Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Bogen ’Christian den Grusomme’ glemmer at forklare den berygtede nazists ondskab

Christian Wirth var kendt i systemet for sin brutalitet, temperament og fanatiske fremfærd. Læseren får et godt indblik i hans gerninger, men desværre bliver ondskaben ikke diskuteret i ’Christian den Grusomme’
Kultur
4. juni 2021
Christian Wirth.

Christian Wirth.

Gads Forlag

Holocaustarkæologi er en speciel videnskabelig genre, som går ud på at afdække og udgrave de fysiske spor efter nazisternes folkedrab. I sin biografi om den berygtede Christian Wirth, der blev inspektør for tre af Anden Verdenskrigs tyske udryddelseslejre i Polen, afdækker Anders Otte Stensager, som selv er holocaustarkæolog, en af hovedpersonerne på bødlernes side. Uden at grave i andet end arkiverne.

Christian Wirth var født i 1885 og kom dermed til at tilhøre den ældre generation af engagerede og meget aktive nazister, der også havde Første Verdenskrig med sig. Han gjorde lynkarriere ved kriminalpolitiet i Stuttgart og meldte sig ind i NSDAP i 1931 og SA 1933. I 1939 blev han udnævnt til kriminalkommissær og kort efter til Obersturmführer (premierløjtnant) i SS.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Det ville være forfejlet at forklare det med ondskab. Det er tværtimod ondskaben, der må forklares. Eller grusomheden, såfremt ondskaben er forbeholdt metafysiskken."
Lyder temmelig akademisk. Et forsøg på at benægte, at ondskab findes? Æh..?

Selvfølgelig gør den det, og det tjener ikke noget formål, at udvande ondskaben ved at hævde, at selvom nogle mennesker handler ondt, så er de ikke onde, det er kun handlingen, der er ond. Man skal stå tidligt op for at få den ligning til at passe.
Når et par teenagere smider store sten og betonstykker ned på bilerne på motorvejen med det formål at ramme en eller flere biler - er det så ondskab eller en systemisk fejl?
Ikke alt kan (bort)forklares med systemisk fejl. Mennesker er ansvarlige for de gerninger de bedriver.
Og omvendt. Hvis ingen er onde, så er der vel heller ingen der er gode? Er det sådan det hænger sammen?

Kim Folke Knudsen og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar

Man kan spørge sig selv, om der så er en grund til at bruge plads på en anmeldelse af denne bog.
Jeg synes nu Knausgaard har besvaret de fleste af spørgsmålen i Min Kamp6. Skal vi ikke prøve at tage den derfra.

Joachim Lund

Kære Arne Lund, jeg indrømmer, at formuleringen er upræcis. Ondskaben findes bestemt (se min anmeldelse af Peter Langwithz Smiths bog om Auschwitz:
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/04/auschwitz-bogen-doe...).
Min pointe var blot den, at hvis vi søger en forklaring på forbrydelserne, bør vi ikke stille os tilfreds med forklaringen, at ’gerningsmanden var ond’. Vi skal søge årsagen til, at ondskaben får frit spil. Her er det væsentligt at udpege de mekanismer, der dehumaniserer ofrene og gør det uproblemstisk at slå ihjel. Nazisternes forfølgelser og folkedrab blev i meget vidt omfang begået af mennesker, der var overbevist om, at det var det rigtige, de gjorde.
Mvh

Nicolaj Knudsen, Kim Folke Knudsen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Flammen & Citronen

I filmen Flammen og Citronen bliver Flammen sat til at likvidere Gilbert tysk Abwehr agent.

Der udspiller sig en dialog mellem de to personer i filmen, som ender med, at Flammen forlader Gilberts lejlighed uden at skyde ham som planlagt.

Gilbert begrunder motivet til at gå ind i kampen for partisanen eller " Terroristen "
( PS jeg ville aldrig kalde Flamme for en terrorist han var Frihedskæmper )

Gilbert nævner 3 motiver til at gå i krig som person

1. Karriere og økonomiske motiver - personen vil ikke være i stand til at kæmpe fuldstændigt indædt og til ende for overlevelsen er her en drivkraft - at overleve krigens begivenheder.

2. Den politiske sværmer - personen vil sværme for organisationen og ideen men sværmeren får et knæk når han/hun konfronteres med krigens grusomme virkelighed. Personen vil ikke være i stand til at kæmpe vedholdende og indædt og til ende for ideologiens fine overskrifter kan bryde sammen i virkelighedens verden for sværmeren.

