Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Sidsel Ana Welden skriver skønt forkælet om at have det skidt

I ’I det hvileløse’ mindes en ung kvinde sin far, der var krigsflygtning fra Chile, og forsøger at få hold på sig selv som næstenvoksen. Sidsel Ana Welden debuterer med en sejlivet lille roman, der undersøger smerten bag romantiske ungdomsklicheer
Romanens fineste greb er dens fremdrift. Langsomt finder man ud af, at det storladne sprog dækker over et kejtet forsøg på at række ud efter alt det svære.

Romanens fineste greb er dens fremdrift. Langsomt finder man ud af, at det storladne sprog dækker over et kejtet forsøg på at række ud efter alt det svære.

Amanda Bødker

Kultur
28. maj 2021

På en af de første sider af Sidsel Ana Weldens selvbiografiske debut I det hvileløse beslutter jeget sig for at begynde at ryge.

»Hvis jeg kan komme op på at ryge 20 cigaretter om dagen, betyder det, at jeg kan få udskilt dopamin 20 gange og føle 20 gange så meget lykke som nu.«

Det er en scene, der er lige dele livløs og oprørsk – og ret sjov. Og den indrammer meget fint værkets forkærlighed for dødsromantik. Cigaretterne er et gennemgående bohememotiv; man mærker alle tiders følelsesfulde melankolikere som Sylvia Plath og Morrissey fra The Smiths-tiden sidde og pulse fortvivlet i krogene af I det hvileløse. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her