Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

At se Bachs musik omsat til bevægelser er en lille smule mindblowing

Bach danser. Bachs passion for døden og livsdygtig moderne dans sættes sammen i smuk forestilling om at huske at leve livet

Camilla Winther

Kultur
12. maj 2021

Bach i Operaen er helt overordnet et fantastisk og vellykket projekt. Bach, den gamle hoforganist og kantor, der én gang i Weimar prøvede at sige sin stilling op og blev opbevaret i fængsel, indtil han kom på bedre tanker, er aldrig rigtig sluppet ud af kirkerummet. At høre ham på udgangstilladelse i Operaens verdslige rum er allerede at høre musikken stikke af i nye retninger.

Operachef John Fulljames har sammen med koreografen Hofesh Schechter og dirigenten Lars Ulrik Mortensen lavet en forestilling, hvor Bachs musik sættes i scene gennem dans og – måske – aktualiseres gennem vidneudsagn fra vor tid om dødens nærvær.

Bachs musik handler en del om død. Det er i hvert fald rigtigt. Forestillinger om døden er essentielt for Bachs musik, hvis man kan sige det sådan. Som Bach selv cirka skulle have sagt det på sit dødsleje:

»Græd ikke over mig, for jeg drager derhen, hvor musikken bliver født.«

Og det skriger ud af hans musik og de tekster, der ledsager den, at der, hvor vi ikke er, men er på vej hen, der er det godt at være.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her