3. Had til fjenden - Denne drivkræft fremmer den rette soldat og den rette evne til at kæmpe vedholdende, indædt og til ende. Had der bliver indprentet som en del af personligheden fører til den rette patos og evnen til at blive en god og effektiv soldat.

Svarene giver stof til eftertanke - Holocaust ville aldrig kunne forekomme i den grusomme målestok uden at der i Tyskland var lagt en grobund af århundreders bundløst had baseret på løgne og tilsvining af mennesker i et hidtil uset omfang i et land Tyskland, som blev regnet som en europæisk kulturnation men de facto på den tid var det stik modsatte- en grusom nation.

Men hadet på den rigtige side af kampen - mod ondskabens regime: Det var ligeså vigtigt for ellers så var kampen ikke vunden for frihed og ligeværd og for Danmarks overlevelse som et frit og demokratisk samfund. Den der tvivler ville ikke være i stand til at trykke på aftrækkeren, når en stikker skulle dø. Hadet blev her drevet af sandheden af fjendens ugerninger af nationalsocialisternes grusomheder.

Vi som lever i fredstid efterlades med det ubesvarede spørgsmål - hvad ville du selv have gjort havde du modet til at gå ind i kampen havde du modet og evnen til at træffe det nødvendige valg og dræbe, når dine kammeraters liv stod på spil.

Se Flammen & Citronen på DR1 fra år 2008. Det er en absolut fremragende film , som sætter de nødvendige stikkerlikvideringer knivskarpt op, for ingen kunne i alle tilfælde være helt sikker på om det nødvendige mord i alle tilfælde ramte den rigtige.

Thure Lindhardt, Mads Mikkelsen, Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Stine Stengade, Peter Mygind, Flemming Enevold, Lars Mikkelsen, Jesper Christensen, Christian Berkel en fantastisk indlevelse i deres roller virkelig store skuespiller præstationer og en fornøjelse at se filmen igen.

Min dybe respekt for

Bent Faurschou Hviid (Flammen)
Jørgen Haagen Schmith (Citronen)

og deres familier

Danmarks Frihedskæmpere: de få blandt mange som gjorde en afgørende forskel

https://www.dr.dk/drtv/program/flammen-and-citronen_254152

VH
KFK

kjeld hougaard

“Læseren får et godt indblik i hans gerninger, men desværre bliver ondskaben ikke diskuteret i ’Christian den Grusomme”. Den forsømmelse er bestemt velmotiveret! I Vestlig kultur, vi har spist af ”kundskabens træ om godt og ondt” og bedømmer verden og dets gerninger som ”gode” og ”onde”. At beskrive destruktive, grusomme handlinger som det de er, det er mere lødigt om ”ondskab” ikke blandes ind i beretningen. For år tilbage sejlede jeg ind til Hiroshima. En kvinde på båden kom og spurgte om jeg vidste, hvad der var hændt? Hun pegede op på et lille bjerg og sagde ”jeg stod der som barn og så bomben falde”, hun græd lidt, og gik. Bomben var er forfærdelig, destruktiv, grusom hændelse. Og lad os beskrive vores handlinger i disse termer. Elles taber vi perspektivet på vores egne forfærdelig, destruktive, grusomme handlinger og kalder dem ”gode”. For vi er vel ikke ”onde”?

Bent Gregersen

Fra den fordoms skoleindlæring de bl.a. indeholdende den ”vigtige” opremsning af de danske monarker, hvor bl. andre Chr. 4 kanoniseredes som en initiativ bygmester der byggede ...osv. og som ( i parentes bemærket) osse henrettede ældre -ikke produktive- kvinder ved at brænde dem levende. Samme procedure var tilfældet med den spanske katolske kirkes fremfærd, hvor man kender antallet af levende brændte ”kættere” til omkring 60.000 personer, mest kvinder.

Er den nationalsocialistiske ideologi et fortsat virke af ubeskrivelig ondskab af retfærdige magthaveres fælles ideologi? Er den europæiske undertrykkelse af utalte folkeslag jorden over ikke i samme familie. Hvorfor benævnes personalet til disse fremfærd ikke som det de er og med sigte på at fjerne dem fra al indflydelse incl. politisk.