Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Tormod Hauglands nynorske succesroman bliver maltrakteret i dansk oversættelse

Den danske oversættelse af Tormod Haugland-roman viser, hvor galt det kan gå for et lille forlag med få ressourcer
Tormod Hauglands ’Om søvn og mørke’ er forsøgt oversat fra nynorsk til dansk, men allerede før romanen er begyndt, går det galt.

Tormod Hauglands ’Om søvn og mørke’ er forsøgt oversat fra nynorsk til dansk, men allerede før romanen er begyndt, går det galt.

Helge Skodvin

Kultur
28. maj 2021

Jeg blev meget forundret, da jeg læste Tormod Hauglands roman Om søvn og mørke, som netop er udkommet på dansk på forlaget Silkefyret.

Om søvn og mørke er andet bind i en selvbiografisk romantrilogi. Den handler om fortælleren Tormods opvækst på en gård ved den norske vestkyst i 1960’erne, hans år som kunststuderende i Bergen og hans vej til at blive forfatter.

Romanen handler om at skrive, om at gå i søvne, om at være bundet til et sted og en familie og om at gå sine egne veje. Mere kan jeg desværre ikke sige, for jeg har kun et meget diffust indtryk af værket. Er dette virkelig den roman, som har fået så fine anmeldelser i Norge? tænkte jeg, mens jeg læste. Efter at have sammenlignet sætninger fra oversættelsen med originalen må jeg bare sige: Nej, det er det ikke.

Problemet er, at den danske oversættelse af Hauglands roman er nærmest uforståelig. Grammatikken er helt hen i vejret. Det samme er stavning og korrektur, sådan at man ikke kun finder store mængder trykfejl og en irriterende brug af norske småord, men også må læse hen over maltrakteringer af sproget som »hvor stenen havde lagt« eller »lod jeg mærke til«.

Mange af sprogfejlene er helt ubegribelige som i denne mystiske sætning: »Det var en lille, rundt bord foran stolen.« Men det som går mig på – det som får mig til at skrive denne tekst, frem for bare at forbigå udgivelsen i stilhed – er det faktum, at oversætteren, Allan Lillelund Andersen, åbenlyst ikke forstår det sprog, der oversættes fra.

Der findes to officielle norske skriftsprog: bokmål og nynorsk. Bokmål har sit ophav i dansk og bruges af størstedelen af befolkningen, mens nynorsk ligger tættere på de dialekter, som mange faktisk taler. Grundlaget for nynorsk blev dannet af den selvlærde sprogforsker og digter, Ivar Aasen, som i 1840’erne rejste rundt til de norske bygder og studerede dialekter.

De to skriftsprog er meget forskellige – selv for nogle nordmænd kan nynorsk, som de lærer i skolen, være udfordrende. For et par år siden arbejdede en veninde af mig i en boghandel i Oslo. En dag kom en kunde hen til hende med en nynorsk roman i hånden og spurgte: Kommer denne til at blive oversat til bokmål?

Går galt allerede før, det er begyndt

Om søvn og mørke er altså forsøgt oversat fra nynorsk til dansk, men allerede før romanen er begyndt, går det galt. Et indledende citat af Novalis lyder på nynorsk: »Anden (ånden) viser seg alltid berre i framand, luftig framtoning.« I den danske oversættelse lyder citatet: »Den anden viser sig altid kun i en fremmed, luftig fremtoning.« En lille detalje, som dog er betydelig.

Og så går det ellers over stok og sten: Oversætteren tror, at frukost på nynorsk betyder frokost på dansk (det betyder morgenmad). Han tror, at bakken på nynorsk betyder bakken på dansk (det betyder jorden). Han tror, at stup på nynorsk betyder stub på dansk (det betyder udspring). Han tror, at sjø på nynorsk betyder på dansk (det betyder hav – siden hvornår har fiskerne langs den norske vestkyst fisket i en sø?).

Prøv at vriste mening ud af en sætning som denne: »Det var tre af mange slags, og i hele den svære skov var enebærbuske.« Det, der lidt uelegant står her, er: »Der var træer af mange slags, og i hele den store skov var der enebærbuske.«

Tormod og hans far går rundt i skov- og moselandskabet omkring gården for at finde grænseskellet på deres grund. De går på ujævnt underlag, og også læseren snubler konstant: »I denne i store mængder og ustadige mosejord, havde de altså besluttet sig for at sætte et mærke.« (Jeg tjekker den nynorske original: i denne vandholdige og ustadige mosejord, står der.) Lidt senere, i samme skov, kommer de til et væltet træ, som spærrer stien: »Jeg tog øksen og drøjt kvistede jeg meter af grene, sådan at jeg nåede rundt om hele den solide stamme.« Hvaffornoget?

