Dybest set er det en tragisk kærlighedshistorie. Fortællingen om soldaten Woyzeck, der fuldstændig har mistet sin frie vilje og lader alle andres behov – kaptajnens, doktorens, kæresten Maries – styre sit liv. Lige indtil han en dag får nok og gør en ende på det hele.
Den tyske forfatter Georg Büchner nåede aldrig at færdiggøre Woyzeck, før han i 1837 døde kun 23 år gammel. Til trods for det ufuldstændige manuskript og det faktum, at der skulle gå 40 år, før teksten forlod dødsboet og blev publiceret – og længere endnu, før stykket blev uropført – er det blandt de mest berømte værker fra romantikkens teaterperiode – ikke mindst fordi Büchner med værket skrev sig ud af romantikken og ind i en ny tidsalder.
I dag er Woyzeck bredt kendt gennem Tom Waits’ forunderlige musik, som han skabte til Robert Wilsons ikoniske iscenesættelse på Betty Nansen Teatret i efteråret 2000. På aalborgensiske Teater Nordkraft i teaterchef Minna Johannessons iscenesættelse er lydsiden dog nærmest den diametrale modsætning til Waits’ univers, for her afløser den ene kendte kærlighedspopsang den anden i et farvestrålende, overgearet karnevalsunivers.
Karnevallets grænseopløsning
Ned fra loftet hænger kilometervis af farvestrålende papirstrimler side om side med sølvglitrende lametta. Som altid på Teater Nordkraft er der skruet op på maks med pynt og udstyr i scenografien, der til Woyzeck er skabt af Mie Riis Christiansen.
Farvestrående gasballoner, store, kunstige planter, lange multifarvede flagranker og diverse musikinstrumenter fra klaver til trommer står rundt om på scenegulvet. Bagerst er placeret en sølvglitterpyntet vogn fuld af kostumer, som ser ud til at være klar til at køre ud i byen til et karnevalsoptog. Og det er netop Aalborgs karneval, der har været inspirationskilden til Johannessons iscenesættelse.
Iscenesættelsen spejler karnevalets udviskning af grænser, hvor der vendes op og ned på normerne. På Teater Nordkraft spilles rollen som Woyzeck af Laura Kold, mens Jakob Hannibal er hans (hendes!?) opmærksomhedshungrende kæreste Marie. Det er tydeligvis en trend for tiden at lade mænd spille kvinder, og kvinder spille mænd. I karnevalskonteksten giver det god mening.
Rollelisten fra den oprindelige forestilling er barberet godt ned. Marie og Woyzeck har selskab på scenen af de to velspillende, pailletklædte musikere Martin Ullits Dahl og Jimmy Nyborg samt skuespiller Patrick Hansen. Sidstnævnte er både Kaptajnen i guldtrusser, bar overkrop under militærjakken og metallic solbriller, Doktoren iført blond paryk, røde træsko og en sygeplejerskekittel, der lige akkurat ikke kan nå hen over hans mave, og ikke mindst den forføreriske Tamburmajor, der gør så hæmningsløst kur til Marie.
Mere fest end teater
Der er langt mere fest end teaterforestilling over Woyzeck på Teater Nordkraft. De to musikere leverer en velklingende lydside med insisterende sambarytmer og kærlighedssange i alverdens stilarter fra Lars Lilholts Kald det kærlighed til Rocazinos All My Love. Også i musikken vendes der op og ned på normerne med en ekstremt langsom og nærmest melankolsk udgave af 60’er-hittet »Hey! Baby« og en super uptempo version af Roxettes »It Must Have Been Love«.
Ved første øjekast er det gakket, overgearet og sjovt – og det føles som en forløsning at opleve den løsslupne stemning efter de mange måneders nedlukning. Men under overfladen lurer melankolien og det spirende vanvid i Woyzeck, der skyldes hans endeløse lidelser, hans kamp for at gøre alle andre tilfreds og hans kærlighed til Marie, som han mister.
Skuespillerne Jakob Hannibal og Laura Kold.
»Der hviler en forbandelse over det her sted,« siger Laura Kolds Woyzeck, mens noget, der lyder som intromelodien til Twin Peaks, toner frem i baggrunden. Sætningen er essentiel i Johannessons iscenesættelse og gentages flere gange af både Kold og Hannibal, der mod forestillingens afslutning bytter roller flere gange. Endnu en understregning af karnevalets opløsning af grænserne. Men uagtet den festlige stemning og den farverige scenografi, ender Woyzeck som altid i død og ødelæggelse, der blot får et ekstra nøk op på Teater Nordkraft, hvor de aldrig gør noget halvt.
’Woyzeck’. Teater Nordkraft. Tekstforlæg: Georg Büchner. Instruktør: Minna Johannesson. Scenograf: Mie Riis Christiansen. Lys: Mads Eckert Hermansen. Lyd: Jonas Hvid Brimer. Medvirkende: Laura Kold, Jakob Hannibal og Patrick Hansen. Musikere: Martin Ullits Dahl og Jimmy Nyborg. Spiller til 2. juni.
Det lyder fuldkommen bedårende - jeg tænker, jeg måske kan nå at se det, i kombination med Vendsyssel.
Bortset fra det, er det måske i virkeligheden vanviddet i forestillingen, der er det mest tidstypiske for unge Büchner: det er i det selvsamme år som operaen med den kendteste vanvidsarie, Lucia di Lammermoor har premiere.