Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

På Tranen befinder jeg mig i en våd Elon Musk-drøm og vil gerne helt ind i hans soveværelse

Den danske kunstner Stine Deja iscenesætter i sin soloudstilling ’Cold Sleep’ på Tranen et absurd billede på længslen efter evigt liv ved at vise os de kryopræserverede kroppes venteværelse
Stine Deja interesserer sig for kryopræservation, det at mennesker – det vil sige foreløbig de amerikanske og russiske 1 procent, der har råd – kort efter dødens indtræden vælger at lade sig nedfryse, så de måske en dag kan blive genoplivet til en ny verden.

Stine Deja interesserer sig for kryopræservation, det at mennesker – det vil sige foreløbig de amerikanske og russiske 1 procent, der har råd – kort efter dødens indtræden vælger at lade sig nedfryse, så de måske en dag kan blive genoplivet til en ny verden.

David Stjernholm

Kultur
26. maj 2021

I det lille udstillingsrum Tranen på Gentofte Hovedbibliotek, der fører ud i bibliotekets lyse, institutionelle rum, hænger to menneskelignende figurer med hovedet nedad.

De er ophængt inden i en stålkonstruktion, som også er et sølvskinnende hjul. Figurerne er iført gule termodragter. Det minder om en arbejdsuniform, de ser udstoppede ud, en blanding af polarrejsende, astronauter og forvoksede Pikachus – den runde, gule pokémonfigur. De hænger unaturligt, ubevægelige og ligner en slags ikkemennesker; man tænker: en henrettelse. Sorte strips holder dem fast i ben og arme, men lemmerne falder blødt, som om kroppen ikke reagerer på kunstigheden.

Figurerne er hovedpersoner i den danske kunstner Stine Dejas surreelle lille scenarie Cold Sleep.

Har de selv valgt at lade sig ophænge sådan? Hvem er de? Jeg bøjer mig for at se deres ansigter – kun tonede skærme – mere ubehageligt end børnefjernsyn. Senere lyser skærmene op med sitrende gule øjne. Stålhjulene drejer langsomt om deres egne akser. En meditativ køleskabssummen fylder rummet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her