op for beatet og bassen og sat mere på spil frem for at være tilfreds med at være en ufarlig bagatel til genåbningen af biograferne.

Stjernerne og vandbærerne

Skuespillerne fejler nemlig ikke noget. Hovedpersonen er Dakota Johnson, som senest demonstrerede sin evne til at spille amerikansk films version af almindelig på engagerende vis i The Peanut Butter Falcon. Her er Johnson Maggie, som drømmer om at blive musikproducer, mens hun arbejder som assistent for sit store idol, Grace Davis. Davis spilles af Tracee Ellis Ross (datter af Diana Ross), og hun er forrygende som benhård diva med kontrol over kendiskaoset omkring sig. Hun er sej på scenen, hun tackler køligt de unge pladeselskabschefers stadig højere kommentarfrekvens om deres mødres begejstring for hendes musik, og med Maggies hjælp ser hun bragende godt ud, mens hun bevæger sig gennem verden.

Bag kulissen er der mere krise. Hendes manager (Ice Cube) mener, det er tid til en fast kontrakt på et hotel i Las Vegas, hvor man aften efter aften kan score kassen på at levere de gamle hits. Maggie tror derimod, at Davis stadig har nye sange i sig og vil gå kold på at gentage sig selv. Ross formidler fint grundene til, at Davis ikke ved, hvad hun skal satse på, hvilket får Maggie til i stedet at kaste sin energi over at producere den unge sanger David Cliffs sange i sin sparsomme fritid.

Maggie (Dakota Johnson) er musiknørd og vokset op med en radioværtfar.

Maggie (Dakota Johnson) er musiknørd og vokset op med en radioværtfar.

Perfect world pictures

Dermed bevæger historien sig efter et indledende oplæg til en mere sprængfarlig All About Eve eller The Devil Wears Prada-historie om forholdet mellem en stjerne og hendes vandbærer sig over i den romantiske komedies territorie, for der er hurtigt mere end musik mellem Maggie og hendes Cliff (Kelvin Harrison, Jr.).

God musik og birollestrit

Det sker heldigvis ledsaget af en række klassiske hits, for Maggie er musiknørd, som er vokset op med en radioværtfar (Bill Pullman) med hang til at udforske forskellige versioner af den samme sang. At Maggie skulle være en fantastisk producer fremstår mere som et postulat, men da det bliver aktuelt at undre sig over, er historien drejet ind på sit eventyrspor, hvor det ikke kan betale sig at spekulere på, hvorfor alle ser godt ud, har rigeligt med penge og bevæger sig rundt i glamourøse billeder af Los Angeles-lokationer.

Undervejs dukker Eddie Izzard op for en kort bemærkning og får effektivt en til at ærgre sig over, at Izzard, Pullman og June Diane Raphael som Grace Davis’ poolpasser ikke bliver brugt til at stritte mere i den velfriserede fortælling.

Grace Davis (Tracee Ellis Ross) og Maggie (Dakota Johnson).

Grace Davis (Tracee Ellis Ross) og Maggie (Dakota Johnson).

Perfect world pictures
The High Note er bedst i scenerne mellem Ross og Johnson, som har god kemi og kunne have fået meget mere ud af et andet manuskript end Flora Greesons, der også viser sig at have en utroværdig twist i ærmet. Filmen ligger naturligt i forlængelse af Ganatras Late Night om relationen mellem Emma Thompsons tv-vært og den første kvinde i hendes forfatterrum, som – med mere humor – havde et par kritiske kommentarer til tv-branchen, men holdt sig i den trygge mainstream. Det gør den polerede The High Note også, og har man det fint med det, leverer Ganatra sammen med Ross og Johnson på mange måder varen.

’The High Note’ – Instruktion: Nisha Ganatra. Manuskript: Flora Greeson. Fotografi: Jason McCormick. Længde: 113 minutter. Kan ses i biografer landet over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her