Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Duften af roser’ er en vammelsød hyldest til skønheden og den næsten gratis arbejdskraft

Den franske komedie ’Duften af roser’ fortæller en i egen selvforståelse livsbekræftende historie om en passioneret, men konkurstruet rosenavler, der får tre billige og i begyndelsen uduelige hjælpere stillet til rådighed af et resocialiseringsprogram
’Duften af roser’ handler om en kolerisk og konkurstruet rosenavler ved navn Eve Fernet (Catherine Frot), der får stillet tre næsten gratis ufaglærte medarbejdere til rådighed.

’Duften af roser’ handler om en kolerisk og konkurstruet rosenavler ved navn Eve Fernet (Catherine Frot), der får stillet tre næsten gratis ufaglærte medarbejdere til rådighed.

Angel Films

Kultur
1. juli 2021

Plottet i den franske komedie Duften af roser kunne med få ændringer fungere som plot i et socialrealistisk drama. Den handler om en kolerisk og konkurstruet rosenavler ved navn Eve Fernet (Catherine Frot), der får stillet tre næsten gratis ufaglærte medarbejdere til rådighed i forbindelse med et resocialiseringsprogram.

Til at begynde med behandler hun dem, som hun behandler sin sekretær, nemlig med sparsom overbærenhed, men efterhånden finder hun alternative måder at udnytte deres tid og evner på, sådan at hun med deres hjælp kan realisere sin egen drøm.

Og den handler om at kultivere en rigtig god ny rosenart, som kan vinde priser og sælge så godt, at hun kan redde familiefirmaet, som er hele hendes liv. Da den unge prøveløsladte indbrudstyv Fred (Melan Omerta) gør modstand, sætter Eve ham på plads med sætningen: 

»Din fremtid afhænger af, hvordan du klarer dig her, ikke?«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det lyder dog til, at den bagom fortæller den væsentligste histoire om uanstændigheden i kapitalismens selvforståelse: at man gør godt for alle de stakkels aktiverede, om disse så er ansatte eller ej - for hvad skulle de dog ellers leve af?!
Mit svar plejer at være, at jeg lever af mad - men vi må vitterligt til at ændre på opfattelsen af, hvem der ofrer sig for hvem.
Her er det indlysende, at folk ofrer sig for dem, der beder dem hjælpe sig med at få lommerne fyldt med at realisere deres egne, private projekter.

Jan Fritsbøger, Lisbet Møller, Holger Nielsen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Bent Larsen anbefalede denne kommentar