I den nynorske original giver det mere mening: »Eg tok øksa og kvista fri ein dryg meter med greiner, slik at eg kom meg over den solide stammen.« Med andre ord, han hugger grene af træet, frigør en lille meter, så han kan klatre over stammen.

Forvirring over nynorske former

Oversættelsen har nogle grundlæggende problemer knyttet til nynorsk grammatik. Der er vild forvirring over nynorske nutids- og datidsformer, som misforstås og blandes frejdigt i de samme sætninger: »I dag er det en naturlig del af min stemme, hver gang jeg blev engageret og snakkede højt, hører jeg farfar i den.«

Mest påfaldende er det, at der i den danske tekst ikke på nogen konsekvent måde tages højde for, at der oversættes fra et skriftsprog med grammatiske hun- og hankønsformer. På nynorsk angives navneord enten i hunkøn (ho) eller hankøn (han), selvfølgelig med betydningen den eller det. I den danske oversættelse finder man derfor sætninger som denne: »Og der så jeg vores bil, han stod midt på vejen i krydset ned til kajen.«

Alle de fejl i oversættelsen gør noget ved logistikken. Det er simpelthen forvirrende at læse. Personer og ting står, ulogisk, bagved eller foran hinanden, selv om de i originalen står ved siden af hinanden. Flere steder er sætninger helt sprunget over i den danske oversættelse. Det norske udtryk at være i lag betyder at være sammen, men oversætteren tror, det betyder at ligge lag på lag (!).

Når der på nynorsk står, at fortælleren sætter en kaffekop på bordet, så står der på dansk, at han sætter sig ved bordet. Når der på nynorsk står, at brændet (veden) i kaminen er brændt ned, så står der på dansk, at »en verden var brændt ned«. Og så videre.

Vadmelsbukser – tykke uldbukser – bliver til vaders. En ubehagelig lyd bliver til en ond stemning. Urer og hol, som betyder noget i retning af ’stenskråninger og huller’, bliver, uforklarligt, til tid og evighed. En platform (platting) oversættes til plettering, som ifølge en internetsøgning betyder »påføring af en metallisk belægning på et emne for at ændre overfladens egenskaber eller udseende«.

Rent volapyk på dansk

Igen og igen bliver letforståelige nynorske sætninger til rent volapyk på dansk som her, hvor Tormod og hans venner diskuterer forskellen mellem at skrive i hånden og på computer: »Med pc, sagde han, var der en helt anden afstand mellem hånd og bogstav, mellem det at røre tasten og det at se bogstavet på en skærm, hvor det står frem på en skærm, immaterielt og upersonligt udtryk og ikke som en signatur.« På nynorsk står der: det at se bogstavet på en skærm, hvor det lyste som et digitalt, immaterielt og upersonligt udtryk og ikke som en signatur.

»Jeg var ingen simpel bonde, jeg stod ikke stille, jeg trådte frem på podiet som en potentiel dronning,« står der et sted. Sikke et mærkeligt ordvalg, tænkte jeg, da jeg læste romanen på dansk. Hvorfor beskriver bondeknægten, som blev forfatter, Tormod, sig selv som en dronning? Sætningen giver først mening, når jeg læser den på nynorsk og forstår, at det er en skakmetafor: bonden står ikke stille, men bevæger sig over brættet, hvor den kan forvandles til en dronning, hvis den når den anden side.

Et andet sted fortæller Tormod om tipoldemoren Kari, som havde helbredende kræfter. Hendes magiske remse, Ut av bein, inn i stein, som trækker det syge ud af kroppen og ind i en sten, der lægges mod huden, bliver på dansk til det modsatte og helt meningsløse: ud af sten, ind i ben.

Den mest komiske fejl i romanen optræder i en genfortælling af en saga om vikingen Tormod Kolbrunarskald, fortællerens navnebror. Han har sværget at hævne sin tvillingbrors død, og da han bliver vækket med beskeden om, at fjenden er kommet, står han op, iklæder sig et sort skind, tager øksen i hånden og går ud for at dræbe ham. I den danske oversættelse mødes man af denne forunderlige scene: »Tormod stiller sig så op og vikler et sort skindtæppe om sig, tager oksen med sig og går ud.«

Man må gerne lave fejl, det gør vi alle sammen, selv når vi gør vores bedste. Men man må erkende sine begrænsninger. Forfattere lægger mange timer og tanker i hver enkelt sætning, hvert enkelt ord.

