Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

Filmen om Tove Jansson er ikke bare et stærkt filmportræt, men også et kort over Mumidalen

Mumitroldene spiller både næsten ingen og en helt afgørende rolle i ’Tove’, Zaida Bergroths fintfølende og eminente portræt af Finlands største forfatter, Tove Jansson
Tove Jansson (Alma Pöysti) bliver i ’Tove’ aldrig reduceret til en foregangsperson, selv om hun er det, både som forfatter og seksuelt frigjort kvinde.

Tove Jansson (Alma Pöysti) bliver i ’Tove’ aldrig reduceret til en foregangsperson, selv om hun er det, både som forfatter og seksuelt frigjort kvinde.

Reel Pictures

Kultur
4. juni 2021

Mumidalen fylder ikke særlig meget i filmen Tove om den finske kunstner og forfatter Tove Jansson. Og den fylder det hele. Sjældent har jeg set en film, der på så vellykket vis er et portræt af både forfatter og forfatterskab, uden at man tager noget fra nogen af delene.

Den er et psykologisk dybt portræt af Tove og hendes selvvalgte familie, og de dybder er en foræring til dem, der kender figurerne fra Mumidalen. De er nemlig næsten alle sammen med, selv om de ikke er det.

Denne dobbelte fortælling bliver signaleret allerede i filmens første scener, hvor vi ser Tove Jansson (Alma Pöysti) sidde i et beskyttelsesrum under Anden Verdenskrig, mens luftalarmerne brøler, og almindelig ængstelighed omkranser hende. Selv sidder hun dybt koncentreret og tegner mumitrolde på en lille blok. Da hun senere bevæger sig gennem Helsinkis snedækkede gader, begynder de første linjer fra den første mumibog, De små trolde og den store oversvømmelse, fra 1945 at lyde på lydsporet:

»Det må have været hen på eftermiddagen engang i slutningen af august, da Mumitrolden og hans mor bevægede sig ind i den dybeste del af storskoven.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

William Mannicke

Om Tove Jansson er Finlands største forfatter, kan man nok diskuterer; og det bliver det.
Men finsk litteratur er meget mere end Mumie Troldene, hvor charmerende de end er.

https://denstoredanske.lex.dk/Finland_-_litteratur

En kort oversigt og introduktion til finsk litteratur og en stærk anbefaling til at læse ” Kalevala ” herfra.

Eva Schwanenflügel

Mumitroldene og deres Dal befolket med specielle personligheder er gennemført genial, og ingen andre kunne have fundet på det magiske sted end Tove Jansson.

Der er en del at blive forundret, fortryllet og forskrækket over, men meget rigtigt set af anmelderen, ingen egentlig ondskab.

Dog må jeg stille protestere mod karakteristikken af Toves mor, der "helt forsvinder og blot bliver til den kærlige Mumimor".

Men Mumimor er selve Dalens hjerte, og beviser det gang på gang ved at benytte sin særlige evne; at se igennem det ligegyldige ydre og ind i sjælens kerne.

Det gør hun også i "Troldkarlens Hat", hvor Mumitrolden ved et uheld er blevet forvandlet til et andet væsen.

Ingen kan genkende ham, og han når at blive ganske desperat, indtil Mumimor gennemskuer at det selvfølgelig er hendes eget barn..
Mage til lettelse.

Ingen overgår Mumimor :-)

Tak for en skøn anmeldelse.

uffe hellum, Annette Chronstedt, Nike Forsander Lorentsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Det hedder nu Mumitrolde og ikke Mumie Trolde, William Mannicke ;-)

William Mannicke, Nike Forsander Lorentsen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar