Musik er og bliver en del af forestillingen om det guddommelige. Det, som vi mennesker ikke kan forklare, har vi altid forsøgt at nærme os gennem lyd – lige fra de englekor, der står beskrevet i Det Gamle Testamente, den gregorianske sangtradition, som kommer fra munkeklostrene, de messende bedekald, der gjalder ud fra minareterne, og de rituelle rytmer, der danses efter hos naturtroende stammefolk.
Mange af den klassiske musiks store personligheder så det endda som deres fornemmeste opgave at lave musik til religiøse begivenheder. Men i nutiden er hellig musik blevet en niche med lige så mange forskellige fordomme knyttet til sig, som der findes religioner.
New age er noget, man holder ud i stilhed, mens man ligger og får massage, eller hvis man på en tur gennem byen tilfældigvis passerer en rundkreds af skæve hippietyper. Kristen rock har været en practical joke, da rockmusikken fra begyndelsen er blevet kædet sammen med alt andet end uskyldige, kristne værdier. Dansk gospel er for et midaldrende Oh Happy Day-klientel.