Jeg har respekt for små forlag – de er vigtige – og jeg har forståelse for, at økonomien måske ikke altid rækker til en sidste korrektur. Men når man oversætter skønlitteratur, har man et ansvar, ikke kun over for det værk, som skal udgives i et andet land, men også over for læserne. En udgivelse som den danske oversættelse af Om søvn og mørke er der ingen, som er tjent med.

Tormod Haugland: ’Om søvn og mørke’. Oversat af Allan Lillelund Andersen. Forlaget Silkefyret, 166 sider, 200 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Målløs over at læse om denne maltraktering af en original tekst.

Den oversættelse er en ommer.

Jonas Poulsen, Jan August, Eva Schwanenflügel og Tina Peirano anbefalede denne kommentar
Simon Ross Stenger

Som dansker bosat i Norge må jeg sige at det her er den sjoveste artikel jeg har læst i Information i laaaaang tid.

Finn Egelund

Desværre tror mange, at det er så let at oversætte fra norsk til dansk. Av bliver til af, gate til gade - og sådan er det hele vejen igennem. Desværre oplever man det også i oversættelser fra bokmål. Selv om det sprogligt er samme ord, kan begreberne være forskellige, jvf. ord som "grine" og "rar". og hvem er Langbein og Onkel Skrue - Fedtmule og Joakim von And. Men får man ikke andet ud af artiklen, så får man lyst til at læse Tormod Hauglands roman. Spændende læsning, og på norsk naturligvis.

David Zennaro, Lars Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Google translate ???

Rune Røsten

Fantastisk, noe av sjoveste jeg har lest på lenge!
Det er tydelig at nynorsk er meget svært for dansker -)

Kjedelig sak for forfatteren dog.

Tina Peirano, Jan August, Lars Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

"Den danske oversættelse af Tormod Haugland-roman viser, hvor galt det kan gå for et lille forlag med få ressourcer"

Det var dog en VOLDSOM desavouering af mikroforlag!! Kan I måske finde en mindre generaliserende og nedgørende undertekst, som forholder sig til fakta - som muligvis anmelderen ikke kender til?

Jeg tror vi hér ser på et tillidsforhold mellem en af forlagets forfattere og redaktøren gone wrong. Der er kun én måde at lære af dét på: Om igen. Det koster, men man indrømmer sine fejl og kommer videre.

Derudover er omtalen helt på sin plads - og jeg ville ønske, at der var flere af den slags, og anmeldelser i almindelighed, som ikke blot var af store og kendte forlags udgivelser.

Jeg foreslår Information en klumme med titlen "TI hurtige", hvor bøger OMTALES med udgangspunkt i bogbloggeres læsninger. Så anmelderne uden dårlig samvittighed kan fravælge titler, der ikke aspirerer til at være højlitteratur.

Der er mange der kalder sig oversættere fra norsk, som ikke er dygtige nok. Det er nemlig slet ikke så let at oversætte selv fra bokmål, som er langt mere nuanceret og ordrigt end nudansk.
Nynorsk er selvfølgelig langt vanskeligere.
Denne udgivelse med så mange fejl er oversat af forlagets ejer. Han er cand mag i i nordisk sprog og litteratur og fra 1980.
Ingen tvivl om, at han elsker norsk litteratur. Men mon ikke han nu har fået slået fast med syvtommersøm, at han ikke har lært nynorsk godt nok til at kunne udgive det uden at betale for en der kender til nynorsk.
Jeg håber, at Tormod Haugland læser med. Der er nok basis for at annullere en kontrakt.

Maj-Britt Kent Hansen

TH's tidligere bøger er udkommet på samme forlag.

Kenneth Krabat

Ah, forlæggeren og oversætteren og den udgivne digter er den samme parson. Ja, så er det tydeligt, hvor i kæden det er gået galt.

Maj-Britt Kent Hansen

Eller ghostwriter?

Hjemmesiden siger: Allan Lillelund Andersen har startet Forlaget Silkefyret, og agerer som ejer, redaktør og oversætter.

Dagmar Holdensen

skræmmende, at den slags elendige oversættelser ganske ofte går igennem "anmeldercensuren" uden bemærkninger. Tak til Information.