Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Cornel Wests essays højner samtalen om integration og race

Oversættelsen af Cornel Wests indsigtsfulde essaysamling 'Et spørgsmål om race' kommer sent, men rammer alligevel tiden
Cornel Wests gennembrudsværk ’Et spørgsmål om race’ udkom i 1993 i kølvandet på Rodney King-optøjerne. Nu – et år efter mordet på George Floyd – foreligger det på dansk.

Cornel Wests gennembrudsværk ’Et spørgsmål om race’ udkom i 1993 i kølvandet på Rodney King-optøjerne. Nu – et år efter mordet på George Floyd – foreligger det på dansk.

Zach Gibson

Kultur
25. juni 2021

»Oh, Jesus loves a free black man, brother«

Det udbrød Cornel West, engang en journalist afbrød ham. Udbruddet er sigende: West mener, at sorte amerikanere bør begynde at elske sig selv, og han holder sig ikke tilbage, men holder af når meninger brydes.

Gennembrudsværket Et spørgsmål om race udkom i 1993 i kølvandet på Rodney King-optøjerne. Nu foreligger det på dansk et år efter mordet på George Floyd. Og det er slet ikke så tosset. For som politiets drab og de efterfølgende protester har vist, betyder race stadig noget.

Så selv om knap tredive år og en sort præsident adskiller de to begivenheder, er Wests spørgsmål, »om det er muligt at skabe og opretholde et ægte multiracialt demokrati« i USA, mindst lige så gyldigt i dag.

Forholdet mellem de sorte og USA angår os alle, fordi slavegørelsen af afrikanere er en grundsten i skabelsen af det amerikanske demokrati. Og videre, fordi amerikansk indenrigspolitik har en enorm betydning globalt.

West har både været med i Matrix-filmene og er professor i filosofi på eliteuniversitetet Harvard. Han kommer vidt omkring i bogen, der, som titlen antyder, betoner betydningen af race, men også peger ud over race i sine svar på »racespørgsmålet«. Bredden er både en styrke og en svaghed. Der er noget generøst over en tænker, som forsøger at yde virkelighedens kompleksitet retfærdighed; gangstarap og neoliberalisme, Malcolm X mod W.E.B. Du Bois og seksualitet er blandt emnerne. Armbevægelserne bliver dog stedvis for store. Et par siders sammenligning af forholdene for sorte bøsser og lesbiske afsluttes med en skarp konklusion og virker alt andet end generøs, trods løbende shoutouts til et sort lesbisk ikon som Audre Lorde.

Henter lidt fra begge positioner

Gennemgående kritiserer West både de konservative, der reducerer alt til et spørgsmål om den enkeltes handlinger og moral, og de venstreliberale, der med deres fokus på sociale økonomiske forhold bliver blinde for både kultur og individ. Vi kender typerne, og det er rart at se nogen ruske lidt i dem.

På karakteristisk vis henter West lidt fra begge positioner, men tøver ikke med at konkludere, at »Sort venstreliberalisme er … mangelfuld, men sort konservatisme er uantagelig.« Så er stilen lagt.

Ligesom idolet James Baldwin er West venstreorienteret, men rundet af den sorte kirke. De to deler det at se lige ind i en modsætningsfyldt virkelighed med et åbent, kærligt og derfor ubønhørligt kritisk sind.

For nogle år siden angreb West offentligt Ta-Nehisi Coates, af selveste Toni Morrison udråbt som Baldwins arvtager. Praktisk kritiserede han blandt andet Coates for ikke at være kritisk nok over for Obama-regeringen. På idéplan kritiserede han Coates’ pessimisme, som i bestselleren Mellem verden og mig kommer til udtryk i princippet »kamp over håb«, samt Coates’ efterfølgende formaning til sønnen om at kæmpe, selv om han ikke kan se, hvordan det hvide overherredømme i USA kan overvindes.

På sin side holder West håbets fane højt. Håbet skal findes i den særlige sorte tradition for liv på trods (de sorte institutioner (kirken!), musikken med mere) og står centralt i Wests »forvandlingspolitik«, der går på to ben: et opgør med ulighed og det, han kalder »sort nihilisme«. En individuel følelse af værdiløshed og en social fortvivlelse må modsvares af en »kærlighedsetik«.

Udgangspunkt i den amerikanske nation

Coates deler det, West kalder Malcolm X’ dybe pessimisme. Hos sidstnævnte udmøntede den sig i et ambivalent forhold til det amerikanske demokrati – ja USA som sådan. »Hvordan skulle den sorte minoritet nogensinde blive fri, hvis flertallet var racistisk?« spørger Malcolm hos West. Når det amerikanske demokrati, som West skriver, bygger på slavegørelsen af afrikanere, hvordan kan de så opnå reel frihed og lighed igennem det?

West tager alligevel – trods alt – udgangspunkt i den amerikanske nation, og hans svar bliver at fæstne sin lid til de sortes særlige potentiale til at virkeliggøre ideen om Amerika.

Siden 2020 har slagordet abolition (afskaffelse) vundet indpas på den sorte venstrefløj og i offentligheden. Aktivister taler blandt andet om at afskaffe politiet, der historisk bygger på slavepatruljerne. Således knytter abolitionisterne i mere end blot sproglig forstand an til kampen mod slaveriet og udgør en mindre forsonlig front end West.

Men diskussionen af forholdet til politiet er underligt fraværende i Wests bog – også Rodney King taget i betragtning. På den måde er den ikke helt på højde med de aktuelle diskussioner. West bruger desuden en del krudt på kritik af sorte ledere, især Louis Farrakhan fra Nation of Islam; den konkrete kritik er ikke synderligt aktuel, men principperne gør det for eksempel muligt at forstå Wests kritik af Obama.

Uanset fra hvilken vinkel man er uenig med West, vil læsere med interesse for, hvordan samfund hænger sammen, blive stimuleret af Wests (selv)kritiske og ligefremme facon.

Det er desuden en vigtig bog, fordi den – hvis vi forskyder perspektivet en smule – kan kvalificere samtalen om det, vi i Danmark eufemistisk kalder »integration«. West påpeger: »De rammer, vi sætter for diskussionen af racemæssige spørgsmål, former vores opfattelse og de svar, vi når frem til.«

Til slut skal der fra denne anmelder lyde et højt hurra for en bogserie, der vil hjælpe os med at stille nogle bedre spørgsmål om race.

Cornel West: ’Et spørgsmål om race’. Oversat af Karsten Nielsen. Informations Forlag, 242 sider, 250 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Nørgaard

Så nåede han også lige at sige op på Harvard University. Hans opsigelsesbrev er vild læsning: https://twitter.com/CornelWest/status/1414765668222869508