Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Der er gang i den selvbiografiske og autofiktive tegneserie lige nu i Norden

Danskerne Johan Krarup og Matilde Digmann og norske Steffen Kverneland er vidt forskellige i temperament, udgangspunkt og udtryk. Set sammen markerer de ganske godt bredden i tidens selvbiografiske og autofiktive tegneserier

Steffen Kvernelands tegneserie, ’En frivillig død’, er en tilgivende bearbejdelse af faren Odds selvmord, da Steffen var 18 år gammel.

Steffen Kverneland/’En frivillig død’

Kultur
4. juni 2021

Tre nye, ambitiøse nordiske tegneserier trækker på deres skaberes egne liv i skildringen af for dem skelsættende forhold, begivenheder og erfaringer, som rækker ud over det private og fordrer læserens indlevelse. Danskerne Johan Krarup og Matilde Digmann og norske Steffen Kverneland er vidt forskellige i temperament, udgangspunkt og udtryk. Set sammen markerer de ganske godt bredden i tidens selvbiografiske og autofiktive tegneserier.

Selvbiografien og afledte former har været en hjørnesten i den dramatiske udvikling i retning af større udtryks- og indholdsmæssig alsidighed, som tegneserien har gennemgået de seneste tredive år, langt før autofiktion blev et alment begreb – og før Karl Ove Knausgård, Josefine Klougart og Leonora Christina Skov. Den indlysende grund til dette er, at tegneserien for at løsrive sig fra de forholdsvis snævre spor, som den i langt overskyggende grad historisk havde udfoldet sig i – humor og eventyr, groft sagt – måtte vende sig imod virkeligheden. Og her blev det så især det selvoplevede liv, der gjorde udslaget.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her