Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Alle bør danse omkring den grimsøde ægyptiske dæmongud Bes på Glyptoteket

Det føles befriende efter måneders nedlukning og savn at se så mange repræsentationer af uhæmmet livsglæde og liderlighed som i Glyptotekets særudstilling om dæmonguden Bes. Og så er den børnevenlig
Bes, som kan opleves på Glyptoteket, var en venlig grimrian, som både gav beskyttelse i hverdagen og var et billede på nydelsen af fest, musik og sex.

Bes, som kan opleves på Glyptoteket, var en venlig grimrian, som både gav beskyttelse i hverdagen og var et billede på nydelsen af fest, musik og sex.

Ana Cecilia Gonzalez

Kultur
12. juni 2021

På Glyptotekets særudstilling Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter kan man møde utallige udgaver af den lille, grimsøde ægyptiske gud Bes. Dæmongud bliver han kaldt, men husgud, folkegud, skytsånd kunne man også sige. Måske mere beslægtet med nisser, trolde og Krølle-Bølle end med statsreligionens ophøjede gudeskikkelser som Amon og Osiris.

Bes havde ikke sine egne prangende templer og præsteskaber, men især fra det Nye Rige (cirka 1500 f.v.t.) og helt op til græsk/romersk tid var han udbredt, og han var inderligt elsket som få andre guder i Ægypten, Nubien, Persien og store dele af Romerriget. Han var en venlig grimrian, som både gav beskyttelse i hverdagen og var et billede på nydelsen af fest, musik og sex.

Navnet Ibiza er muligvis afledt af Bes. Det virker fint i tråd med det ry, øen nu har fået. Bes ville føle sig fuldstændigt hjemme på en natklub i rollen som den ven, der aldrig går hjem. En helt igennem festlig type – men ikke én, man skulle stå i vejen for. Udstillingen om ham er så sjov, som et hvilket som helst foretagende uden dundrende højtalere, stroboskoplys og skumkanoner nu engang kan blive.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ruddi Welzel

Man kan ikke - ud fra billedet af Bess - undgå at få en mistanke om, at der allerede i Det gamle Ægypten fandtes en ikke ubetydelig spire til Socialdemokratiet.
Jeg gætter på, at Bess har blikket rettet mod et øre og på "nydelsen af fest, musik og sex".